Rene Jorgensen

Terroirstudie - Chambolle-Musigny Les Fuées 2015

Rene Jorgensen
Terroirstudie - Chambolle-Musigny Les Fuées 2015
Les Fuées med Sigauts ejendom i bunden af marken.

Les Fuées med Sigauts ejendom i bunden af marken.

Hvorfor lige dén mark? Hvorfor ikke? Chambolle-Musigny er for mig côtens fornemste kommune, hvor pinot noir i mergel og kalksten med morgen- og formiddagssol serverer sig selv fra sin mest saftspændte, læskende, præcisionsmodne og filigranprægede side. Bortset fra grand cruerne, har kommunen en gruppe stærke premier cruer selvsagt med den hundedyre Les Amoureuses i spidsen og efter nogles mening med les Charmes lige efter. Det er dog klart diskutabelt. Les Fuées er efter min mening kommunens nr. 2 efter Amoureuses, men stilistisk i en langt mere kraftfuld og bredskuldret retning end den afpillede, men ufatteligt intense Amoureuses. Allerede i 1855 havde den berømte klassifikator Jules Lavalle Les Fuées som Première Cuvée og efterfølgeren Camille Rodier, hvis udlægning af côtens marker dannede grundlaget for den endelige klassifikation i 1930erne, havde i 1920 ligeledes Les Fuées som Première Cuvée.

fuees3.JPG

Les Fuées’ 4,38 hektar ligger i direkte sydlige forlængelse af Bonnes-Mares på præcis samme højde, eksponering og med samme dobbeltbundede jordforhold, terre blanche og terre rouge. Som et ekstra krydderi er vinrækkerne i den nederste del af marken plantet traverseret, altså langs højdekurverne i nordøst-sydvest-gående retning. Ifølge bourgogne-encyklopædisten Sten Öhman er marken opsplittet i en myriade af parceller, og det har været umuligt at få overblik over ejerskaberne til artiklen her, men de seneste årgange lader der til typisk at være 12-13 forskellige aftapninger fra marken. Det lykkedes at skaffe de 12 til smagningen af årgang 2015 – eneste aberdabei er Ghislaine-Barthods udgave, som desværre ved en fejl blev fremsendt som 2014, men så fik illustreret en dygtig vinmagerskes arbejde i den syrerige, spændstige og knapt så rige årgang som 2015.

Overordnet var der i alle vinene et imponerende bundtræk, en grundtone af stamina og styrke, selvsagt relativt efter burgundiske forhold, men det vigtigste var forskellen til nabomarken mod syd, Les Cras, som man alt andet lige oftere stifter bekendtskab med – det er som regel den eneste af Cristophe Roumiers premier cru-vine man kan betale med menneskepenge. Les Fuées virkede gennemgående betydeligt mere intens og med langt mere elegant tannin end Les Cras’ typisk lidt grovere udtryk.

Hervé Sigaut (92)
En af de to positive overraskelser fra marken. Sigauts ejendom ligger lige midt i bunden af marken og producenten ved åbenbart hvordan frugten skal håndteres bedst. Dyb og udtalt kirsebærfrugt, på grænsen til likør, men netop kun på grænsen, så udtrykket holder sig i den modne afdeling og ikke i den overmodne. Jordet og muldet indslag, saftig og med ædel tannin.

Amiot-Servelle (91)
Jeg ved faktisk ikke om Amiot-Servelle bruger stilke, men det dufter sådan, frisk og grønkrydret med tranebærjuice og tydelig mælkesyre samt markant indslag fra træ, her som nellike og mynte. Luftig og æterisk næse, slankt udtryk i smagen, men klart stærkt bundtræk.

fuees.jpg

Lucien Le Moine (94)
Rig og dyb, kompleks, ændrer sig kontant fra funk over sylfide til grobrian. Meget moden kirsebær, endda bagt rødbede, og indslag, der minder om pinot-champagne med mange år på bærmen, brødtoner og mælkesyrefermenterede sommerbær. Stor ramme, fuldfed frugtdybde og spændstig syre og afslutning med bonnes-mares-tannin.

Bouvier (92)
Smagningens store overraskelse. Jeg har aldrig smagt vin fra huset før. Fuld af tvist med fueloil og smørrefedt, appelsin med nellike, ja jul! Tung aftenparfume aromatisk set, men saftig og slank i smagen, ren chambolle-lækkerhed.

fuees2.jpg

Henri Felettig (94)
Meget moden stil, årgangsstyret, men holdt på den rigtige side af skellet mellem fuldmoden og overmoden. Mørk frugt, amarenakirsebær, bagt rødbede med fennikelfrø, koncentreret, intens og fast, syrefrisk, utroligt fokuseret midt i den brede frugtighed, slutter blidt tannisk og fornemt mineralsk.

Michelle & Patrice Rion (92)
Fra Hervé Roumiers parcel, som Rion har forpagtet. Dyb og ristet espresso, meget moden stil med indslag af kærnemælk, næsten côte-rotie-røget og smagen er også til den ”mørke” side, tannisk, kraftfuld og klart mere bonnes-mares end musigny.

Frederic Magnien (90)
Virkelig sammensat. Både kold te og ristet fad, saftig, tæt og tydeligt ekstraheret, men ikke overgjort – frugten kunne åbenbart bære det. Ribs og kirsebær dominerer i munden, livlig og spændstig syre, blid tannin, men lige nu en del træ i eftersmagen.

Louis Jadot (94)
Overraskende dyb og intens hindbær og kirsebær. Jadot plejer ikke at være bærpræget i så ung alder – det er nok årgangens rigdom. Tæt og tannisk, faktisk decideret stor vin, stor ramme, velstruktureret og fornem balance mellem syre og frugtmodenhed. Raffineret og meget lang – smagningens positive chok.

Ghislaine-Barthod (94)
Farisæeren fra 14, men det gjorde forbavsende lidt. Den faldt på ingen måde igennem. Mælkesyre, kirsebær, tranebær og tydeligt rosenblad, nærmest helt romanée-st-vivant-agtig. Grønkrydret, årgangens markante syre eller rettere fravær af strutmoden frugt fremhæver syren bedre – mere chambolle’sk, grøn te i eftersmagen, men krydret af orientalske krydderier, five spice. Udtalt mineralsk.

Jacques-Frederic Mugnier (95)
Hvordan pokker gør han det?! Smagningens lyseste vin og alligevel er den rørende i kraft af sin sublime lysfrugtige aroma, ribs, tranebæressens, lys ristet kaffe, svævende og dansende, en næsevin mere end en mundvin. Smagen har dog perfekt afstemt syre-tannin-frugtmodenhed, slankhed overordnet og transparens, rød riesling, æterisk, sublim og med tørrede blomster i eftersmagen. Klart mest vedholdende vin.

Domaine Faiveley (94)
Diametral modsætning til Mugnier, men ikke mindre vin. Bare mere bonnes-mares, mere fad, faktisk pt. lidt reduktiv og der skal mosles lidt med den. Kraftfuld og tannisk, stram, men først og fremmest kendetegnet ved udadvendt rød bærfrugt – mere power end raffinement. Stor Fuées.

Perrot-Minot (93)
Tydelig citrusfrugt, appelsin og cedrat i duften ovenpå kirsebær, ristet eg og tranebær, lys ristet kaffe, ribssaft og indslag af sødmefuld muldjord. Moderat tannin, pakket ind i perfekt moden mørk frugt og med diskret sødmefulde og krydrede indslag fra egetræ. Syren igen forbavsende livlig i forhold til fordommene om årgangen… eller måske er det Fuées evner.

fuees6.jpg