Rene Jorgensen

Det uofficielle Europamesterskab i tør riesling

Rene Jorgensen
Det uofficielle Europamesterskab i tør riesling
IMG_3911.JPG

Fodbold er som bekendt et simpelt spil med 22 spillere, hvor tyskerne altid vinder til sidst. Riesling er muligvis lige så simpelt et spil, hvor tyskerne altid vinder til sidst.

Hvor var Keller? Ja hvor var Keller? Hvor var Kreydenweiss, Leitz, Molitor… Hirtzberger og Kühn… og Boxler, Ostertag, Weyder-Malberg og Rebholz, Busch og…? Et eller andet sted skal cuttet sættes og vores generøse, arbejdsomme vært mente fornuftigt nok at vi ikke seriøst kunne kapere mere end tyve på én aften. Listen var yderst kvalificeret sammensat, baseret på samkøring af de internationale og tyske vinmediers vurderinger; topområderne og centrale topspillere fra netop topområderne var repræsenteret, og det der ved første øjekast kunne ligne en grotesk overrepræsentation fra Tyskland, afspejler faktisk virkelighedens areal med riesling. Tysklands 23.000 ha ligger langt foran både Alsaces 3.700 ha og Østrigs små 2.000 ha. – og jeg ved godt at mange af de tyske hektar bliver anvendt til liflige eller sødlige rieslings og at Alsace og Østrig procentuelt indenrigs har betydeligt højere andel trocken-vin på riesling, men igen; vores vært bestemte og han har notorisk hang til tysk riesling, så: ”forbehold, gå bort – drop forudanelserne og brok – glasset er langt fra halvtomt, men derimod halvfyldt og det er med skæppegod syresaft”. Og verdamt! Alt blev smagt semiblindt.

IMG_3900.JPG

Vi kendte inden smagningen til 12 af vinene, værten havde samlet otte ekstra og ingen ud over værtens hustru, der ikke deltog i smagningen, kendte til rækkefølgen.

Her listen (IKKE serveringsrækkefølgen)

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg Schlossberg, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen R, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshöhle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

Min top-10

1.       2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau

2.       2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel

3.       2016 Niederhausen Hermannshöhle GG, Dönnhoff, Nahe

4.       2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel

5.       2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach

6.       2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz

7.       2016 Uhlen R, Heymann-Löwenstein, Mosel

8.       2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen

9.       2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen

10.   2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler  

Samlet top-10

1 - 2016 Uhlen R, Heymann-Löwenstein, Mosel
2 - 2016 Unendlich, Smaragd, FX Pichler, Wachau
3 - 2016 Pechstein GG, von Winning, Pfalz
4 - 2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
4 - 2017 Treppchen GG, Schmitges, Mosel
5 - 2016 Gräfenberg, Robert Weil, Rheingau
6 - 2016 Rüdesheimer Berg Schlossberg, Georg Breuer, Rheingau
7 - 2016 Riesling Smaragd, Emmerich Knoll, Wachau
7 - 2016 Schlossberg, Cuvee Ste Catherine, Domaine Weinbach, Alsace
8 - 2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
8 - 2014 Pechstein GG, von Buhl, Pfalz
9 - 2016 Rothenberg Würzelecht GG, Kühling-Gillot, Rheinhessen
10 - 2016 Hermannshöhle GG, Dönnhoff, Nahe

IMG_3903.JPG

Et par personlige overvejelser og sandsynligvis overfortolkede observationer

Bærmekontakt er ikke noget jeg i samme grad tidligere har bemærket så tydeligt, men ud over de forventede med tydeligt leesy udtryk som Breuer, Zind-Humbrecht og Heymann-Löwenstein, så havde både Franzen, Emrich-Schönleber, Schmitges, Weinbach og Schäfer-Frölich præg af det, og ingen af dem negativt!

Mosel er ufattelig stærk på tør riesling og fik på ingen måde bøllebank af de normalt stærkere Rheinhessen og Nahe. Muligvis er restsukkerniveauet en smule højere i Mosel-sagerne og skaffer en opblødning på den gnistrende syre, men sådan virkede det nu ikke.

Weils Gräfenberg, vel historisk mere kendt for ædelsød vin, har de seneste årgange været en ufattelig smuk formidling af Rheingaus ”midt-imellem-placering”, hvor Mosels sitrende syre og liflighed forenes med stamina og muskler fra Pfalz og Rheinhessen. Gräfenberg ”skinnede”!

