De små skal blive de store

Bourgogne har aldrig været dyrere og bourgogne har aldrig været bedre. Det er som om min ungdomslærdom og tidlige erfaringer med bourgogne, skuffelserne og glæderne, vælder frem fra det ubevidste i øjeblikket. Jeg lærte at drikke vin med bourgogne, men gik bort fra det igen fordi prisniveauet, i hvert fald for de sjove af vinene, ikke lå til min pengepung. Andre druer og områder egnede sig bedre, men i øjeblikket myldrer det frem med gode sager. Årgangenes kvaliteter, global opvarmning, stokkenes alder, men nok først og fremmest en række unge ihærdige, åbne, inspirerede druedyrkere og vinmagere – årsagerne er mange, men det går ikke at bortkaste bourgogne på grund af prisniveauet mere. Hvis du VIL have Roumier, Rousseau og Ramonet så jo, men det er specielt i yderkommunerne, de glemte, de oversete, de flade områder, der pibler frem i øjeblikket. Vel er der forskel på oprindelsen – der er en årsag til grand cru og village-status, men ihærdighed og bedre modenhed på druerne gør mange af de enkeltmarksstyrede generiske bourgogner og village-vine til små røverkøb. Ja, vi snakker aldrig vin til 50 eller 100 kr. flasken, men imponerende bourgogne kan sagtens fås i omegnen af 250 kr. Over de sidste fire ugers corona-karantæne har jeg deltaget i en håndfuld onlinesmagninger med bourgogne på programmet og mange vine derfra kan anbefales.

Blandt de hvide var Meursault Cuvée Fernand Boyer 2017 fra Yves Boyer-Martenot med præcis den balance mellem det friskgrønne og det smørrede som man finder lidt for sjældent pt. En meursault, der gerne ville være chardonnay fra puligny med just præcis den mængde reduktion, der giver friskhed oveni det kærnemælksprægede fra malo. Ja jeg ved godt det ikke er en overset kommune, men det er villagevin på manges 1er cru-niveau. Joseph Colin stod bag en Saint-Aubin 1er Cru Clos du Meix 2017, der smagte af chevalier montrachet, rent ud sagt; stålsat, mineralsk, sitrende spændstig og helt uden brormand Pierre Yves’ aktuelt meget reduktive aromaer. Fra Morey-Coffinet fik jeg Saint-Aubin 1er Cru Les Frionnes 2018, der også gerne ville være puligny, men til langt færre kroner. En lavt svovlet chardonnay med let tændstik, pære og zinkbalje og balanceret eg.

Blandt de røde var der smæk for skillingen i Genot-Boulangers Volnay Vieilles Vignes 2017 i yppig ligefrem frugtpræget, men dyb udgave og de skønneste silketanniner. En helt fantastisk Maranges 1er Cru Clos de la Boutière 2017 fra Edmond Monnot, fra gamle vinstokke, der boksede i en helt anden vægtklasse end kommunens normale status/image – nærmest som en Pommard Rugiens! Pavelots Savigny-Lès-Beaune 1er Cru aux Guettes 2017 havde til gengæld heftighed i munden som en chambertin, dog uden dens statelighed, masser af saftige mørke kirsebær og sødmefuld midtsmag. Henri Germain viste at Chassagne-Montrachet er go-to-kommune for seriøs og velprissat rødvin selvom hvidvinene er mere kendte. Husk på; store dele af Chassagne-Montrachet er bedre egnet til pinot noir! Hans Chassagne-Montrachet 2017 var essens af pinot i Côte de Beaune, ligefrem, positivt rustik, moden hindbærpræget. De vildeste vine var dog de lavest kategoriserede. Domaine de la Douaix’ Côte de Nuits-Villages 2012 fra op til 100 år gamle stokke i Les Chaillots og Les Maladières-markerne. Fuldskæggede Gilles Moustie fra Belgien fortalte selv hjemmefra over skype om tilgangen; fodtrådte druer, ekstremt lave høstudbytter og betongæring og 24 måneder på eg i en iskold kælder. Sådan laver meget få vinbønder vin i dag i Bourgogne. Sprutmodne røde ribs, reduktion af granatæble og bøgerøg, og tannin som en Boudot fra kommunen, og det koster ingenting… næsten. Og sidst men ikke mindst den groteske cuvée fra superduoen Moron-Garcia, som du kan læse meget mere om her: https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2019-40345/ – det er første gang jeg smager de hypersjældne vine fra et næsten nyt vinhus med første årgang i 2016. Deres Bourgogne Les Maladières 2018 tæller 337 flasker i alt fra 6 ar på den generiske del af Les Maladières lige syd for Nuits-by. Den er vinificeret med den såkaldte bær-for-bær-metode, afklippede enkeltbær inklusiv den lille pedicel/stilk, som hæfter på klasens hovedstilk og 25 % helklaser. Ingen sulfit er tilsat før aftapningen. En overraskende VV-Morgon-agtig maceration carbonique-præget næse med hindbæressens, kirsebær og ikke mindst vildt viol- og pæonpræget dyb og ristet næse med vældig koncentration og intensitet helt uden årgangens til tider meget svulmende alkohol. Det falder lidt udenfor kategorien her, men duoens Corton 2018 er helt vild! Buldrende, brovtende, badutspringende corton med sylfideaspirationer. Corton på niveau og faktisk også i stil med DRCs udgave!