Flere tophuse har hjemsted i Aÿ, men få udtrykker stedets evner så velformuleret som Henri Giraud. De gør det med fed skrift, for egetræet er en del af Girauds selvforståelse og deres claim-to-faim. Jeg har personligt intet imod det. Jeg støtter det faktisk. Huset skiller åbenbart vandene. Jeg kan huske at britiske Tom Stevenson på winesearcher.com skrev en artikel om Champagnes mest overvurderede vine, hvor Argonne, Henri Girauds topvin, var placeret i toppen… eller bunden, om man vil. Træ og oxidation var problemet. Det må være baseret på de første årgange eller uheldige flasker. 2008 er lige lanceret og den skriger ikke egetræ til himlen, ej heller oxideret champagne. Argonne 2008 er derimod pinot noir fra det lune Aÿ i en hasselnødde- eller valnøddeskal. 90 % pinot noir suppleret med chardonnay, alt sammen fra stejle steder i kommunen. I Bourgogne er der ingen, som rynker på næsen af egetræ og pinot noir og indtil ståltankenes regime tog over i midten af 1900-tallet, var egetræsfade sammen med betonbeholdere de eneste lagringsmetoder man havde.

Argonne 2008 oser af kirsebær, masterstock, ponzu, østerssaft, tørret mandarin og den er knastør, men magtfuldt bredspektret på tungen, intenst stirrende, med bredt kæbeparti, saltede citroner, rust og morkelsaft. Fabelagtig champagne, hvor præcision har lige så meget at sige som Krug’sk dybde. Jeg gætter på lave høstudbytter har noget at sige, næsten Selosse’sk. Og det er vel kun netop Anselme Selosses La Côte Faron, der kan konkurrere med Argonnes dybde og intensitet fra byen. Det er nok forkert at kalde den ”gamle” Fut de Chêne (husets oprindelige topcuvée) for lillebror, for den er faktisk mere muskuløs. Der er mindre ny eg, mindre pinot noir, men til gengæld sammenblanding af ældre årgange, mere oxidativ alder. Den aktuelle cuvée hedder MV10 (det vil sige med base i 2010). Den smager næsten som Musigny med bobler, men tilsat væsentlige indslag af fermenteret og lufttørret skinke, båltomt og snerperi. Code Noir er udelukkende pinot noir og som sådan et udtryk for huset og stedet, men dybden er mindre, mens de friske kirsebær, krydret med karry! og mint gør den mindre kompleks en storebrødrene, men prisen er også en helt anden. Vil man bruge pengene på Henri Girauds tre topchampagner venter der store oplevelser. Styrke, koncentration, fadkrydring, fondpræg. Jeg er fan.

Kjær & Sommerfeldt er dansk importør.