Rene Jorgensen

Echézeaux – den gådefulde grand cru ER grand cru... i de godes hænder

Rene Jorgensen
Echézeaux – den gådefulde grand cru ER grand cru... i de godes hænder

Opnåelighed er en væsentlig årsag til praksiskendskab. Echézeaux tilhører godt nok formelt kommunen Flagey-Echézeaux, men tælles altid med blandt Vosne-Romanées grand cru’er og i den sammenhæng er det oftest den eneste man har smagt – af den simple årsag at den koster mindst. Den serveres altid før kommunens andre grand cru’er når man står i fodkolde kældre hos lokale producenter. Enkelte producenter har den i toppen af hushierarkiet, men det er kun fordi andre parceller ikke haves på grand cru-niveau. Nogle få producenter prissætter den i skyerne og hvis ikke de gjorde, skulle sekundær- og tertiærmarkedet nok sørge for at sende den derop. Det gælder Emmanuel Rouget, Meo-Camuzet og ikke mindst Domaine de la Romanée-Conti. Echézeaux kan være op og ned – markens godt 36 ha er splittet op mellem 84 ejere og på trods af tyve hektar mindre omfang, er mængden af versioner endnu større end Clos de Vougeots.

Kritisk indstillede skribenter og bourgognenørder ynder at koste rundt med Echézeaux. Ligesom legen med at sende Clos St. Jacques, Amoureuses og Malconsorts op blandt grand cru’erne, er legen med at sende Echézeaux ned blandt de mellemgode premier cru’er yndet. Der er hold i kritikken, men ærligt talt kunne en hel del flere grand cru’er ligeledes kritiseres. Producenternes touch ER det afgørende i sidste ende, men omvendt kan det ikke skjules at Echézeaux er en sammensat størrelse. Antallet af climat’er er Côte de Nuits næsthøjeste blandt grand cru’erne, efter Clos de Vougeot – men relaterer man til markens areal har Echézeaux den højeste ratio. Ikke mindre end 11 navngivne parceller består den af og det er ikke et lodret fugleperspektiv, der afslører markens sammensatte natur. Lavninger i landskabet, som reelt kun kan skimtes ved imaginære tværsnit eller i enkelte tilfælde ved at stå i den østligste side af marken ved det sydvestlige hjørne af Clos de Vougoet og kigge op mod nordvest mod højen ovenfor premier cru’en Beaux Monts. Dele af marken er pandekageflade, andre stiger op til 13 % og nogle pletter vender mod nordøst, andre stik øst og sydøst. Jorden er kompleks, leret, kalkstenspræget, fuld af grus, rullesten.

Forleden var vi fem bourgogneentusiaster samlet til et nærstudie af marken. I virkeligheden blev det ikke til et særligt bredt studie, idet tre af vinene kom fra samme producent, DRC, som normalt har over 90 % basismateriale fra climat’et Les Poulaillères. Debatten kan rase længe om hvilke af markens climat’er, der konstant leverer varen, men samme debat er ofte skjult farvet af visse producenters dominans i disse climat’er. Jean Nicolas Méo laver Rouges du Bas og trækker ryet op for det climat, mens Les Cruots trækkes op fra almindelighed af Emmanuel Rouget og før ham Jayer, og nu løfter Faiveleys parcel i den højtliggende En Orveaux det climat op blandt de bedste, selvom Drouhins og Bizots parceller også ligger her.

 

echezeaux4.jpg

Echézeaux 2014, Emmanuel Rouget
Den kronisk mutte Emmanuel Rouget laver vin med smilehuller og glimt i øjet. Et sammenstik af hans parceller i Les Treux og Cruots. Her grønkrydret, let urtet drys på toppen af kirsebær, gjort salt og umamipræget med gammel soja, spagnum, kold kaffe og let bitre og tanniske noter af te. Smil på læben, men iblandet malurt og Dr. Nielsen, bogstaveligt talt, ikke malurt som i ”malurt-i-bægeret”, men selve urtens mørke og hekseagtige lugt. Årgangens syre og friskhed skinner igennem. 93

