Foredrag og kurser

Jeg giver også oplæg om vin og holder grundigere foredrag samt tilrette-
lægger længerevarende vinkurser. Her nedenfor er et par eksempler.
Kontakt mig direkte på kontakt@renelangdahl.com med spørgsmål og for priser.

Historien

Vinens (kultur)historie – et strejftog fra Kaukasus til Californien med nedslag i historisk betydningsfulde vinområder samt smagning af eksempler på vin som de blev lavet i ”gamle dage” kontra i dag.

Fremstillingen

Vin er gæret druemost… intet andet. Noooot! Der er flere hjælpestoffer og tilsætningsstoffer i din vin end du tror. Og før vinen stråler i dit glas har den gennemgået alverdens voldsomheder og de er faktisk ret interessante.

Smagen

Sensorik og smagens fysiologi – Franskmanden Brillat-Savarin skrev tilbage i 1826 sin berømte bog om smagens fysiologi; med udgangspunkt i dette vittige værk kommer vi omkring smagens mysterier og vinens mange bestanddele.  Med anvendelse af duftsæt.