De små skal blive de store version 2

Coronanedlukningen er ovre og nu kan vi smage vin sammen igen. Er der andre som mig, der under nedlukningen deltog i betydeligt flere smagninger en normalt fordi det foregik online? Fin mulighed og på mange måder også mere effektivt og mindre tidskrævende, men der er noget særligt over at sidde sammen fysisk. Smagsoplevelsen bliver større når vi alle har det samme i munden på samme tid og man mærker begejstring eller væmmelse fra sidemanden. I de sidste dage har jeg dog smagt flere glas mutters alene med fokus på prisrimelig bourgogne. Det slog mig for godt to måneder siden, hvor meget man faktisk kan få for pengene selv i Bourgogne, hvor topproducenterne i de berømte appellationer løber med al investerings- og prishysteriopmærksomheden. Jeg kan på ingen måde påstå, at det er revolutionerende nyt, men det er bare én af dette mærkelige halvårs største genopdagelser for mig!

Côte Chalonnaise, Auxey-Duresses, Chorey-Lés-Beaune, Ladoix-Serrigny og ikke mindst Marsannay og for den sags skyld Maranges. De ”små” kommuner kan også! Nye generationer, stille og rolig kvalitetsfokus og nidkærhed i marken hos de hidtil relativt oversete, måske gamle vinstokke og nogle årgange de sidste 4-5 år, der har givet imponerende fuldmodenhed selv ude i sidedalene til Côte d’Or. Her er en håndfuld rystende gode røde bourgogner, der ikke koster en bondegård og for enkelte af dem smager de ærligt talt af grand cru!

For ti år siden besøgte jeg Domaine Jean & Gilles Lafouge i Auxey-Duresses. Dengang var der, som jeg husker det, allerede lysende entusiastiske øjne i Gilles Lafouges ansigt. Siden glemte jeg huset, men købte sidste år en assorteret kasse fra 2016-årgangen, som jeg nu har smagt og det gik samtidig op for mig at Lafouge har en lille dansk importør. Hans to Auxey-Duresses 1er Cru’er la Chapelle og Les Duresses er formidable bourgogner! De smager af Volnay på højt plan, begge med tydelig rød bærfrugt og røgelementer i La Chapelle og pæoner, aromatisk jord i Les Duresses, mens begge er kalkstensprægede, ranke, gracier, en slags Giacometti-skulpturer, der både er silhuet og smedet på samme tid. Hvor får du rød bourgogne med dén smertende intensitet i dag til 189 kr.?

Domaine Monthelie-Douhairet-Porcheret holder til i Monthelie, som navnet indikerer. Huset flyver stadig under radaren på trods af nærmest legendariske André Porcherets virke i kælderen. Han stod bag vinene hos Hospice de Beaune og ikke mindst Leroy i en periode. I dag køres huset af André Porcherets barnebarn. En flink vinven skænkede Monthélie Clos du Meix Garnier 2017 forleden og jeg var i gang med chambolle-musigny-overvejelser! Min fejl. Her har vi vin til 199 kr. hos den danske importør. Fra saftårgangen kommer her en bombe af kirsch og tranebær, hindbær, osende og parfumeret, løftet og aromatisk – en sniffervin, men der er ingen grund til at snyde munden for en oplevelse for her er ren fornemhed. Opret, syrestruktureret vin med solid bund af cashmeretannin – det kunne altså have været en fin chambolle 1er cru, men det var det så ikke! Nej det var meget billigere.

Mest opsigtsvækkende var dog Bruno Lorenzon. Jeg har tidligere på året her på bloggen skrevet om fremskridt i Côte Chalonnaise, men havde ikke på daværende tidspunkt smagt Bruno Lorenzon. Det har jeg nu – i hvert fald hans to topvine fra Champs Martin-marken i Mercurey. Det er ingen hemmelighed, at Chalonnaises kommuner gav alt for store områder premier-cru-status da den slags skulle besluttes, men Bruno Lorenzon beviser, at kommunen har potentialet og han forløser det ovenikøbet. Hans top-cuvée Carline fra 60 år gamle stokke må være en milepæl! Både Mercurey 1er Cru Champs Martin 2018 og Mercurey 1er Cru Champs Martin “Carline” 2018 er fremragende og smager af vin til trecifrede beløb, hvis der havde stået Grand Cru på dem – og det ER i den klasse vi er! Den ”almindelige” Champs Martin er ”mørk” og dyster, spækket med skiferlag af tørstof, tannin og vinsyre på tungen. Næsen er dæmpet, men lurer med brombær, sort kirsebær, cement, dyrekølle og kindrødt. Storebror har endnu mere mørke og kraft, men uden at tabe det graciøse. Faktisk er der nærmest et ekstra løft på parfumen, mere friskhed og mere naturlig saftighed. En statelig bourgogne, der komplet aflyser fordomme om rusticitet fra Mercurey. Sammenlignet med Faiveleys enkelmarksvine fra kommunen er stilen hos Lorenzon mere stenet, mere struktureret. Og vi er stadig under 400 kr. pr. fl.

Domaine Jean & Gilles Lafouge importeres af www.epvin.dk

Bruno Lorenzon og Monthélie-Douhairt-Porcheret importeres af www.atomwine.dk

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop