Rene Jorgensen

Tysk pinot noir er blevet myndig

Rene Jorgensen
Tysk pinot noir er blevet myndig

Ja, jeg ved det godt - tyskerne har længe kunnet håndtere druen, meeeeen...

Det skete ikke i går eller forleden. Det skete ikke pludseligt, men derfor kan man godt gøre opmærksom på at tysk pinot noir, eller spätburgunder, har nået myndighedsalderen. Og det er ret paradoksalt, for Tyskland har haft druesorten lige siden de burgundiske cisterciensermunke ekspanderede deres arbejdsdedikerede orden til de germanske områder i 1200- og 1300-tallet. Et tigerspring frem til slutningen af det 20. århundrede og det stod klart at tyskerne skulle til at genføde spätburgunder. 1900-tallets begrædelige fokus på høje udbytter og landets generelle problemer med at opnå fuld modenhed på blå druer, satte forkerte planter i markerne. Nogle valgte at genvække den tyske rødvin med de samme planter og gav vinen luksusbehandling – men man kan som bekendt ikke sminke sig til skønhed. Andre nyplantede universitetsudviklede kloner og intet af det virkede rigtigt. Nu er den langsomme genfødsel ved at være tilendebragt og som altid skulle vi gennem alverdens grumheder og grimheder. Forståelsen blandt vinbønderne for korrekt plantevalg, ekstraktionspraksis, fadregime og ikke mindst slutmålets harmoni og stedrelevans, er blevet meget bedre. Det MÅ dog også siges at klimaforandringerne har betydning. Tysklands vinområder oplever beviseligt betydeligt flere varme årgange end tidligere og druerne modner ganske enkelt langt bedre end tidligere.

Til smagningen her havde jeg samlet en serie af Tysklands bedste spätburgundere – jeg tager straks forbehold for læsernes subjektive vurderinger af de respektive områders topproducenter, men de udvalgte betragtes bredt set som toppen i hver deres anbaugebiete… tror jeg nok. Baden, Rheingau, Pfalz og Würtemberg mangler i smagningen – jeg ved det godt, men jeg påstår ikke at smagningen er komplet. Jeg må i hvert fald banalt konstatere at de hver især (med enkelte undtagelser) er blandt Tysklands allerdyreste rødvine. Den oplagte mangel er selvfølgelig Kellers uhyrligt dyre Morstein (og Hubers gode sager i det sydlige Baden), men baseret på tidligere smagninger, hvor både Kellers Frauenberg, Bürgel og Morstein har været repræsenteret, er der ikke afgørende niveauforskelle mellem dem. Apropos priser, så er opfattelsen blandt danske entusiaster åbenbart stadig at de tyske pinot noir-vine ikke må koste mange kroner – importørerne af Jean Stodden og Markus Molitor melder i hvert fald samstemmende at topvinene til omkring 1500 kr. flasken svært kan sælges herhjemme og derfor normalt ikke hjemtages. Det burde de gøre!

IMG_3404.JPG

Alexander Stodden har perfektioneret faderens stil, høvlet træet ned til et acceptabelt niveau og har efter min mening fundet ekstraktionsniveauet, som passer til Ahrs ekstremt nordlige breddegrader. Hans Alte Reben 2015 med balancerede 12,5 % var uhyggeligt gennemsigtig, snydetamp… for farvens transparens gemte et krydret metaforisk mørke med lakrids, fennikel, stjerneanis og musigny-agtig kalket lag henover den udtalte kirsebærlikør. Mild tannin fra druerne, ikke fra træet, og kompleks og friskt urtekrydret mellemfyldig smag. Det er længe siden jeg sidst har smagt Stodden, men her er der verdensklasse-pinot i glasset.

twardowski.JPG

Mikroproducenten Daniel Twardowski fik jeg et tip om fra den tyske MW, Anne Krebiehl, og tak for det! Twardowski var nørdet vinhandler i Trier, der insisterede på at Mosel måtte være stedet for forfinet pinot noir – og sådan blev det. Han ejer nu knapt 3 ha. højt oppe i Drohner Hofberg og laver fornem burgunderkopi. Han kalder den Pinot Noix, her 2014. Markant dybere end Stodden, men meget mere burgundisk næse, ja listig og imitationsstyret, men det gør ikke noget. Fuld af peanuts som en DRC, grønkrydret, barket og jordet med både te og Mon Cherri-chokolade. ’14s tydelige syre er der, men frugten er dyb og moden, helt uden kvababbelse. Den diametrale modsætning kommer med Erich Webers afpillede Giacometti-skulptur af en spätburgunder fra Saar. Webers Hofgut Falkenstein kan ikke gennemføre malo på sin spätburgunder fordi den samlede pH-værdi er så lav at bakterierne ikke kan arbejde! Så her har vi pinot uden malo og det er betydeligt mere drikkeligt end frygtet – det er faktisk fantastisk, men stilistisk mere krævende. Man skal være til syre!

IMG_3405.JPG

2015 Niedermenniger Herrenberg Rotwein (han fik forbud mod at kalde den Spätburgunder på grund af den horribelt høje syre) er ren ribssaft med rabarberindslag, hindbærskind og æblemost nærmest på ren Ingrid-Marie-skræl. Med kun 11,5 % en umiddelbart letløbende saftighed, men syren og druernes intensitet kræver sin Hercules. Tydeligt vildgæret og vild.

IMG_3403.JPG
IMG_3402.JPG

Igen tilbage til det normalburgundiske med Sebastian Fürsts 2015 Hunsrück på 13,5 %, ligesom enhver standard-bourgogne, men pænt højt for tysk pinot noir. Det mærker man nu ikke. Den har lugt af maste mariehøns og det kan jeg godt li’ – stor kirsebær og hindbærfrugt, let ristede fadtoner, mens den er smygende, snigende, cremet og alligevel skarp og kontant – en slags germansk Rousseau-style.

Klaus Peter Keller nærer så stor kærlighed til rød bourgogne, at han intet problem har med sammenligning og efterligning. 2014 Bürgel er et flydende kalkbrud med vovede noter af flygtig syre, krydderier som kanel og sumak og komplet polstret med sine harmoniske 12,5 %. Utroligt nok overgås Kellers alt andet lige varme rheinhessen af Markus Molitors mosel-pinot. Hans 2013 Graacher-Himmerlreich *** på 13,5 % er tydeligt egefadspræget, men hvad… det er de store bourgogner også. Den har fyld nok til indpakningen. Sennepsfrø, ristede cashewnødder, skovjordbær og viol, brændt mark og alkalisk, direkte salt eftersmag. Læskende og brølende, tenderende brovtende, men sammenholdt, ret godt... nej jysk underdrivelse... fortræffelig.

Har du fået lyst til mere tysk spätburgunder, så deltag i Vinakademiets masterclass med MW Anne Krebiehl den 1. marts, hvor vi smager en kommenteret perlerække af landets bedste versioner, håndplukket til lejligheden af Krebiehl selv. Se mere på: http://vinakademiet.dk/master-class/