Liflighed er stadig Mosels helt særlige kendetegn… også i 2017.

Du ved godt at vin med restsukker ikke i sig selv er dårligt. Restsukker er bare et neutralt element i smagsoplevelsen og måske endda duftoplevelsen, men ikke desto mindre er restsukker og sødmefuld vin ikke i vælten. ”Fine” vindrikkere eller rettere ”seje vinMÆND” nyder ikke sød vin, og i Tyskland er udviklingen over et par årtier i den øvre ende af markedet drejet stadig mere bort fra sød og sødlig vin. Den tyske producentsammenslutnings (VDP) på alle måder rosværdige indsats for at løfte opfattelsen af landets vin op blandt verdens store stjernelande, har haft fokus på de tørre vine – baseret på analysen af den globale hvidvinsforbrugers chardonnay-elskende tendenser. Fylde, minimalt med restsukker, frugtintensitet… engang var tysk vin faktisk mestendels tør, og de liflige og søde vine undtagelser, men i midten af det 20 århundrede og især efter 1971-lovens berygtede indførelse blev opfattelsen af tysk vin drejet klart i den restsukkersøde retning, og med tilsætningen af süssreserve blev billedet helt ødelagt. Pendulet svingede tilbage igen og med VDP-reglernes indførelse i 0erne kom alt det nye, specielt stedspecifikke og hele ideen om Grosse Lage og Erste Lage til at handle om tørre vine. Frigivelsesbegivenheden for Grosse Gewächs i slutningen af august i Wiesbaden, har skabt enestående fokus og forventning i entusiastsegmentet af markedet og det må ikke underkendes, men de sødlige vine bliver nemt glemt. Og det er synd.

Mosel har stadig fastholdt positionen som mester udi sødlige vintyper og selvom samtlige vinproducenter har sødlige vine i sortimentet, selvom huset er mest kendt for tør vin, så findes der stadig vinbønder og producenter i Mosel, der fortsat holder fast i at floddalen er bedst til restsukkerholdig vin. Genopdagelsen af restsukkerets balancerende effekt er dog også gennemtrængende – selv knastørhedsjægere som Van Volxem har nu genoptaget produktionen af kabinett og der findes i stigende grad en række mellemtørre eller halvtørre vine, som ikke får lov at få VDPs topbetegnelser eller standardkategorier som Gutswein, Ortswein, Grosses Gewächs, fordi restsukkerniveauet overstiger de typisk maksimalt satte 9 g/l. Egon Müller er suverænt den højst profilerede af de ”gammeldags” tørvinsforsagere, men i andet geled kommer producenter som Joh. Jos Prüm, Christoffel og Willi Schaefer. Og ja, flere af de nævnte HAR fremragende tørre vine i sortimentet, men det er de sødlige kategorier, der tegner huset. I efteråret besøgte jeg en flok liflighedsmestre, først og fremmest Forstmeister Geltz-Zilliken, Weiser-Künstler og Fritz Haag, men sødmens fornemste forfiner er og bliver i min bog Weingut Willi Schaefer og besøget gjorde kun min kærlighed til husets vine endnu større.

Willi Schaefer

Måske handler det om beskedenhed. Der ER noget særligt over underspillede vinproducenter, som dybt nede godt ved at de laver noget af verdens fineste sødlige vin, men som udadtil bærer ansigtsudtryk og kropssprog af generthed og ydmyghed. Andrea og Christoph Schaefer er sådan. De ejer 4,2 ha og har i modsætning til andre af moseldalens ekspansivt indstillede topproducenter holdt størrelsen på et niveau, hvor de sammen med 1-2 medarbejdere kan nå alt i marken, hvor fokus i altovervejende grad ligger. Intet andet end riesling vokser på de tre steilhange, som parret pusler om i Graach og Wehlen. Domprobst, Himmelreich og Sonnenuhr – enhver liflighedselskers mundvand springer ved lyden af de vinmarksnavne. Schaefer bruger de gamle germanske fudere på 1000 liter til gæring og lagring, aldrig andet end naturgær og lader typisk naturen selv bestemme – det enkelte fad stopper gæringen når det vil og alle vine ligger med den findelte bærme i ca. seks måneder. Under mit besøg i oktober, hvor fadene boblede lystigt afsted sværmede millioner af bananfluer omkring spunshuller og under de sortskimlede lofter i kælderen. Man inhalerede dem nærmest i hundredvis ved hvert åndedrag og jeg er sikker på at sværmens leder havde beordret lejrslagning i Schaefers kældre på grund af sukkersagerne.

Andrea og Christoph Schaefers vin kan noget, som meget få vine kan. De får voksne mænd til at græde og barnlige mænd og kvinder til at juble som børn om juletræets gavebunke og det er længe siden jeg har fået tårer i øjnene over en vin, men Schaefers Domprobst Spätlese 2017 #05 skabte hulkebevægelser i brystet og hiksende svælg – den vender jeg tilbage til. Schaefers traditionalisme er grotesk. 60 % af husets stokke er stadig einzelpfahl, det vil sige ufatteligt arbejdskrævende enkeltopbundne vinplanter på én lodretstående støttekæp og indtil efter 2018 havde huset, som faktisk ER medlem af VDP, på trods af næsten ingen tørre vine, kun fremstillet grosses gewächs tre gange, i 2009, 2011 og 2012. Hos Schaefer holder man fast i gamle dyder og det man mener er Mosels claim-to-faim: liflighed.

Graacher Himmelreich Kabinett 2017, Willi Schaefer
vinova.dk
Ren indisk krydring med bukkehornsfrø og spidskommen, grape og citron, endda den knudrede cedrat og mere rig mandarin med kerner, men syren er rystende, giver kuldegysninger og her er ikke den samme svulmeri som i andres versioner.

Graacher Domprobst Kabinett 2017, Willi Schaefer
En dag må videnskaben forklare hvordan en sukkerholdig drik uden målbart højt niveau af kalium eller natriumklorid kan smage salt, men den stensaltsagtige mineralitet er med til at gøre den blidt sødlige, stærkt mundvandsprovokerende syrlige domprobst så fast og skarpt ciseleret.

Graacher Himmelreich Spätlese 2017, Willi Schaefer
På alle måder absurd spätlese. Sur, salt og sød, men på ingen made mærkelig, Fuld af røgelse, funky spontiprut, syltet grape og valle med klar mundfornemmelse af våd ler, der holder samling midt i munden og gør at restsukkeret ikke fylder for meget.

Graacher Domprobst Spätlese 2017 #05, Willi Schaefer
Her vinen jeg græd over. En psykolog kan muligvis forklare hvorfor strygere i a-mol eller Adeles alt-stemme rører os, men kan psykologen forklare hvordan en drik kan røre mig – måske sendte den strøm gennem nerver til det limbiske systems dybeste. Den er slibrig, spritzich og smertende intens, salt, sur og dirrende med hylende syre og snigskyttepræcision. Det må være den smukkeste spätlese jeg nogensinde har smagt.

Weiser-Künstler

Nøjagtig den samme beskedenhed og indlevelse, finder man hos ægteparret Alexandra Künstler og Konstantin Weiser, som til gengæld komplet mangler den historiske tyngde. Ingen af dem kommer fra Mosel, Konstantin endda fra fjendeland i Franken, men netop den mangel på binding til traditionalisme og frygt for omgivelsernes reaktion eller oprørstrang fra stærkt sammensnørede indfødte, behøver Alexandra og Konstantin ikke tage hensyn til. Til gengæld var de af økonomiske årsager nødt til at tage udgangspunkt i oversete og endda glemte marker, når der hverken var arv eller finansiel styrke til at starte ud med kendisser som Würzgarten ellerr Sonnenuhr. Og med grotesk vilje og arbejdsiver og netop bevidsthed om fortidens erfaringsbaserede kærlighed til og høje anseelse for ultrastejle og stærkt terrasserede marker, er det lykkedes duoen at genskabe ry og smag for marker som Ellergrub, Sonnenlay, Steffensberg og Gaispfad. Delparceller og terrasser rummer upodede hundredårige stokke. Parret er medlem af organisationen Klitzekreiser Ring, der vil bevare moseldalens svært tilgængelige marker. Stilen er væsensforskellig fra Schaefer, men ikke desto mindre fabelagtig. De siger selv: filigran – og det er da noget af det mest meningsfulde, jeg længe har hørt fra en duo med selvindsigt og nærmest antiforhold til overfladisk markedsføring. Filigran er netop følelsen man har med deres vine i munden. Kompliceret sammenfiltring, men fraktalagtig orden og nul drøjhed eller kvabset væske – kun lethed, magisk intensitet og provosyre.

Wolfer Sonnenlay Kabinett 2017, Weiser-Künstler
distinto.dk
Med 45 g. restsukker burde den være markant sødlig, men husets uforlignelige syre, der minder billedligt talt om frostkrystaller på en grønlandsk slædehunds pels trækker sammen på sødmen. Hvide ferskner, danske æbler i september, syrlige drops og kaffir lime. Uvirkelig lethed i intensitet.

Enkircher Ellergrub Kabinett 2017, Weiser-Künstler
48 g. restsukker giver heller ikke klistret sødmefornemmelse fordi modbalancen, kontrapunktet kommer fra syre i skyerne, med aroma af limeskal, igen hvid fersken, røget spontifunk og vilde skovæbler med smygende, slangende organisk smag afsluttet af dirrende stemmegaffel – kammertonen for kabinett!

En række andre smukke liflige moselsager fra 2017 – nedenstående vine er smagt i Mosel i oktober 2018 og i Danmark i februar og marts 2019. Årgangens ekstreme tørke og varmen i forsommeren og løbende hede gennem højsommeren gav bekymring for syren, men det lader til at på trods af højt ekstraktniveau og højt sukkerindhold at syren er sitrende på trods i ’17erne. De sent høstende (modige) huse har lavet sødmefuld vin med power-botrytis-indflydelse, selv i de lavere prädikatsklasser som spätlese og kabinett.

