Rene Jorgensen

Kan vin smage af surfer?

Rene Jorgensen
Kan vin smage af surfer?

Drikker du vin på den calvinistiske måde eller den gammelkatolske?

Stigende alkoholprocenter, aroma af overmoden frugt og såkaldt smeltende tanniner. Verden er af lave. Global opvarmning og klart forbedret forståelse for opbindings- og beskæringsteknikker, kunstgær og kloner og anden Star Wars-teknik har gjort det stadigt nemmere at lave vine, der i gamle dage ville have krævet synsforladelse, endda af en meget liberalt indstillet præst, at drikke. Engang var det omvendt en jordisk prøvelse at drikke ung vin fra klassiske europæiske områder. Som calvinisterne skulle man lide før gudsriget var nået. Sydafrikansk vin har som bekendt en høj stjerne hos danskerne i den billige ende, mens mere karakterfuld vin desværre lever en lidt for hensygnende tilværelse. Sådan bør det ikke være - det har længe rumlet i Swartland, op langs landets atlanterhavskyst.

IMG_3248.JPG

Eben Sadie forener på bedste vis skøn lidelse og drikkeri med hele kroppen. Han er Sydafrikas sært modstræbende motor, en utroligt beskeden mand, der muligvis helst vil finde den perfekte bølge eller nyde syv eller fjorten glas vin med vennerne og det helst i Bourgogne. Eben Sadie blev genfødt i 2009! Ikke på den hinduistiske måde, men mere jordnært betragter han den årgang som starten på den nye tidsregning. Før det havde han, efter eget udsagn, ikke fattet hvad vin handler om. Han polstrede og sminkede sin vin alt for meget, med fad, overmoden frugt, styret gæring og ekstraktion som i en gammeldags kaffemaskine. Han lavede katolske vine, vellevnedidealistiske svulstigheder, men sådan er det slet ikke mere. Sadie er surfer - sådan rigtig surfer, altså livsstilsdefinerende surfer, en dude, der har set lyset!

Fra 2009 gik han bort fra ny eg, begyndte at høste tidligere og koncentrerede sig mere om druernes voksested og deres moderplanter end om sukkergrader og vinøs perfektion. Hans portefølje af provokerende anti-establishment-vine, der paradoksalt nu danner skole (sammen med en række andre vinbønder i Swartland og Walker Bay), er bred som omnipotente megafirmaers. I virkeligheden handler det om samme årsag som i Bourgogne eller rettere sydfranske områder, hvor STEDET forenes med forskellige druesorter, fordi der er forskel i jord og klima. Eben Sadie laver cincault, grenache, tinta barroca, chenin blanc, palomino og syrah, bortset fra de to topvine Columella og Palladius, alle fremstillet som stedspecifikke vine. Han laver endda assyrtiko, agiorgitiko, mencia, aglianico og verdelho, men dem har vi endnu til gode i Danmark.

Det er fint med eksperimenter, der spiller på Sydafrikas varme vejr, men hans udgangspunkt er heldigvis de mere historisk tunge sorter, der alle rummer mere end 150 års historie i det omtumlede og politisk fortumlede land - for chenin blanc endda mindst 350 års historie. Eben Sadie fortalte forleden over et glas afslappet Volnay Clos des Ducs 1996 at han havde fejlet som menneske. Jeg troede vi var igang med en slags terapeutisk offensiv selverkendelse og var ved at respondere at det da nok ikke var så slemt endda - "du laver jo verdensberømt vin". Sadies udmelding gik dog på en af hans chenin-blanc'er. "Jeg kørte gennem ti år gennem de gamle vinmarker for at plukke de unge på den anden side... det var forkert... dumt", sagde han. Folk, der har mødt ham før, har omtalt hans pludselige tænksomhed og umiddelbart gådefulde udmeldinger. Her var der nærmest tale om en lignelse. 

Her gennemsmager jeg 2016 - de er vist på allokation hos Laudrup, men tag chancen og hør. Det er nogle af den sydlige halvkugles mest distinkte vine. Fremragende mønsterbrydere. Burgundiske varmklimavine!

