Rene Jorgensen

Riesling fra Saars Bockstein-mark skærer som laserstråler

Rene Jorgensen
Riesling fra Saars Bockstein-mark skærer som laserstråler

Man må gerne drikke vin med følelserne – må man ikke? 1800-talsromantikere i både malerkunst, havearkitektur og litteratur hyldede den vilde, åbne, udsigtsrige og farlige natur med små forbehold, for den kunne nok jage en skræk i livet på følsomme kvinder og sværmeriske poeter, bringe dem ud af fatning, men naturen skulle helst være afgrænset, kontrolleret, tæmmet. Foran en af Saars mest imponerende bjergsider er det som om udsigten overføres til vinen. Bockstein-højen, bjergsiden ved Ockfen i en lille sidedal til Saar-floden tyve kilometer syd for Trier, giver nakkesmerter. Man bliver nødt til at løfte hovedet for fuldt overblik og ligesom Scharzhofberger-marken lige på den anden side af højen mod nord, ligger Bockstein separat, tydeligt uden fysisk sammenhæng til omkringliggende vinmarker. Sådan er det i Saar. Området har slet ikke Mosels dramatisk sammenhængende vinmarksforløb langs floden, dels fordi Saar løber næsten stik syd-nord med få krøller, og dels fordi Saar er et mere åbent landskab, køligere og mere vindinflueret. Det er kun de imponerende sporadiske sydvendte, og enkelte sydvestvendte skrænter og skråninger, der kan give stor riesling-eliksir og kornmarkerne, krat og buskads skaber landskabelig afveksling.

Ockfener Bockstein.docx.png

Jeg kan ikke forklare hvorfor netop Bockstein-højen siger mig mere end andre. En tilfældighed, en følelse… navnets fyndighed… Den tårner sig i hvert fald op, med sin op til 80 % hældning, foran landsbyen Ockfen og man bliver forpustet bare ved tanken om bestigning, men det er der så mange steder i Mosel og Saar man bliver. Heldigvis får man i medgift at marken i kraft af sin størrelse, har forholdsvis mange dygtige ejere, lejere, producenter og aftappere. Faktisk lykkedes det mig til denne fokussmagning at skaffe elleve forskellige versioner alene i kabinett-klassen fra samme årgang. Og på trods af både guddommelig auslese og mundsmertende intens GG-riesling fra Saar, så er og bliver kabinett-klassen Saars claim-to-faim. Kombinationen af dunlethed, hyperaroma, stålbeslagssparkende intensitet, tandhalsætsende syre og blid restsukker kan vanskeligt eftergøres i andre tyske områder. 1800-talspoeterne sagde faktisk at Saar riesling ”lokker”. Og så er kabinett i en prisklasse de fleste kan håndtere. Til gengæld er stilspændet ret bredt, selv indenfor kabinett-klassen. Det kan godt være at minimumsmostvægten skal være 68° oeschle (de fleste her er sandsynligvis noget højere), men alkoholprocenten svinger fra 7,5 % til 10,5 % og det deraf følgende restsukkerniveau varierer naturligt. Tag det som en del af oplevelsen, verdens herlige variationer, og lad være med at blive forvirret eller sur.

 Hanno Zilliken fra Forstmeister Geltz-Zilliken

Hanno Zilliken fra Forstmeister Geltz-Zilliken

Bockstein står i status klart i skyggen af Scharzhofberger i dag. Den står muligvis også i skyggen af enkeltversioner af riesling fra Rausch, Euchariusberg, Feils, Kupp og Gottesfuss, men historien betyder noget her. Arkæologiske undersøgelser tyder på vindyrkning siden romersk tid og navnet Bockstein stammer muligvis fra geissbock, en gedebuk, som blev ofret på stedet i forbindelse med Dionysos-fester. Andre hævder mindre fantastisk at navnet stammer fra en Freiherr von Bock, som havde sin favoritjagtplads på en sten ved skråningen. Tilbage i 1800-tallet, hvor den prøjsiske konge ejede marken, da Mosel og Saar for første gang systematisk blev klassificeret, var Bockstein i allerøverste klasse. En meget begrænset kategori dengang med få af nutidens kendte marker som Scharzhofberger, Schlossberg ved Zeltingen, den berømte Doctor ved Bernkastel og Piesporter samt Brauneberger, som sandsynligt henviser til henholdsvis Schubertslay og Juffer Sonnenuhr-markerne. Bockstein var mørkerød som eneste Saar-mark ud over Scharzhofberger på Steuerrath Clottens berømte klassifikationskort fra 1868. Dengang var Bockstein slet ikke så stor som i dag, hvor den fylder 58,85 ha. Den grådige udvidelse af højstatusmarkerne over hele Mosel er en kendt sag og for Bocksteins vedkommende omfatter grosse lagen i dag både det, der engang kun var kendt som Herrenberg på den vestlige side og Nauwies på den østlige side. Desuden er der øverst på Bockstein buskryddet og plantet vin, hvor der ikke var vin før 1970erne. Jeg kontaktede moseleksperten Lars Carlberg for at få baggrundsviden til artiklen her. Han skriver i en mail:

The original Bockstein was the sector on the far east flank of this side-valley site. I'm not an expert of Bockstein, but I believe what was later Ockfener Zickelgarten must be the place-name Auf Döllbusch, just above Nauwies (Neuwies). The core Bockstein area is just to the west.

Just to the east of this area is the place-name Nauwies or Neuwies. The far western flank, closest to the Saar River, is the site of Herrenberg within today's Ockfener Bockstein. The steeper upper sections were planted in the late 19th and early 20th centuries. This included Heppenstein, which was planted by the Stats Domäne, and another place-name called Bockstein further to the east, closer to the original Bockstein sector. Further plantings have taken place in recent years by Nik Weis and others. There are flatter and steeper areas of Bockstein. The sites closest to the village at the foot of the hill are on flatter ground; those higher up tend to be relatively steep. It's predominantly a stony gray slate with quartz, like much of the Saar region. At the very top of the hill is a lookout point with some granite outcroppings. The wines tend to have a smoky, flinty aroma and are rather brisk. That's why a lot of producers like to make a residually sweet wine from this site.

Bocksteins kerneområde er sydvestvendt, mens både den vestlige side hen mod Saar-floden og den østlige side ind i Ockfen-dalen vender næsten stik syd. Hele grosse lagen danner derfor et mildt amfiteater og fra bunden til toppen er der 140 højdemeter, mens jordbunden på trods af markens størrelse er ret homogen med dominans af blå skifer. Det de typisk i Mosel beskriver som devon-skifer, umanerligt hårdt, men splintrende sprødt og selvsagt forvitret til smulder for at vinstokke kan vokse i det. Grauwacke og kvartsholdig sandsten blander sig med skiferen. Producenterne selv påstår typisk at blauschiefer giver florale og ikke mindst knibske mineralske vine, men geologen Alex Maltmann har for nylig med sin Vineyards, Rocks & Soils (2018, Oxford University Press) søgt at aflyse al form for løsagtig sniksnak om skiferfarven og den minimale kemiske forskels betydning for vinsmagen, men lad det nu ligge. Bockstein er veldrænet, fornemt eksponeret og næringsfattig, så langt så godt. Og de lokale beskriver Bockstein som et køligt sted, der giver robuste, faste, normalt markant syrestyrede vine og der er derfor også kutyme for riesling med restsukker fra marken, selvom Hanno Zilliken hos Fortsmeister Geltz-Zilliken siger det omvendte. Tørre udgaver findes bestemt, men det er som om Saars generelle faible for kabinett, spätlese og auslese forstærkes i Bockstein; derfor også mit valg med fuld fokus på kabinett-udgaver fra super-kabinett-året 2016.

 

Reichsgraf von Kesselstatt 10%

Uf! en ordentlig fims! Tydeligt sponti, men proppet med intens lime cordial, mirabellesaft og røde bær, blomsterrig med viol og pinselilje, kaprifolium og senere grøn mandel. Gæret i ståltank. Kesselstatt ejer 0,8 ha mellem 206 og 227 moh i den centrale del af Bockstein. Smertende intens, liflig, men sammenlignet med andre i smagningen relativt lav restsukker, selvom den numerisk hedder 32,7 g/l, let svævende, drivende, let olieret og antydet skindbitterhed gul grape. En værdig hommage til afdøde Annegret Reh-Gartner, som har løftet Kesselstatt til toppen af Mosel.
www.vinoble.dk

Forstmeister Geltz-Zilliken 8,5%

 Zillikens ene hovedparcel, inddelt i fire mindre stykker.