IMG_3913.JPG

Glem sponti-begrebet – ingen grund til at fokusere på det på niveauet her – de er alle spontangærede, men klart nogle er mere reduktive end andre – det gjaldt Wittmann, Dönnhoff og Kühling-Gillot.

Ja, Pichlers Unendlich har botrytis og svulmer, men den er dæleme stor!

Chok! Clos Ste. Hune var ældet, oxideret og fuld af etylacetat – det ligner den ikke – fejlflaske?

Tim Frölichs Felseneck 2014 er muligvis inde i en søgende periode i øjeblikket. Den lugtede både unormalt overmoden og skimmelostagtig på samme tid, havde faktisk mindelser om botrytis og dåsepære og savnede paradoksalt syre i forhold til at det var syreårgangen 2014. Måske en fejlflaske?

Mine point/rangorden var meget tæt og jeg lå gennemsnitligt med højeste point blandt de ni smagere – med den skarpe udvælgelsesproces in mente fandt jeg ganske enkelt ikke vine, der ikke behagede mig eller tilstræbt objektivt kunne kritiseres, bortset fra de to mystiske udgaver fra Schäfer-Frölich og Trimbach.

IMG_3912.JPG

Alsace-riesling ER fortsat noget tungere end selv Pfalz-riesling og det er som om tyskerne faktisk har modereret sig de seneste år, efter bekymrende ”tunghed” i starten af 10erne. Dermed ikke sagt at Alsace-riesling ikke kan være frisk; både Schoelhammer og Weinbach struttede af virilitet.

Det vakte forbløffelse da robertparker.coms tyske Stephan Reinhardt, og per definition en af verdens mest indflydelsesrige riesling-kritikere, under Vinakademiets 10-års jubilæum sidste år, sagde at Alsaces riesling-stil tiltalte ham mere end den tyske. I min fortolkning handlede det især om franskmændenes tendens til lavere sulfittilsætning og mere modighed. Smagningen her afspejlede IKKE denne opfattelse (eller faktum). Både de tyske og alsace-rieslingerne optrådte ”frit” og jazzet.

2016 er fremragende i både Tyskland, Østrig og Alsace. Vinenes frugtintensitet har vindende væsen og de er alle hårdt trukket op i syre og står solidt funderet til langtidsliv. Og de bedste er SALTE i eftersmagen… sammen med syren.

Min top-5 registrerede jeg således:

IMG_3910.JPG

Gräfenberg var sølvergrøn og havde berusende frisk limestyret, stenet og let røget aroma, en masaikriger, slank, adræt og graciøs med hylende syre… og jeg troede faktisk det var Leitz’ Schlossberg på grund af den salte eftersmag og jeg har ikke smagt bedre tør tysk riesling fra 2016… endnu. Schmitges Treppchen var selvfølgelig mere primær på grund af årgangen, men først og fremmest et bevis på Andreas og unge Kilian Schmitges’ evner; tysk blomstret med rosenolie (gewurz!), tonic (skindkontakt), brændende sten, grapefrugt og skræmmende præcis. Dönnhoffs Hermannshöhle er set over de sidste 4-6 årgange måske Tysklands største og mest stabile tørre riesling! Nahe-”grønhed”, dugdråber af limesaft, kondensater af røget pomelo, grøn vingummi, stenmel på skifer, syltet hvid asparges og kropsomfang som en stor Ribeauvillé-riesling, men langt mere skalpelagtig syre. Kilian Franzens Fachkaul fra Bremms horribelt stejle Calmont havde jeg smagt ugen inden smagningen og den vakte igen opsigt med en funky tone af let oxidativ winemaking, (den er fodtrådt), syltet lime, sort fermenteret lime, olieret viskositet, men igen defineret som en schweizisk urmagers arbejde ved præcision, sirlighed og ovenikøbet løftet en smule af kulsyre. Uforklarlig dobbelthed af skyagtig lethed og stærkt påvirkende væren. Weinbachs Schlossberg gættede jeg som Alsace og den havde tydeligt præg af bærmekontakt, nærmest champagne-agtig autolyse, sour-effekt, lime, grape, røg (som altid fra granitmarken Schlossberg), stor viskøs krop, men igen holdt fast af skærpende syre.