Det kører for Mosel. Det kører i det hele taget for alle de tyske anbaugebiete, men Mosel inklusiv de to biflodsområder Ruwer og Saar gennemgår noget, der kunne ligne en langsom revolution – egentlig ikke omstyrtende… jo den dårlige og ligegyldige kvalitet får ikke lov at bestemme mere – men mere som en cirkulær gendannelse af glemte marker og forkastede metoder. Clottens berømte langstrakte oversigtskort med mørkerøde pletter på de luneste sydvendte skiferholdige skrænter var glemt gennem årtier, men anses nu som gammelklog visdom og bevisførelse for fortidens empiriske tilgang; når naturen får lov at bestemme og metoderne, plantematerialet ikke er manipulerbart, viser der sig over årtier, ja århundreder et mønster. Et mønster af vinmarker, hvis dyrkning og kommercielle potentiale kun kunne forløses af strabadserende arbejde fra vinbønder med absolutistisk kvalitetsforståelse – og så, selvfølgelig et marked, der forstår at værdsætte det.

En af Mosels historisk set ”tungeste” vinmarker er Saars Bockstein lige… (fortsættes)