Echézeaux 2016, Coquard Loison Fleurot
Thomas Colladot har lært sin metier hos Cathiard og der er noget af den samme gribende intensitet uden heftighed. Frugten er dog langt mere mørk og sødlig end i Rougets udgave – årsagen er sandsynligvis først og fremmest årgangen. Rig, dyb og voluminøs, mørk kirsebær med viol og lilje. Mere varmt udtryk, men stadig langt fra bagt eller kogt – frugten er friskfyrsagtig, viril og energisk – eftersmagen har engelsk lakrids og antydet bitterhed, der kun komplicerer positivt. 93

Echézeaux Les Rouges du Bas 2016, Domaine Méo-Camuzet
Méos mørke stil fornægter sig ikke. Smertende koncentreret og direkte blåviolet farve så man bliver helt bekymret, men ingen grund til panik. Initialt stærkt præget af ristet træ, røget med mynte og mint, aromatisk koks og endda kærnemælksnoter – det er lige før jeg troede det var syrah, men smagens smækre tannin, filigranagtige struktur, tannin som muldvarpepels… strøget MED hårene selvsagt, utroligt mineralsk og tørstofpræget tryk på tungen, men stadig rank og strunk. 95

echezeaux3.jpg

Echézeaux 2015, Domaine Faiveley
Udtalt rødfrugtet i husets nye stil. Betydelige indslag af hindbær og sure kirsebær, ribsmos og ristet egetræ med nellike og trækul. Årgangens rige frugt maskerer sandsynligvis en gevaldig mængde tannin, men den virker cremet, poleret og moden. I munden er der aromatisk mint og laurbær, igen fadaroma og efter burgundiske standarder rig frugtighed, men holdt i ramme af kontant, overraskende kontant frugtsyre. Frugten skal nok overleve fadet. 94

Echézeaux 2005, Lucien Le Moine
Tydeligt flaskelagret og overgået til de midaldrendes lugtunivers. En fyrig herre med fyndighed og let vejrbidte ansigtstræk. Fuld af efterårsløv, formuldende løvskov, spagnum, sød tobak, after eight og rust rørt op med ansjosmos – og det er godt! En growlende voldsomhed i smagen, overraskende tannisk, næsten bidsk og bister med rieslingsyre og eftersmag som grenache fra Rayas, forsigtigt animalsk og brændt let bitter rosmarin i eftersmagen. 92

echezeaux2.jpg

Echézeaux 2010, Domaine de la Romanée-Conti
Rigdom og frugtsyre. Årgangen inkarneret. Frisk aromatisk med langpeber og krydderurter og rødder til bjæsk eller kryddersnaps. Strutmodne kirsebær, næsten amarena-model, men krydret med indslag af te, kvas og soja. Husstilens grønkrydrede udtryk fornægter sig ikke. Tydelig tannin, men cashmere-agtig og satans koncentreret fuldstændig uden heftighed, løftet af markant ”nordisk” frugtsyre og kaliumsalt i eftersmagen. 95 

Echézeaux 2015, Domaine de la Romanée-Conti
Bekymrende voldsomhed og nærmest gammeldags varmklimatisk udtryk. Rig og lige nu styret af brombærfrugt, peber og rhum med overraskende kokospræget fadaroma. Sandsynligvis frugtens modenhed. Lakrids og pibesovs, granatæbleekstrakt – og så redder smagen det samlede udtryk, for her er fornemt løft fra syre, tannisk greb i gummerne helt uden overekstraktion eller bitterhed, blot fasthed og salt eftersmag og vedholdende friskhed. 92

Echézeaux 2002, Domaine de la Romanée-conti
DRC skal bare have alder. Sådan er det! Først med 15 år eller mere viser husstilen og de særlige varianter af pinot-stokke deres værd. Eukalyptus, mint, lys ristet kaffe, hybenpulver og ribssaft på knuste pæon og rosenblade, senere endda islay whisky i næsen. Retronasalt bliver det endnu mere vildt med ras-el-hanout, five spice og hoisinsauce, men helt uden melassesmagen – her er kun graciøs struktur, ballerinatrip til marchmusik. 94