Soldaat 2016, Sadie Family Wines
100 % grenache, hele klaser og kun betonæg. Hvad skal man sammenligne med? Mest oplagt de kantede og friske Sierra de Gredos-garnachaer fra Madrid eller Rayas, "kun" 13,3 % og frisk, viril, struttende rød bærfrugt, let prikkende af kulsyre fra reduktiv vinfremstilling. En ribsvin, men det er bare for banalt, for grenache-druerne har suget granitjordens molekylære "hukommelse" og omsat den til vinøs kærlighed.

Pofadder 2016, Sadie Family Wines
Vin man kan bide af, splintrende sprød. Bristefærdig, men absolut uden overmodne indslag. Smagen er flydende fortid, flydende palæontologi og magma fra jordens indre. Heftig tannin, gnistrende syre og (muligvis) indslag af terrakottakrukkerne, som blev anvendt til gæringen.

Treinspoor 2016, Sadie Family Wines
Gæt druesorten. Gribende tannin, tårefremkaldende syre, sumak, rosenblade og trækul - nej det er ikke nebbiolo, men portugisiske tinta barocca. Igen en afsmag af vindslidte sydafrikanske sorte granitbjerge, kinin og tranebær i pilleform. En slags vinøs jazz - vellyd, rytme og skævhed på samme tid, men intet er forkert. Aldeles vild vin.

Columella 2012 og 2015, Sadie Family Wines
2016 er ikke frigivet endnu, men både '12 og '15 er mesterlige repræsentanter for noget, der ligger langt fra mainstream i Sydafrika. Ni vinmarker leverer frugten, domineret af syrah og selvom det er fornem vin, er det også Sadies mest almindelige rødvin. Meget mere nord-rhone end sydlig. Adelige, statelige begge to, men efter de tre først også en returbillet til normalitet.

Skerpioen 2016, Sadie Family Wines
Chenin-blanc-domineret med sjatter af palomino. Østers med skal og det hele, puttet i skærveknuser og gjort flydende, tilsat grannålesaft og udtræk af bark. Ultramineralsk og frisk, antiaromatisk i normalvinøs forstand, men til gengæld salt og umamipræget som fishsauce.

Skurfberg 2016, Sadie Family Wines
Skræl samtlige frugter i din beholdning. Æbler, kvæder, pærer, grapefrugt og abrikos - undgå frugtkød, kværn molevitten og destiller de få dråber. Skurfberg, viola! Skærer med sin syre som kirurgen. Afsøger vins grænser for bitterhed og syre, højt oppe på en balancestang og det kræver præcision! Og det er bare chenin blanc.

T'Voetpad 2016, Sadie Family Wines
Stokke fra 1885. Et mikstur af Miraculix-dimensioner. MÅ være styrkegivende. Semillon, palomino, chenin blanc, muscat og sandsynligvis flere sorter fra en plet i Sydafrika, hvor forskellen mellem nat- og dagtemperatur er rekordstor. Eftersmagen hænger, dvæler og salter. Cremet viskositet, champagnedybde, autolysepræg, honning, voks, og igen indersiden af bitre frugter. Bevidsthedsudvidende.

Mev. Kirsten 2016, Sadie Family Wines
12 hl/ha - jeg ved godt vi er kommet længere end banale lave høstudbytter - en dygtig kok koger heller ikke blot sin fond til karamel, men finder balancen. Chenin-blanc-stokkene her er fra 1905. Ren stensaft, selleripuré fermenteret, rieslingaroma med voks og parfume, Montrachetvolumen og moselpræcision, olie som en Huet-Vouvray. Har aldrig smagt noget lignende.

Palladius 2016, Sadie Family Wines
Eben Sadies hvide "châteauneuf", bare tilsat chenin blanc, palomino og verdelho... og et ligeså "lovbrydende" skud viognier. Tydelig malo-karakter, røget, smørret og vokset, brændende intensitet, som en kombination af gammel manzanilla og Beaucastel Vieilles Vignes, en Michelangelo-statue, perfekt på lang afstand og finurligt fejldimensioneret på tæt hold.

Laudrup har (måske) lidt flasker tilbage - ellers må du ud på modige restauranter,