Rene Jorgensen

Er det Tysklands montrachet? Nej det er jo Kellers riesling!

Rene Jorgensen
Er det Tysklands montrachet? Nej det er jo Kellers riesling!

Det svarer til en vertikal af Romanée-Conti – nuvel prisen er ikke den samme, men Weingut Kellers Abtserde er faktisk aftappet i langt færre flasker end Romanée-Conti – jorden minder en del om hinanden, størrelsen er næsten på decimal den samme, tertiærmarkedets udbud-pris-ratio er grotesk, og vores altruistisk generøse vært havde samlet samtlige aftappede årgange af Abtserde fra debuten i 2006 til den senest frigivne 2017! Klaus Peter Kellers grosses gewächs koster efterhånden spidsen af en jetjager. Og når alle samlere og for den sags skyld disciple, groupies og hangarounds helst vil have fat i den sjældneste af dem alle, G-Max, kravler prisen mod et niveau, hvor kun Egon Müllers vine kan følge med. Under G-Max ligger principielt en ligeværdig sekstet af Grosses Gewächs med udgangspunkt i Kellers gamle ejerskaber Hubacker, Kirchspiel og Morstein plus 90er-anskaffelsen i grosse lagen Brunnenhäuschen kaldet Abtserde og ikke mindst de senest tilkomne Pettenthal og Hipping, som adskiller sig fra resten af porteføljen ved at være fra skifermarkerne ved Nierstein.

IMG_4233.JPG

Klaus Peter Kellers far købte det 2,3 ha store mørbradstykke i den nederste del af Brunnenhauschen i 1996 for at give det i bryllupsgave til Klaus Peter da han giftede sig med sin kære Julia. Abtserde kendes faktisk tilbage fra 1280 og var formelt en solistvinmark indtil den berygtede tyske forenkling af vinlovene i 1971, hvor Abtserde blev inkluderet i einzellagen Brunnenhäuschen, som i øvrigt også blev helt glemt og overset indtil Günther Wittmann og sønnen Philip begyndte at aftappe den under eget navn. Et lille insider’s tip: I dag laver Weingut Gutzler en sublim og alt for overset version. Brunnenhauschen er totalt mere end 30 ha, men har kun 13,5 ha klassificeret som grosse lage og det er altså heri, nederst på den blidt skrånende bakke, at Abtserde findes. Før 2014 var det ikke tilladt at angive parcel- eller kadasternavn fra godkendte og demarkerede grosse lage, så allerede fra debutårgangen fiflede Klaus Peter Keller med vinens navn på etiketten. For detaljeryttere blev den første årgang kaldt Abtserde, men fordi det var ulovligt at bruge parcelnavn, blev den påsat et klistermærke med titlen Abts E®.de. 2007 og 2008 blev påtrykt Abts E®.de direkte på frontetiketten og siden 2009 har den været angivet med det registrerede varemærke Abts E®. Bagetiketten angiver så Grosse Lage Brunnenhäuschen. I dag må Keller faktisk lovligt angive det korrekte Abtserde på frontetiketten, men nu er han blevet kontrær og holder fast i varemærket fordi kampen mod myndighederne var så hård.

Markens særlighed ligger i over- og underjorden hvor Wonnegau-områdets suverænt højeste niveau af aktiv kalk eller calciumkarbonat findes. Det har umiddelbart den konsekvens at planterne har svært ved at optage jern fra jorden og når planten mangler jern, nedsættes bladhangets fotosyntese. Konsekvensen er langsom modning, sjældent ret høj alkohol og snerrende syre fra meget små og koncentrerede næsten stikkelsbærlignende druer fra løse klaser. Resten af Brunnenhäuschen har generelt mindre kalk og i øvrigt flere steder med rød jernoxidholdig overjord. Hele grosse lagen ligger mellem 180 og 240 meters højde, Abtserde lige under og over 200 meter-højdekurven, stik sydvendt og ligesom naboen mod vest, Morstein, er vinrækkerne vindpresset konstant fra vest, hvor der ikke er bakkebeskyttelse. Kombinationen giver hård og solvarm bestråling fra formiddag til eftermiddag, men konstant vindkøling – en blændende kombination for riesling, der her får ekstra lang modning og meget sjældent brændende alkohol. Keller forsager enhver form for botrytis i sine GGere og gærer og lagrer på en mikstur af træ og beton, sjældent med skindkontakt og næsten altid med bærmen. Abtserdes utrolige kombination af friskhed, virilitet og vildskab fra syre, smertende mineralitet og ikke mindst strukturel og aromatisk hyperintensitet kommer fra kombinationen: sydvendt-vindpres-kalkrigdom-gamle vinstokke-keller’sk nidkærhed – lær den udenad!  

