”Champagne er muligvis det område i Frankrig, hvor flest importører freewheeler” sagde min gode vinven. Forklaring følger, men Champagne bobler som bekendt lystigt af skabertrang, økologiske vinde, kreatørtankegang og løsninger for folk, der er trætte af tyngde, alkohol og banal frugtsødme. Domænechampagnerne pibler frem. Både på det internationale marked og tidligere ukendte ejendomme og enkeltpersoner katapulteres frem i rampelyset. I lynfart. I SoMe’s tid gælder det om at være først med det nye og en stakkels ambitiøs vinbonde med positive anmeldelser fra toneangivende influencers bliver pludseligt talk of the town. Fænomenet er ikke i sig selv et problem. Hvorfor skulle en dygtig kvinde eller mand ikke blive fremhævet, hvis hun/han laver kæmpechampagne? En ny vins storhed er IKKE afgjort af dens trackrecord – den trodser netop sin manglende fortid. Og så tilbage til indledningens hårde udmelding. Champagnes fremgang på det danske marked, domænechampagnernes nye forrang og ønsketænkningen om small is beautiful har medført en forbavsende lav fællesnævner for nye champagner på det danske marked. Beklager, men det er som om man kan slippe afsted med at introducere en lille mikroproducent med halv- til helringe kvalitet blot fordi producenten er lille. Nuvel – det er ikke anderledes end alle mulige andre franske eller for den sags skyld spanske, amerikanske eller italienske producenter, men det er bare som om den nyvundne status for de gode domænechampagner som stærk kontrast til giganterne i Reims og Epernay gør tendensen stærkere i Champagne. Min vinven har ret, men vi må omvendt også sige at vi de seneste år har fået en hob af specialiserede importører af champagne fra small scale producers af høj kvalitet. Champagneshoppen, Champagnepassion, Pinochar, Growerchampagne – jeg nævner blot fra min mangelfulde hukommelse.

Vores vært denne aften havde håndplukket et par store håndfulde domænechampagner, nye som halvnye, superstjerner, stjerner in spe og flash risers og faktisk et par stykker jeg muligvis pinligt må indrømme jeg aldrig havde hørt om. Smagningen foregik hos Growerchampagne, som vel at mærke IKKE var vært, men blot lagde hus og glas til… og leverede et par champagner. Her var… :

Ephémere 015, Dremont
Her kunne der jo godt have stået Frédéric Savart. Han har nemlig været ind over vinmageriet, mens frugten kommer fra det jorder i Coteaux Sud d’Epernay og Pierry. Ren chardonnay med tryk på lime, grøn citron og syrlige æbler. Laserskarp, præcis og forfriskende og besidder den magiske dobbelthed af lethed og smerteintensitet som kun champagne kan have. Stenet og kalket, saltet lime i eftersmagen og markant fravær af smørfornemmelse. Fin start. 92

 

2014, Antoine Bouvet
Degorgeret juni 2022 og baseret på pinot noir og chardonnay. Her dukker markante svampe op, frisk mosbevokset rødgranskovbund og piblende karl johanner. Kirsebær, røget kirsch, mirabelle og en sjov øllet tone. Senere dukker citronsalt op og endda blåbær på toppen. Frugten stammer fra blandt andre Bisseuil og Mareuil-sur-Aÿ, hvor mikrohuset også holder til. Har aldrig hørt om huset før – fint bekendtskab.

 

Prémice, Jules Brochet
Endnu én af de mange Brochet’er, men har så vidt jeg ikke noget at gøre med hverken Emmanuel eller Gaspar Brochet i Villers-aux-Noeuds. Basen er 2019 og 60 % pinot noir og 40 % chardonnay udgør blandingen, som er degorgeret juli 2022. Udtalt karry og bukkehornsfrø… hvorfra? Normalt forbinder jeg de aromaer med botrytis, men de kommer sandsynligvis ad andre veje. Oxidativ vinfremstilling tydeligt, Asien-krydret fadpræget, også aromatisk, halvfunky, men jeg elsker funk når det swinger og det gør det her. Der er fenolisk bid i eftersmagen. Fremragende. 94

 

S.A. Extra Brut, Nowack
Flavien Nowack er én af de ”nye” domæner med kultstatus. Jeg tror det tænder endnu mere af med Jon Bonnés nye værk The New French Wine hvor han skamroser Flaviens overtagelse af domænet i 2012 og den efterfølgende omformning og ikke mindst nyskabelse. Eksempelvis skindkontakt på noget af basevinen! Her er det 60 % meunier og 40 % chardonnay og markerne flest ligger ved Vandières på nordsiden af Marne. Sødmefuld, mandarin og dåseklementin, frugtmoden og pludselig ændrer det sig til østersaft – vildt! Stor tuttifrutti fra meunier, bitter og let oxidativ, men stadig kun så det komplicerer positivt. I eftersmagen dukker der hindbærpulver og mirabellekaramel op. S.A. står selvfølgelig for Sans Année, uden årgang. Degorgeret i februar 2022 og på 2019 base. 92

 