Wintricher Geierslay Kabinett 2017, Steinmetz und Hermann
bisgaard-vin.dk
Kraftfuld spontispark i starten, blødt op af dåsepære og berusende æblebrændevin uden alkohol: heftig intensitet, grænsende til svulmende former for en kabinett, men dirrende syre, ren citron, pikant bitterhed af citronkerner og luskende lang, specielt bagest på tungen. Vild kabinett.

Brauneberger Kabinett 2017, Fritz Haag
smv.dk
Både cremet og skarp – nærmest årgangens egenskaber indkapslet. Fuld af syltet citron og overraskende aktiv kulsyre fra fremstilling i iltfattige forhold. Strålende og let.

Brauneberger Juffer Auslese 2017, Fritz Haag
Har 90 g. restsukker og smager sødt, ja, men har stål og sten i ascendanten parret med sødt hvidt ferskenkød… og skind. Sportsdrik, læskedrik, men slutter nærmest provokerende tørt… det må være den absurd flotte syre, der renser.

Brauneberger Juffer Sonnenuhr Auslese Gold Kapsel 2017, Fritz Haag
Præget af 30-40 % botrytiserede druer. Røget ferskenmarmelade, pågående og krydret rigdom med trodsig fokus og syrepræcision. Bliver ved og ved, længde og mundvandsdrivende syre, der redder den fra Machiavellisk magtsyge.

Thörnicher Ritsch Auslese 2017, Carl Loewen
joergensenogco.dk
Christopher Loewens kanonfremgang sammen med faren Karl-Josef har fokus på de tørre rieslinger, men de kan stadig deres liflige vin. Den stejle Ritsch ved hovedvejsbroen over Mosel har dæmpet lime og grotesk lidt præg af sine 100 g. restsukker, let og lækker, defineret ved sin stålsatte syre og stærkt stenede kerne.

Saarburger Rausch Spätlese 2017, Forstmeister Geltz-Zilliken
jmk.dk
80 g. restsukker i en spätlese… Zilliken ligger i den høje ende af skalaen, men hans sødmefulde sager er på ingen måde over-the-top. Fuld af conference pære og gråsten æble, kort sagt forfriskende og blid sødme.

Saarburger Rausch Auslese Gold Kapsel 2017, Forstmeister Geltz-Zilliken
Selvsagt rig. Præget af mirabelle og overmoden pære, tørret abrikos og kompot på kvæder. Den har bitterhed og tannin, der holder sammen på den enorme sødme og forbavsende nok, løber munden i vand til sidst, renset for sukker og stimuleret af syre.

Ayler Kupp Kabinett Fass 8 2017, Peter Lauer
nichevine.dk
Florian Lauer kan også sine søde sager, selvom hans præference ligger i det tørre. Typisk saar-kabinett med uforlignelig vindfrisket lethed og syltet lime. Interessant komplekst bidrag fra antydet oxidativ tone.

Scharzhofberger Kabinett Alte Reben 2017, Egon Müller
esprit-du-vin.dk
Egon Müller er sprunget på specialaftapningsvognen og har siden 2009, i gode år, fremstillet Alte Reben på stokke fra 60erne. Knivskarp, letbenet og paradoksalt intens, ultra lime, sten og grapeskal, ægte kabinett – tror nærmest som i gamle, gamle dage.

Scharzhofberger Spätlese 2017, Egon Müller
Allerede her i spätlese er der 30 % botrytis – mere konservative ville holde botrytis-druerne til auslese-kategorien. Røget lime, sten mod sten, sitrende, strålende og brillant, helt utrolig og uvirkelig lethed i den overvældende intensitet.

Scharzhofberger Auslese Gold Kapsel 2017, Egon Müller
Giv mig det i årerne! Eliksir, nektar, genvækker døde mennesker. Kompleks duft med poire william, kærnemælk og ferkenmarmelade. Fed, sød, syrlig, let og intens, cremet og skarp – jeg vil have hele flasken lige nu!

Bremmer Calmont Kabinett 2017, Franzen
propperiet.dk
Franzens kæmpevin fra Calmont gennemgår malo normalt, altså de tørre, men kabinett-klassen kan han også. Tydeligt spontifunk, rig, men fin, syrebalanceret restsukker og fornem finesse til sidst.

Winninger Röttgen Kabinett 2017, Weingut Knebel
viniportugal.dk
Matthias Knebel er terrasse-Mosels superhelt. Hans kabinett optræder overraskende tør og er på den måde gammeldags – fra dengang man betragtede kabinett som en ”grøn” vin med sødme. Markant syre, der perfekt balancerer den diskrete restsødme. Ægte liflighed og langt fra det senmoderne ”ryk” af sødmegraden, til højere kategorier.