Rene Jorgensen

Når terroirforståelse koster… og husstilen ikke helt kan skjule stedet. Kap. 1

Rene Jorgensen
Når terroirforståelse koster… og husstilen ikke helt kan skjule stedet. Kap. 1

Kong Mineralitet

Ingen hvide bourgogner kan som Corton-Charlemagne tegne med mejsel i blød kalksten. Ciselere i hårde materialer og samtidig pakke den metallisk-stenede kerne ind i grænsemoden, præcisionsmoden, a-point-frugtighed. Måske Meursault Perrieres, men den debat tager vi en anden dag. Corton-Charlemagne er formelt to appellationer, Corton-Charlemagne AOP fra 72 ha, og herinde i Charlemagne AOP fra 63 ha, men reelt bliver kun 0,3 ha i En Charlemagne-climat’et vist stadig lavet som Charlemagne. Vi opfatter alle Corton-Charlemagne som én. Den er stor, appellationen altså og legalt kan den komme fra ni climat’er, men heldigvis altid placeret øverst på den imponerende trætoppede Corton-høj i såkaldt oolitisk kalksten med væksthæmmende højt niveau af aktiv calcium. Appellationen drejer hele vejen fra stik østvendte marker i Ladoix-Serrigny syd om højen ved Aloxe-Corton og helt om til stik vestvendte og endda en smule nordvestvendte marker ved Pernand-Vergelesses.

IMG_3377.JPG

Appellationen bliver også mishandlet og misfortolket af slemme producenter, men Corton-Charlemagne skuffer sjældent hvis man holder sig til de højt profilerede huse. Størrelsen tiltrækker selvsagt negocianter, men selv blandt disse er standarden høj. Og næsten bagest i dalen mod Pernand-Vergelesses sidder Bonneau du Martray, appellationsherskeren, i hvert fald numerisk i ejerskab, tungt på skråningen med 9,5 ha Corton-Charlemagne. Ejendommen blev solgt i januar til pengemanden Stan Kroenke for, ifølge rygterne, 70 mio kr. pr. ha. Huset har haft store problemer med premox gennem 0erne, men vores flaske havde ingen fejl.

2014 Henri Boillot og Domaine Faiveley
Jeg kan ikke hitte ud af hvor Boillots negoce-version kommer fra, men jeg er sikker på det er i god jord, med god placering. Lige efter Coche-Durys hysterisk dyre udgave, må Boillots version være en af appellationens bedste og mest stabile. Coche-Durys smager jeg alt for sjældent… tre gange begrænser bekendtskabet sig til. Faiveleys udgave kommer fra 0,6 ha i Le Rognet-marken, sydvestvendt i Ladoix-Serrigny. Boillot er reduktiv, fuld af metal, rust, flint mod flint, røg og stålklinge, men har tydelig smørsyre med varmen på tungen. Kulsyre prikker diskret, syren er 2014’sk. Faiveley er næsten perfektion, ananas, smørsyre, vanilje, lille grøn banan og dyb champagneagtig autolysepræg, bouillon og stenafkog. Mere yppig end Boillot, der til gengæld smager mere af chevalier-montrachet.

2011 Henri Boillot og Domaine Faiveley
Boillot er også en kende bedre i 2011. Kombination af mælkesyre, krudt, smør, stålfast og kaffefløde, pæresaft og dirrende mineralitet. Faiveley er oxidativ, bærmepræget, fuld af brøddej, banan og tykmælk med csaltet citron og pomelo. Lidt for udviklet.

2014 Louis Jadot 2015 Benjamin Leroux
Jadots parcel ligger i Pougets og i 2014 er den krudtet, fuld af vingummi, vanilje, pomelo og grape, røget smør og demonstrerer både storhed og skarphed, mens Leroux lugter af stearin, surdej, karse og udtalt anis, saftig nektarin og ristede hasselnødder. Leroux har nærmest restsødmefornemmelse, men det er sandsynligvis kun den modne ’15-frugts svulmende udtryk.

2012 Meo Camuzet Frères & Soeurs og 2000 Bonneau du Martray
Meo kan jo godt lave hvidvin. Hans 12er er klassisk charlemagne med røget og stålsat kridtsmag og mælkesyre med bid, men her er også oxidative noter, stødt æble og gammel champagne. Den er klart drikkelig og muligvis inde i en mut fase. Bonneau du Martray er til gengæld viril, vild og geologisk. En comtes de champagne uden bobler, med lime og citron, diesel, kalkvand og grønsagsbouillon. Komplet harmonisk moden chardonnay.