Rene Jorgensen

Vinho Verde er min husvin lige nu og Young Project mine yndlinge

Rene Jorgensen
Vinho Verde er min husvin lige nu og Young Project mine yndlinge
DosAres.JPG

 

 

Young Project lyder helt ærligt som et producerskabt boyband eller en autonom gadekunstnergruppe og et eller andet sted er Vinho Verdes firebande med det fyndige navn begge dele. Dog er de ikke skabt oppefra af kyniske Simon Cowell-kopier eller af pengegriske kræfter udefra, men de er ungdommelige at se på, forskellige, men hver på deres måde ganske seværdige og de eksperimenterer som vildt tænkende autonome. Der er dog flere hager ved beskrivelsen for et af medlemmerne er kvinde og de laver ikke samfundsomstyrtende virksomhed, men kun stilistiske nybrud i en rent ud sagt mishandlet appellation, som er ved at genfinde sit gamle, men temmelig omformede jeg. Vinho Verde siger ikke den almindelige vindrikker noget som helst. Bare rolig, jeg har testet udsagnet på alle mine naboer, og for min forældregeneration står vinho verde netop for det, producentsammenslutningen lidt halvhjertet forsøger at slippe: imaget som letbenet, halvsød og prikkende, rent ud sagt simpel vin. Områdets druerigdom er direkte skræmmende og bortset fra alvarinho, som kendes bedre og mindst lige så aktuelt i Spaniens Galicien som albariño, er samtlige grønne druer de rene klippesafter. Alvarinho kan lidt mere, men selvom dens rieslingagtige aroma parret med struktur som en grüner veltliner kan give smuk frugtighed og blomsterrigdom, er selve dens grummeste styrke, dens evne som forknyt, vredet granitmost. Moncao e Melgaco er dens reneste lærred.

Tilbage til The Young Project. Kvartetten er noget af det mest spændende de ydre dele af den iberiske halvø har vist de seneste år. Fire selvstændige hjerner, fire varemærker og sågar fire forskellige druefokuser. Santiago, Cazas Novas, Sem Igual og Vale dos Ares (MQ Vinhos) hedder de og som om det ikke var nok, sammenstikker de sågar en delmængde af deres hjertebørn til en fælles cuvée efter samme model som Douro Boys lige syd for vinho verde appellationen. Hver af de fire har det blik i øjnene vi vinelskere holder så meget af. Blikket siger: jeg har gang i noget spændende, jeg ved hvor jeg kommer fra og hvad jeg vil, men jeg kan kun håbe du kan lide min vin. Der findes andre lige så dygtige vinfolk i Vinho Verde i Minho-provinsen, et par af dem kan sagtens sige de er og var mere pionerer end Young Project, men de har ikke blikket. Soalheiro og Anselmo Mendes bobler af virkelyst, men de har vokset sig selvsikre og store, De har ikke blikket, men vinene er, indrømmet, fremragende.

Vinho Verdes er også rødvin, nogle endda rigtigt spændende, men her handler det om hvidvin. Alene de grønne druesorter tæller mere end 30 tilladte, men i virkelighedens verden møder man i øjeblikket kun fem sorter, mens konsortiet anbefaler syv. Af dem er avesso den mest mærkelige! Mærkelig som i mystisk, mut, ugivende, anti-aromatisk, men paradoksalt intens. De andre er alvarinho, loureiro, azal og arinto – og der er ingen tvivl om at alvarinho og loureiro er de to topdruer. Vinho Verde vil være verdensvin og har noget at have det i. Skindkontakt, bærmekontakt, fadgæring og fadlagring – de to druesorter mestrer det hele og rammer lige ned midt i det globale sofisteri-baserede forbrug. Sorterne skal kunne klare vældige nedbørsmængder, vindpres fra vest og ret kølige vejrforhold i kraft af beliggenheden yderst på den iberiske halvø, vendt mod Atlanterhavets vandmassiv.

