Man må gerne drikke vin med følelserne – må man ikke? 1800-talsromantikere i både malerkunst, havearkitektur og litteratur hyldede den vilde, åbne, udsigtsrige og farlige natur med små forbehold, for den kunne nok jage en skræk i livet på følsomme kvinder og sværmeriske poeter, bringe dem ud af fatning, men naturen skulle helst være afgrænset, kontrolleret, tæmmet. Foran en af Saars mest imponerende bjergsider er det som om udsigten overføres til vinen. Bockstein-højen, bjergsiden ved Ockfen i en lille sidedal til Saar-floden tyve kilometer syd for Trier, giver nakkesmerter. Man bliver nødt til at løfte hovedet for fuldt overblik og ligesom Scharzhofberger-marken lige på den anden side af højen mod nord, ligger Bockstein separat, tydeligt uden fysisk sammenhæng til omkringliggende vinmarker. Sådan er det i Saar. Området har slet ikke Mosels dramatisk sammenhængende vinmarksforløb langs floden… (fortsættes)