Zillikens ene hovedparcel, inddelt i fire mindre stykker.

Helt enkelt fantastisk kabinett! Komplet med obligatorisk selvophævende evne og effekt. Tydelig sponti næse med osteskorpe, æblesyrefriskhed, limeskal, weissbier, granolie og harpiks, skovmærkepuré… jeg kunne blive ved… inhalere den. Ret olieret og fed og viskøs, men paradoksalt trippende på tåspidserne samtidigt. Metal og sten, rigdom og englehår, røget, og som sådan bombastisk, men sitrende og skælvende alligevel, kold, nordpolsagtig og kompleks fra meget langsom gæring på store 1000 liters træfudere og bærmekontakt.
www.jmk.dk

 Hanno Zilliken har to større parceller i den centrale del af den originale Bockstein.

Hanno Zilliken har to større parceller i den centrale del af den originale Bockstein.

Markus Molitor 9%

Den grønkapslede udgave og per Molitors definition ”kun” feinherb i udtrykket, og dermed alt andet lige, mindre sød end en kabinett med guldtop. Det gør fuldstændig lige meget, for det her ER kabinett og det er ultra Saar, selvom det lyder som en fodboldtilhængerflok med ondt blod. Et studie i stenarter, ren geologitime med vimsende duftspredere, der forstøver dildolie, østerssaft blandet med limesaft og æblejuice på filippa. Den er minimalt sød, provokerende undermoden, men ufattelig rig alligevel – et vinøst paradoks hvordan 9 % alkohol og fnuglet krop kan påvirke så hårdt.
www.ottosuenson.dk

 Molitors druer til kabinett-versionen kommer fra Herrenberg-delen af grosse lage Bockstein

Molitors druer til kabinett-versionen kommer fra Herrenberg-delen af grosse lage Bockstein

IMG_4112.JPG

Van Volxem 7,5%

Goldkapsel på kabinett er sjældent, men Roman Niewodniczanski og kældermeister Dominik Völk havde en plan. Et lille skønmaleri, men ikke banalt og kedeligt. Ren impressionisme, en slags kabinett’ens væren, dens idé – nogle vil muligvis sige den er for meget og mere spätlese, men kroppen er fuldstændig som natkjolen på en tegning af Fragonard. Pågående sponti! Lugt af våd zink, banan, hvid fersken, weissbier, asturisk cider, røg, endda vanilje og syltet lime, sur lie/autolyse. Ufattelig dyb og kompleks og alligevel let forståelig og kan nydes som læskedrik. Vedholdende, mundvandet driver af hylende syre, antydet pikant bitterhed fra skindkontakt, men selvfølgelig også sød… sødlig… lieblich.
www.laudrup.dk

S. A. Prüm 8%

I dag en af Bocksteins tungeste ejere, efter overtagelsen af Stats Domäne-markerne. Frisk, overraskende peberkrydret og vokset næse med mindelser om italiensk verdicchio eller friulano, proppet med citronolie, æblesyre og lugt af mos på danske røde æbler. Prikker af kulsyre, udtalt syrestyret, lækkert læskende og ret høj restsukker, fornemmer jeg. En smule vandig i eftersmagen og som sådan meget typisk for klassisk saar-kabinett.
www.smv.dk

IMG_4108.JPG

Dr. Wagner 7,5%

Fra parceller i Herrenberg-delen af Bockstein. Bobler blidt af kulsyre, som frigiver mikrobursts af lime med marcipan, marokkansk mynte og citronverbena og grøn conference pære. Selvsagt sød, men letbenet og dansende, tenderende svævende og blondeagtig, hylende syrlig, og med overvældende læskedrikseffekt og det er positivt ment. Mundvandet løber pinligt fra mundhulen, vedholdende og salt, diskret og kompleks bitterhed til sidst.
www.joergensenogco.dk

Dr. Fischer-Bocksteinhof 8%

Aftappet af og hos Nik Weis på St. Urbanshof i Leiwen, efter han sammen med Martin Foradori fra Hoffstätter i Tirol overtog Bocksteinhof og tilhørende marker i 2014, men jeg har ikke fået afklaret om han også har plejet stokkene i marken. Bocksteinhof ligger som navnet indikerer lige ved foden af bjergskråningen. Udtalt sponti-næse med tændstik og gammel danbo, men frisk lime cordial, ponzu og fishsauce, endda wasabi og skarp mint løfter og frisker. Syltet citron og lime. Begyndende petroleum kunne tyde på meget sol på druerne, skind eller kernebitterhed giver kompleksitet til præcisionsbalance mellem syrespark og sødmevælde.
Ingen dansk importør