For nylig var Vinho-Verde-producenterne på besøg i Danmark og blev desværre overset totalt af den blaserte københavnske vinscene og det var synd. På trods af lettere kaotiske faglige oplæg og temasmagninger, var eliten og de små nye velrepræsenteret på eventen. Jeg nåede at smage følgende:

Anselmo Mendes
Portugisisk Vinkælder er importør og der er ingen tvivl om at Anselmo Mendes er Vinho Verdes pioner og marketingmester. Helt fra bunden af mandens vinhierarki er sagerne en del bedre end gennemsnittet for appellationen. Hans 3 Rios 2017 og Escolhas 2017 er begge relativt neutrale, rene, men først og fremmest skarpt mineralske. De to solodruevine Loureiro 2017 og Avesso 2017 er væsensforskellige, avesso som stenmælk, et bryg på klipper og atlanterhavsluft, mens loureiro nærmest optræder som muscat, højaromatisk med sæbe og peber. Derefter bliver det rigtigt interessant. Contacto 2017 med 12 timers skindkontakt ved 12 C har mere kød på kroppen, mere huld og antydet tannin, mens Muros Antigos 2017 er mesterlig, Mendes’ meisterstück med næsten rheinhessen’sk syre og kalkstenselegance, lime cordial med champagne autolyseeffekt og grapebitterhed.

Soalheiro
Cerdeira-familien må også være blandt pionererne i Moncão & Melgaco. De var repræsenteret med hele batteriet af alvarinho og loureiro. 2017 Primeiras Vinhos er sprød, knastør, spændstig og syrestyret med lille bitterhed som en grüner veltliner. Soalheiro Alvarinho Classico 2017 gav den en ekstra tand på den bistre syre, nærmest som rheingau riesling. Allo 2017 er et miks af alvarinho og loureiro med mere blomsteraroma, men også mere overfladiskhed, mens Granit 2017 er ultra-terroirvin, røget fra granitten og gjort federe og dybere med bærmekontakt og battonage. Fantastisk alvarinho!
2016 Quinta de Soalheiro Reserva er gæret i egefade viser alvarinhos mere oxidative sider, tydeligt træet, og kompliceret positivt af modne champagnenoter. Nature Pur Terroir 2017 har ikke fået tilsat sulfit og vinen er mere funky end kammeraterne med ølgær, bygkorn og høost, nødder, læder, fermenteret mirabelle, saltcitron og østerssaft. Fuldstændig overbevisende levering! Ovenpå den er Terramatter 2017 faktisk helt normal, selvom den har ligget delvist på kastanjefade og kun delvist har gennemgået malo til sammenligning med Pur Terroir, som har fået fuld malo. H. J. Hansen er importør.

QuintadeSantiago-140416-8859 (002).jpg
Sem.JPG

The Young Project – Quinta do Santiago, Sem Igual, Vale dos Ares, Cazas Novas
Desværre er kun Quinta de Santiago repræsenteret herhjemme pt. hos Theis Vine. De tre andre fortjener import. Joana Santiago havde medbragt sin Alvarinho 2017 fra Moncão & Melgaco med 7 måneders bærmekontakt efter kort skindkontakt. Splintrende syrestyret med komplekse brøddejsnoter, mirabelle og lime cordial. Hendes 2016 Reserva med seks timers skindkontakt og 70 % på 400 liters tonneaux og 30 % på stål er som blanc de blancs champagne med lang gærkontakt bare uden bobler, let funk, fed og cremet viskositet uden på nogen måde at fornærme druens definerende mineralske, stenede lift. Kollega Cazas Novas var ikke selv til stede, men havde sendt Escolha 2017 på loureiro og avesso, en saltvandsagtig hvidvin med intensitet i skyerne. Carlos Coutinho fra Cazas Novas viser med sin Avesso 2017 hvad meningen er med den druesort. Det er ikke vin for frugtjægere – det er vin for geologer! Salt, tang, brænding på kystklipper, lava, granitbordplade og bagsiden af en citronskal. Hvis du vil forstå mineralitet, så prøv den. Sem Iguals João Camizão Rocha havde medbragt 2016 Arinto/Azal, en stålagtig, røget og mineralsk sprød sag, mens 2015eren viste tiltalende rusticitet og imponerende intensitet. Miguel Quimado fra MQ Vinhos havde medbragt sin Vale dos Ares Alvarinho 2017 med gæraroma, geuze med lime og papaja, tydelig skarp æblesyre og fasthed. Hans 2015 Limited Edition med seks måneder på brugt fransk eg med akacietræsender, havde spændende oxidative noter af ristet hasselnød, håndkærnet smør, dieselolie og vanillin fra blid fadlagring. En af dagens højdepunkter. Faktisk IKKE overgået af kvartettens fælles magnum, hvor et fad af hver producents vin er sammenstukket – den hedder Signature 2015 og var både stålagtig, citronpræget, geuze og lambic-agtig plus crunchy.

Vinho Verde rykker!

Cazas.JPG