Vores generøse vært serverede vinene fra ung til gammel i sæt à tre.

IMG_4236.JPG

2017, 2016 og 2015
Himmel og helvede, kontrasterende skønhed og helt overordnet perfekt intro til Abtserdes mirakuløst brændende univers helt uden flammer. Abtserde i Kellers hænder kan ikke gøres tung! Sjovt nok er det faktisk kun første årgang, 06eren, der kravler over 13 % ’17eren (96) dæmpet i odør, har korslagte arme og letter kun en lille vind af blomstret limeskal og blikspand, mens smagen er splintrende sprød dehydreret og rehydreret pære og grapeskal med udtalt hvid peber i eftersmagen. Vel er den rig, 17 var varm og tør, men syren lutrer så herligt det dekadente. ’16eren (?) er desværre forstyrret af støv og kældernote, en skævert i en årgang jeg havde set frem til at afdække. Smagen er lagdelt, fuld af syltefrugt, kalkmine, olieret viskositet, lage fra grønne oliven og livfuld syre, men… æv! 2015 (96) er kun sten, vulkaner, djævelskab, drager og ild i starten, men bliver med stille iltning i glasset et sammensurium af samtlige eau de parfums fra Aqua di Parma. Smagen er magtfuld, men aldrig tung, pilespids og skærende, snigende og smygende, men samtidig brændende af magisk indre kernekraft.

2014, 2013 og 2012
14erens (95) kølighed er uimodståelig, afvisende og lokkende på samme tid, svævende og alligevel som et containerskib i hovedet, begyndende diesel komplicerer positivt, men er først og fremmest fuld af lime, Saar-agtig røgelse, bivoks, hvide ribs og maste citronkerner. 14eren er svær at holde på bordet, den vil helst lette og bevæges bort af blid brise, men dens mineralitet holder den ved jorden. Først og fremmest frisk. Ligesom 13eren (97) i øvrigt. Keller kalder selv 2013 for ”ein sehr geiles Jahr”. Den er rig, næsten som gewurztraminer, krydret af pæon og rosenblade, litchi, østerssaft med hvid ribsjuice, mens syren er afsindig isoleret set, men blødt op af Abtserdes utrolige mineralitet, balanceret af kaliumsaltet og let skalbitterhed til sidst, en sublim vin. ’12eren (93) er rig og krydret og savner naboårgangenes præcis løftende syrefokus. Blomstret og fuld af filippa-æble og antydet bivoks med lidt kvabset krop, fedme og kompleks bitterhed til sidst – i alle andre sammenhænge en mesterlig rheinhessen, men her middelmådig.

IMG_4238.JPG

2011, 2010 og 2009
Varmkrydret og tæt på tropisk, ’11eren (94) har abrikos og mandarin, fersken og honningmelon med kanel, bliver nærmest VT-agtig i næsen, men smagen brænder skønt af magisk mineralitet, hylende syre og antydet skindbitterhed. Eftersmagen har dashi med yozusaft. Fantastisk, men den bliver overgået af ’10erens (97) slanke og graciøse skønhed. Den lugter af sen høst, men komplet uden karrykrydring fra botrytis, auslesedybde, men knastør, dåselitchi, gewurztraminer-rosenolie, fed og viskøs, men alligevel flyvende og fnuglet, et øjebliksmirakel, et stjerneskud og efterbyrden sætter sig fast – umulig at glemme. 09eren (95) har havvand, dashi, ponzu, mælkesyre, kærnemælk, abrikos, kulsyre, champignon, bivoks, citronkerner og hvid fersken. Skifter konstant fra rigdom til afmålthed, fra fedtdepot til slankhed, og igen er det den uvirkelige syre isoleret set, der modvægtes af basisk alkalisk stensalt og olieret tungeløb.

2008, 2007 og 2006
Det måtte ikke ske! 06eren havde prop – en grim en af slagsen. Total TCA-død. Så var det godt at både 08 og 07 dansede ballet og tango på samme tid. Begge fyrige, bistre og udtryksfulde, stærke og lette på samme tid. 08eren (96) med kamillete, tørret abrikos, puré på skovsyre og skovmærke, fuld af citronkerner, voks og VT-modenhed, men fuldstændig uden strejf af restsukker. Den er ørkentør, men alligevel læskende, ligesom 07eren (96) med sin begyndende alder, abrikos, appelsin, diesel og metalliske og østersagtige dobbelthed på tungen. Utrolig lidt alderstegen i sig selv, men her en vin i sin mest erfarne og afklarede periode. Abtserde er spæd skovsyre, klippetørhed, ikke-cremet rigdom, brændende mineralitet og montrachet-koncentration uden heftighed og banal alkohol.

IMG_4235.JPG