Mein Gott! Det svinger i Mosel. Svinger op og ned… og det swinger også! Jeg har lige smagt en gudsbenådet pinot noir derfra. Mosel er køligt efter alle parametre, men de fleste af jer ved også godt, at selv dér er der tegn i sol og måne på klimaforandringer. Lune vintre, ekstreme vejrforhold gennem sommeren, frost omkring knopskydning, bekymrende hårde angreb af meldug på grund af relativ fugt og høj varme. Mosel har altid været vejrets sted – et sted med behov for skrænter, nemt opvarmelige jordforhold og druer, der egner sig til høst over lange efterårsuger. Derfor er det ikke ligefrem guf for pinot noir, men historisk var der faktisk masser af pinot noir i Mosel. Endda i det 19. århundrede. Det var sandsynligvis ikke for hærdede burgundister – stilen var lys, afpillet og hylende syrlig… gætter jeg på – smag eventuelt Hofgut Falkensteins Rotwein, der viser lidt om, hvordan en historisk spätburgunder fra Mosel kunne smage…. (fortsættes)