L’Orme 2016, Benoit Déhu
Et mesterværk endnu engang fra Déhu. Lave høstudbytter fra pinot noir stokke i Fossoy og præget egefadsgæring og lagring. En af den slags champagner, hvor bobler næsten kun irriterer. Løftet sødmefuld kirsebær, bavnilje og allehånde, sauternes-reminiscenser, nærmest som lys rødvin, syltefrugt, men langt fra banal. Kæmpestor mundfylde – jeg tror faktisk det er én af de mest fyldige champagne jeg har smagt, honning uden sødme og op-og-ned-fad i eftersmagen. Fornem. 96

 

Montchenot NV, Nicolas Maillart
På 2016-base og degorgeret september 2020. 85 % pinot noir og resten meunier fra lieu-dit’et i Villers-Allerand på Petit-Montagne lige syd for Reims. Gylden og dybt farvet, ultra-kirsebær, saltet, fermenteret kirsebær og som sådan sour og skarp i næsen, men smagen cremer vidunderligt… i starten i hvert fald for lige pludselig kommer det abrupte typiske cremefald når meunier kommer ind i billedet. Fadet viser sig kun som oxidativ komplikationstilføjelse – lækkert. 93

 

Les Noues 2016, Fréderic Savart
Han laver egentlig enkeltmarksvin, som tilfældigvis har bobler. Han burde bare lave stillevin, men okay; boblerne frisker på Savarts vilde koncentration. Gylden og dyb med tydeligt fad og oxidativ vinfremstilling, ristet surdejsbolle, blåbærnote endda, rig og koncentreret. Senere dukker en skør sherry-tone op, ikke flor, men oxideret som oloroso, men vi holder os i den levende afdeling. Jeg fik tanker om Agent Coopers blueberry pie i Twin peaks. 95

 

Ambonnay 2017, Marguet
69 % pinot noir og 31 % chardonnay degorgeret marts 2022 og sandsynligvis en del frugt fra Les Crayères. Dyb og oxi, men ikke for meget. Sapience-lignelser, osteløbe, mirabelle, sex, smørsyre, frisk egetræ, Lille bitte kinky eddiketone, men sådan er det altid… Marguet er på kanten. Kontant fasthed og styrtende, rislende mineralitet til sidst. 95

 

Le Jardin de la Grosse Pierre 2012, Benoit Lahaye
En mikstur af mindst de syv tilladte champagnesorter… og vist lidt flere 😊 Smørsyre og ostetone, oxidation til grænsen, faktisk ældet en del. Dej og mørdej, valnød dukker op og signalere bedre tider har været. Cement i eftersmagen. Lidt forvirrende champagne. Som Jim Carrey siger i Liar Liar ”I have had better!”. 90

 

Sensuum Vertigo 2012, Alexandre Filaine
Jeg er biased her. Havde selv medbragt den som blinder og jeg er stadig kæmpefan af Fabrice Gass’ champagner og specielt hans mikrocuvée. Alle tre hovedsorter blandet, lave høstudbytter, gæring i tykvæggede gamle, ja oldgamle, brugte Bollinger-fade. Ekstremt cremet næse, som en infuseret fløde, fudge og rabarber på en gang. Stor og dyb på tungen, ristet hasselnød på grænsen til piemontesisk hasselnøddecreme… nej IKKE Nutella. Sødmefuld, men knasende tør eftersmag. 96

 

Le Parc 2017, Marguet
Ind fra siden med Le Parc nede fra Ambonnays fladland, men ligesom Clos d’Ambonnay fra Krug, så skal man ikke lade sig narre af den fraværende hældning. Kalk i underjorden, lige under et tyndt lag muld. Igen oxi, fad og sure mirabeller og surmælksprodukt med fermenterede japanske pærer. Harsk smør på den gode måde, Aabybro Mejeri, hø og halmloft, kæmpekoncentration og faktisk lige et nøk op på intensitet sammenlignet med de andre store. Og husk så lige: chardonnay fra pinot-land! 96

 

Fidèle 2019, Vouette et Sorbée
Ren pinot noir degorgeret oktober 2021. Vellykket og overraskende poleret udgave af Fidèle. Vouette et Sorbée plejer at være mindre tilpasset. Sødmefuld. Vanilje, mørdej, hindbærtærte. Tannisk og fenolisk, levende syre, længevarende, koncentreret og livlig på samme tid. 94

 

Triptyque, Stroebel
Aftenens mysticisme. Sammensat, duftløs, men oxideret, umoden syre, bitter og dog sød hindbær a la meunier. Kort eftersmag. I sammenhæng med aftenens andre kedelig. 85

 

Les Maillons, Ulysse Collin
2018-base, degorgeret i februar 2022 – ren pinot noir fra Coteaux du Morin. Er hypen berettiget? Både og. Maillons er ikke vild som Les Riceys, men den er stadig fantastisk. Så vidt jeg ved er der faktisk mere 2017 i denne end 18. Dyb og naturlig uforceret sødmefuldhed. Fenolisk i næsen, sgu! Tannisk og struktureret, støvet og ristet, sesamolie snakkede vinom, klistret af koncentreret rød frugt, endda thai-curry med kondenseret mælk, kirsebærskind vredet i akvavit. Imponerende. 97

 

Initial, Selosse
Chardonnay degorgeret i maj 2021. Sherry-flor, oxidation og gamle mahognistole. Karameliseret chardonnay, eftersmagen har præg af marsala og havfrisk rias baixas, lemoncurd og harsk smør. Kompleks og helt unik stilistisk. 95

 

Tak for champagne til vores vært Martin Wolthers Høiby for samlearbejdet.