Rene Jorgensen

Belgisk magi på vulkaner - Frank Cornelissen

Rene Jorgensen
Belgisk magi på vulkaner - Frank Cornelissen

Vinhuse gennemgår stilændringer. Generationshuse fra den gamle verden forandrer sig med glacial hastighed, markedsstyrede huse må ændre sig med betydeligt højere hast – idealistisk grundlagte vinhuse fortsætter en søgen mod idealet, mens stilen sjældent ændres grundlæggende, men enkelte vinhuse, soloprojekter oftest, tilpasser sig erfaringens fejl og succeser, modererer det grundlæggeren troede var idealet og fokuserer på vejen derhen, til idealet altså. Frank Cornelissens ideal er ”stedet på flaske”, stedbunden vin eller kald det bare ”terroir”. Jeg har sjældent oplevet så voldsom en stilændring siden Cornelissens tidlige ekstremistiske naturalisteksperimenter til de dugfriske enkeltparcelvine, der nok har funk og punk, men slet ikke har de groteskheder og direkte fejl, som de tidlige årgange havde.

cornelis3.jpg

Naturpurister – dem, der gerne beder om importørens ”vildeste”, sjove eller skøre vin – vil skose Frank Cornelissen for at være blevet borgerliggjort, for at være for ”konventionelle” i udtrykket og savne komplet sans for det avantgardistiske, men de har misset pointen. Jeg var væk fra Cornelissens vine i 5-7 år, havde kastet dem på ekstremismens fejlbehæftede skrotbunke, selvom enkelte heldige undtagelser var mulige, allerede i starten af hans karriere, men man skulle være mere end heldig. I efteråret 2017 mødte jeg hans vine igen og fik et chok. Stadig anderledes, stadig jazzede, men nu indenfor skiven af min MEGET bredt definerede normalitet og vigtigst af alt, så udtrykte hans nerello mascalese-baserede vine knapt så meget hands-off-vinmageri som tidligt, men nu klart nuancer fra markplacering, fra højde, fra jordbundsforhold. Og de var fortsat farligt drikbare. For nylig smagte jeg den just frigivne 2016-årgang plus et par 17ere hos den danske importør Terroiristen.

cornelis.jpg

2017 Susucaru Rosso er den tidligere Contadino, Cornelissens mark- og drueblend med seks oprindelser og druer som nerello mascalese, nerello capuccio, alicante bouschet og minella. En perfekt intro til hans nutidige husstil, en juicy, appelsinsaftpræget tranebærmost med brændte og medicinske indslag uden den helt store dybde. 2017 Munjebel Rosso er fra minimum 60 år gamle stokke i flere contradaer og parceller, udelukkende nerello mascalese og den oser af sure kirsebær, reduktiv tranebærvin og brændt ler, selvom den kun har ligget på emaljerede tanke, udtalt syre, sommerlighed blandet med nordisk bjesk og hostesaft. 2016 Munjebel VA, er min favorit lige nu, baseret på ren nerello mascalese fra 90 år gamle stokke i de tre højst beliggende vinmarker, som Frank har adgang til, omkring 880-1000 moh. Mirakuløs lækkerhed, der trodser ordene kant, skarphed og bitterhed og får formet skønhed, blidhed og sarthed ud af dem. Dyb slåen, mørk kirsebær, hostesaft, ribs og roser, i munden en slags etna’sk riesling! 2016 Munjebel Rosso PA, fra Porcaria-parcellen i contrada Feudo di Mezzo på nordsiden af Etna. Den er dyb og jordet, dyster, bøs og bister, fuld af rusten kirsebær, frisket af skovbær, citrus, hylende vinsyre og kininbitterhed, udtalt ribs i eftersmagen, der magisk vender næsens initiale dysterhed på hovedet. 2016 Munjebel Rosso FM, fra Feudo di Mezzos nederste og lune del, men marken friskes af konstant vindpres. Mere blåviolet farve og klart mere kaffe, sorte bær, aronia og brombær, endda hyldebær, fast, bitter og kraftfuld tannin, ikke det mindste spor af volatilsyre og med blåbær i eftersmagen. 2016 Munjebel Rosso CS kommer fra contradaen Zottorinoto, en lille parcel med navnet Chiusa Spagnola, tæt på Cornelissens ejendom. Dyb og mørk, tørverøget, fuld af dybrøde tranebær, lys kaffe og rød te, aldeles stram og hylende syrlig parret med bister tannin som en serralunga-nebbiolo, men næsen minder mere om garnacha fra granit! 2016 Munjebel Rosso CR, fra contradaen Campo Re langt ude vest for Solicchiata, tæt ved Randazzo, er helt sammenklappet lige nu, der siver lidt mørk frugt og pumpernickel fra den, betydeligt mere sødmefuld, bredspektret og næsten, kun næsten, cremet, men eftersmagen snerper som hybente – magisk! 2016 Munjebel Rosso MC fra contrada Monte Colla i 760 meters højde stik nord for Etnas kegletop. En magtfuld vin, sort, rygende, ulmende og bastant, fuld af sort peber, slåen, yoghurt, sichuanpeber og små tørrede gojibær, mere moderat syre end naboerne, eller rettere mere frugtsødme og alligevel skærpet af citronsyre, det minder lidt om Burlottos pelaverga! 2016 Magma er fra Etnas Grand Cru (min beskedne holdning) Barbabecchi, over 100 år gamle upodede stokke i 900 meters højde. En grotesk, en burlesk, en umulighed af sort helvedesild og lyst himmerige, sort te, hybente, sumak og kanel, brombær og ribs, sod og solbærgren, roser og tjære, bitterhed, absurd syre vurderet alene, men balanceret af mineralsk intensitet og frugtrigdom fuldstændig uden overmodenhed. Magmatisk magi!

Terroiristen er importør

cornelis2.jpg