Rene Jorgensen

Vin for sukkergrise - jordens mest "hemmelige" søde hedvin

Rene Jorgensen
Vin for sukkergrise - jordens mest "hemmelige" søde hedvin

Selvom sødme i vin på en eller anden måde ikke er trendy, må man ikke se bort fra vinverdenens historiske sukkergrise. En komplet overfladisk survey, dybest set en våd finger i luften, siger at sauternes, tokaj og tysk ædelsød ligger stabilt lavt eller faktisk er en smule i tilbagegang og bortset fra portvin og måske madeira ser det helt skidt ud for de søde hedvine a la marsala, malaga, moscatel de setúbal og cream eller px-sherry. Nede i Australien findes en glemt ædelsten – den har reelt aldrig været i vælten på vores breddegrader og jeg møder stadig masser af ”eksperter”, der aldrig har hørt om Rutherglen. Jeg hepper på Rutherglen, indrømmer faktisk at jeg sætter pris på de ofte uvirkeligt søde forstærkede vine på henholdsvis muscadelle og muscat. Deres finurlighed er friskheden, kernen af syre og livlig frugtighed nede under restsukkerniveauer, der nogle gange nærmer sig 400 g/l.

Stephen Chambers er en af vogterne. Han passer på en historisk vintype, som nemt kan forsvinde, hvis ikke der var knapt ti standhaftige producenter i det hedeslagsfremkaldende indre Victoria, der insisterende kæmpede for bevarelse. Muscadelle-druerne er samme slags som i Sauternes eller Montbazillac, mens muscat-druerne er den særlige rødligtskinnede version af muscat blanc à petits grains – en version australierne kalder brown muscat.

 Stephen Chambers

Stephen Chambers

Selvom producenterne i Rutherglen nu er blevet enige om fælles aldersbetegnelser er der stadig forskellige metoder til at nå målet. Blandings- og lagringsprocessen varierer fra hus til hus, nogle supplerer løbende op med den friske årgang til ældre langsomt oxiderende fade, mens andre som Chambers-Rosewood, som jeg komplet ublu ikke tøver med at kalde creme de la creme, sværger til en mere selektiv proces, hvor topårgange bevares for sig og kun får tilsat yngre vin i tilfælde af nye topår. Det vil sige at de fire standardkategorier: Rutherglen (3-5 år gamle ”soleraer”), Classic (6-10), Grand (11-19) og Rare (20+) principielt hos Stephen Chambers har fire ”sideordnede” forløb – altså at der aldrig blandes noget af Rutherglen-soleraen i Rare-soleraen. På den måde er der altså ikke kun tale om forskellige aldersversioner af samme basisvin, men netop om fire aldrende kvaliteter, hvor rare-soleraen selvsagt KUN består af de absolut bedste årgange. I Chambers-Rosewoods tilfælde med årgange tilbage fra 1890erne.

Stephen Chambers fortæller underspillet om forskel på årgangene. Det er ikke bare at plukke druerne så sent som muligt fordi det netop er afgørende at bevare kernen af friskhed, selv når vinene indgår i de forskellige blandinger. Omvendt ER der tale om overmodne druer, delvist rosinskrumpede på stokkene i det dybe australske efterår. Modenhedsgraderne er skræmmende, normalt 16-17° baumé – i gode år høster Chambers muscat ved knapt 20° baumé svarende til ca. 36 brix eller 22 % potentiel alkohol!! Inde i vineriet macererer muscat typisk i 2-3 dage, muscadelle macererer normalt ikke, og mosten gæres kun til ca. 4-5 % før tilsætningen af næsten ren druesprit på 98 %. Portvin gæringsstoppes til sammenligning først ved ca. 6 %.

Sammen med rosinudseendet giver det tidlige gæringsstop de høje restsukkerniveauer på 180-400 g/l og alkoholniveau på ca. 18 % Stilistisk sker det store skridt mellem Rutherglen og Classic-kategorierne, hvor de tre ældre versioner har tydeligt præg af den typiske karamelliserede rancio-stil, som forstærkede vine lagret under varme forhold får – tænk oxideret banyuls eller madeira. Jeg kan kun opfordre til at prøve en flaske, en lille håndgranat eller lommelærke. Del den med

Rutherglen Muscat
”Grønt” skær, både i farve og duft, mens indslag af ung cognac, tørret papaja til müslien og blød mælkesyrepræget fudge. Viskositeten er som letløbende kædeolie, mens syren er livlig og eftersmagen er som voldpressede tørrede abrikoser. 91

Old Vine Muscat
Stephen Chambers kalder sin Classic-version for Old Vine blandt andet fordi han mener betegnelsen ”classic” er meningsløs. Her kommer karamellen med i billedet, ristede valnødder og grillet kastanje, tørret abrikos og provencesæbeforretning, mens smagen er mere som fed olie med let brændende eftersmag af alkohol, der forbløffende nok løfter indtrykket af toffee, nougat i isen og lys chokolade. 94

Grand Muscat
Chambers’ solera til grand-kategorien er startet I 1930ern eller 1940erne, Stephen Chambers ved det faktisk ikke med sikkerhed. Inddampet essens på pressede tørrede abrikoser, blandet med lys etiopermocca, cigar, gammel mahogni og skosværte. Eftersmagen er uendelig med valnød og brændte mandler i en julepyntet gågade. 94

Rare Muscat
Utrolig væske. Hvis eszencia kunne redde døende konger, kan Rare Muscat redde jorden fra undergang. De ældste årgange i soleraen er fra 1890erne og væsken skal bankes ud af flasken. Hostesaft, røgelse, pibesovs, brændt karamelliseret ananas blendet med valnød og vaniljekaramel. Overvældende og berusende på alle måder og det er mig en gåde hvordan så meget restsukker kan fornemmes frisk. 95

Old Vine Muscadelle
Jack Daniels-lugt med indslag af kalveskindslæder, lakrids, virginiatobak og malvasia-madeira og toastede valnødder med skind på. Herligt bittert bid og hundeglam i munden, mere rødvinsagtig på en måde, men stadig stærkt præget af sit kolossale restsukkerniveau. 94

Grand Muscadelle
Tyk som motorolie, men forbavsende frisk indre ild. Ikke i nærheden af kvalme, til gengæld trodsig  espresso og appelsinolie. Sød lakrids, bitter chokolade og tørrede sultanarosiner med frysetørrede hindbær og flydende versioner af de to Läkerol-varianter Salt caramel og Sour Mandarin. Det lidt tanniske bid, giver i min mund mere balance end muscat-versionen. 94

Rare Muscadelle
Dadeltørhed, Agen-sveske-saftighed og dybde, brunsvigerfyld, ren rålakrids og XO-cognac blandet med inddampet lime cordial og karamelliseret mandarinsaft med lak fra ibenholtmøbler, hårdt ristede indiske krydderier og bagte blommer. Jeg bliver suget ind i en verden af vinøs vildskab og oldtid, der er noget dystert og paradoksalt livgivende ved nektaren, der ikke kan sammenlignes med nogen anden drik frembragt på druer. Det er bekosteligt, 2200 kr. for 375 ml. er også en slags penge, men det er IKKE dyrt. 97

Propperiet.dk er de skøre, men modige importører af Chambers-Rosewood