Nik Weis – Sankt Urbans-Hof 8,5%

Så klapper vi i takt. Stor og pur kabinett. Klassen inkarneret i én vin. Fuld af grøn citron, sur lime, fishsauce med umamieffekt, stenmel, fermenteret hvid asparges, artiskok og mynteolie. Hylende høj syre, smeltet bocksteinklippe, røgelse, varm saunasten, pikant skindbitterhed, vedblivende, en millefeuille af millimetertynde lag af skifer, saltet limefilet og paradisæblegelé. Mindre rig og voluminøs end Van Volxem, men mere kabinett’sk og lige så smertende intens. Nik Weis har plantet parceller højt i Bockstein, men bruger især druer fra den centrale Zickelgarten-del.
www.dvin.dk

Von Othegraven 8,5%

Øj da en stinker! Sponti tydelig, men også forbavsende tidlig dieselolie, der her kun tilfører ekstra kompleksitet til tyk pulp af pære, kaffir lime blade, marokkansk mynte og lemoncurd. Den er gæret koldt og langsomt på druer med høj öschle (80°) Smagen har umiddelbart mere restsukker end andre, men også skrigende høj og dermed balancerende syre (syrlige drops) og hvad der er mere interessant, og for mig stadig ubegribeligt rent teknisk, udtalt saltet eller basisk parallelsmag. Det er meget få vine, der formår at skabe friskhed og balance med et tredje punkt i form af salt.
www.propperiet.dk

Weinhof Herrenberg/Manfred Loch 13%

Min tyske leverandør sendte desværre en forkert flaske og Loch stikker dermed ud i smagningen idet hans Steinmetzrausch-version fra Bockstein ikke er den ønskede feinherb, men derimod trocken-udgaven og med 13 % alkohol. Jeg tager den alligevel med, nu den er her og også fordi Manfred Loch til mit kendskab er den eneste Bockstein-aftapper, som angiver mikroparcel/cadasternavn på etiketten. Steinmetzrausch tilhører mørbradstykket af den originale Bockstein-lage og Loch har lavet en kæmpe, en gigant, der trodsigt danser ballet. Kulsyren prikker tydeligt, mens næsen siger caipirinha, spontifis, æble-pærepuré og faktisk karry som om der er lidt botrytis med i billedet. Den er ikke engang knastør! Saltet, fed og skarp på samme tid, rig og næsten som Wachau-riesling… og det ER jo Saar! Sublim Bockstein, men det er selvfølgelig ikke kabinett.
www.vinova.dk

Weingut Klostermühle/Otto Minn 9%

Weingut Klostermühle er i modsætning til alle de andre betydeligt mere kendte producenter med marker alle mulige andre steder i Saar og Mosel, fuldstændig dedikeret til bakkekammen ved Ockfen. Otto Minn ejer kun marker på Bockstein og nabomarken Geisberg, som Van Volxem og Molitor faktisk er i gang med at revitalisere ved buskrydning og genplantning. Geisberg var faktisk ”glemt” i mange årtier efter storhed i 1800-tallet. Minns Bockstein er stærkt parfumeret, berusende blomstret på toppen, limeolie krydret med spidskommen, sved (ja sgu!), karry og kaffir limeblade stødt til mos i morter. Den er læskende, juicy og mundvandsdrivende, gnistrende syrlig, men mangler en smule fasthed, salt og stenelementet.
Ingen dansk importør

Johann Peter Mertes 10,5%

Topscoreren i alkohol, men ikke desto mindre stadig tydelig en kabinett. Mertes holder sig generelt til den lave side med restsukker, faktisk på alle prädikatsniveauer. Stålsat kabinett, fuld af sten og klassisk lime cordial med tydelig strøget tændstik, muligvis fra høj sulfittilsætning. Den er letbenet og liflig, sprød og en kende vandig og slutter faktisk som den klart tørreste af de smagte kabinett’er, men der ER altså restsukker.
Ingen dansk importør

IMG_4111.JPG