Rene Jorgensen

Timorasso, har du hørt om timorasso?

Rene Jorgensen
Timorasso, har du hørt om timorasso?

Scene 1: Tom Ripley, Dicky Greenleaf og Fausto i Anthony Minghellas The Talented Mr. Ripley synger uptempo entusiastisk swingjazz… Tu vuo fa l’americano, l’americano, americano… uh, hvor det swinger! Svedig natklub i Napoli og filthat i nakken, hysterisk saxofon og hæsblæsende rytmik.

Scene 2: 1100-tallets fremmelig bondeknøs Baudolino fra den piemontesiske provins Alessandria i Umberto Ecos roman af samme navn møder mærkelige væsner som monopoder, enhjørninger og mennesker med ansigter i maven og skriver kaudervælsk folkesprog – mysticisme, snirklet handling og gusten fortid.

Det er mystisk, sært lokkende og tæt på mærkeligt, men alligevel skønt at drikke Daniele Riccis to fortolkninger af timorasso. De er ren vinjazz og middelaldermetoder, folkloristiske og multirytmiske på samme tid. Timorasso er druen med nosser, som de siger lokalt. Eller den hvide barolo eller piemontesisk riesling – det er alvorlige sager, det her. En sjælden druesort, skabt engang i fortiden ved tilfældig pollinering mellem lambruschetto (som intet har at gøre med lambrusco-sorterne fra Emilia-Romagna) og en anden ukendt østpiemontesisk sort, og den har tyndt skin med højt niveau af polyfenol, små sukkerholdige bær, skrigende syre, er trælst svær at dyrke og yder ovenikøbet pauvre mængder. Man siger lokalt at Leonardo da Vinci drak den med vellyst, han gav endda en flaske i gave til hertuginden af Milano Isabella d’Aragonas bryllup i 1489 og endda at den allerede var kendt i 1200-tallet, men det underbygger genetikken ikke. Sikkert er det dog at den er født i Piemonte.

Sjældenheden til trods kommer den som vin i ganske mange versioner og jeg ved fra én af Colli Tortonesis (i øvrigt tæt på Alessandria) producenter (han vil helst være anonym) at der slet ikke er enighed om hvordan timorasso skal behandles. Kald det bare rod, kaos eller tungetale. Klasernes problem er den uens modning, præcis som zinfandel – nogle druer er grønne, andre gule og på et tidspunkt må man bare høste. På en eller anden måde trækker druen til fortiden, til en tid hvor vinmarker ikke nødvendigvis var systematisk opbundet, skolet og hækkeklippet eller rummende kun én selekteret druesort. En tid hvor planter stod i kludder, opformeret via jordbærplante-lignende lianer i jorden, og en tid hvor ingen havde teknologisk styr på gær, bakterier, temperatur og tid på skinnet. Walter Massa går for at være druens redningsmand så sent som i 1990erne, hvor nogle mener der kun var 6 ha tilbage af den. Helt ude i hjørnerne af markedet er den nu trendy og den er i langsom fremgang.

IMG_3878.JPG

Daniele Riccis marker står i marne tortoniano-serravalliano – det er lige før det navn kunne spille en adelig birolle i Baudolino – men det handler om kalkrig mergel, præcis ligesom i berømte Serralunga d’Alba, og det kan timorasso godt li’. Riccis marker er økologiske og i kælderen står der både ståltanke, gamle egefade, akacietræsfade og terrakotta-amforaer, i tidens tone, mens hverken filtre, klaringsmidler eller nævneværdige mængder SO₂ anvendes.

Importøren har San Leto 2012 og Io Camino da Solo 2012 hjemme og både scene 1 og scene 2 blev gennemspillet i mit hoved, da jeg smagte dem. San Leto har ca. tre dages skindkontakt og ligger på akacietræ et år. Den smager som olivenolie med diesel i, syltet lime og hvide ribs med fermenteret fennikel, en gammeldags vin på en måde, men næsten uden oxidative træk. En vredet mergelskrænt, viskøs som seriøs vermentino, men med noget skarpere syre og smækker tannin til sidst. Det er bestemt noget af det bedste timorasso, jeg har smagt. Io Camino da Solo er vildere, tager nogle af druens kendetegn til ekstremer og går så langt at den lidt mister druens særegenhed. 100 dages skindmaceration i amfora efterfulgt af tolv måneder på kastanjetræ giver karakteristisk orangevin, brune æbler, cideræblesnask efter presning, karamel og duft af abrikoskerne og abrikosmos, sitrende mineralsk eftersmag med ny læder og cement. Daniele Ricci er kompromisløs og bag nabobakkerne hvisker de om skøre metoder og kætteri – de kan rende og hoppe, ka’ de!

Vinamore.dk er importør