Kan en årgang være for nem? Kan vejrforholdene være for perfekte gennem året, vækstsæsonen? Nej det kan de selvfølgelig ikke, hvis det er vinen man har fokus på, så er der enten for meget eller for lidt af det ene eller det andet eller ganske enkelt perfekte forhold. Der er mildt sagt divergerende opfattelse af kvaliteten på Brunello di Montalcino 2015. Der er langt fra James Sucklings amokløb i point og råbende braller om årgangens helt enestående forhold, han kalder den ”a fairy tale vintage” og vinenes perfektion, over Kerin O’Keefes (Wine Enthusiast) forbeholdne ”buyer beware” til Walter Spellers (jancisrobinson.com) ”too perfect” og det der på papiret ser godt ud vejrmæssigt og uoverensstemmelsen med vinenes bekymrende modenhed i udviklingsmæssig forstand. Monica Larner på robertparker.com taler om a simple vintage – det var ganske enkelt nemt at lave god vin.

Nu skal man passe på med at gå i rette med sine kollegaer, selvom James Sucklings globale impact er tusinde gange større end mit, men at tildele mere end 50 % af de knapt 200 brunelloer ham og sønnen Jack har smagt over 95 point, er i bedste fald meningsløst og i værste fald skørt og misvisende. Kerin O’Keefes forbehold, der blandt andet omfatter oplevelser med overmodenhed i frugten, grøn tannin og heftig alkohol, er jeg dog heller ikke i stand til at følge. Hun tildeler blot 9 % af mere end 200 smagte vine over 95 point! Walter Speller tildeler ikke én eneste af de over 200 smagte vine mere end 17,5 point (max 20). Årets vejrlig gav mild og våd vinter, regulær knopskydning og blomstring, hede i juni, endnu mere hede i juli, men stress på grund af vandmangel blev (vistnok) undgået med regnbyger og regndage i august. Høsten foregik fra ultimo september ind i oktober. Helt uhørt gennemgik nogle af vinene IKKE malo fordi niveauet af æblesyre var meget lavt – det forhold er dog anekdotisk og bør bekræftes fra andre.

Jeg er henrykt over årgangens vine, ingen tvivl – det er ren nydelse og der er fantastisk kort afstand fra bund til top. Her er ingen dårlige vine, ganske enkelt, men når det er sagt, så har jeg i tidligere årgange været højere oppe i toppen af hierarkiet. 2015 er homogen, men mangler til gengæld de jubelsceneskabende mesterværker, som 2010 gav og som jeg allerede nu forbereder dig på, at 2016 også vil give.

Jeg har kun smagt 43 forskellige til denne test og har således ikke det fulde overblik over årgangens leverance, idet mere end 250 forskellige aftapninger hvert år sendes på markedet, men de 43 repræsenterer et bredt udvalg af danmarksrepræsenterede huse, de fleste af dem i den kategori, jeg normalt ville kalde områdets elitegruppe. Enkelte af Montalcinos tophuse mangler, vingårde som jeg normalt har i toppen af mit eget hierarki (og det hierarki er nok ikke så forskelligt fra de fleste andres) – det gælder Case Basse, Pian dell’Orino, Cerbaiona, Salvioni, Salicutti, Canalicchio di Sopra, Le Pottazzine, Le Chiuse, Il Marronetos Madonna delle Grazie og Biondi Santi. Der er dog så mange andre af de normale elitespillere med, at jeg tillader mig at være ret generel i min bedømmelse af årgangen – før jeg selvfølgelig gennemgår de enkelte vine, grupperet efter oprindelsessted.

Vinene er smagt over tre separate seancer i januar, februar og marts – for nemheds skyld kan du springe direkte til smagenoterne og slippe udenom konklusioner og nørdede observationer, men tag nu lige og læs med her…

Nogle korte observationer fra smagningen

Jeg fandt ikke én eneste vin med puddersukker eller stærk likør og rhum-toner! Det er vildt og tyder på en klar overordnet forandring i producenternes markarbejde, hvor man ikke nødvendigvis går efter den maksimale modenhed, men søger bedre balance og er opmærksom på friskhed i den færdige vin. Sammenligner jeg med 2012, 2010, 09, 07 og 06 var der dengang talrige vine med tydeligt brændende alkohol, rosinpræg og det allerværste jeg ved i en brunello; indslag af caribisk rhum.

Jeg fandt meget få vine med grøn tannin eller præg af umodne druer og jeg fandt ikke én eneste produktionsteknisk slendrianpåvirket vin. Kun én eneste vin med prop!

Jeg ville umiddelbart ikke tøve med køb af en eneste af disse vine – de kan alle anbefales, men selvfølgelig er der forskel og jeg har mine favoritter.

Jeg forstår Walter Spellers bekymring for den udviklingsmæssige modenhed. Brunello di Montalcino er langtidsholdbar vin, har været det og burde være det, men rigtig mange af vinene er allerede, hvad jeg vil kalde modne med fuldt integreret tannin og sågar tydelige indslag af tertiære flaskelagringsnoter.

Fadbehandlingen er på ypperligt niveau. Igen, sammenligner jeg med for ti år siden, hvor 2010, 2009, 2007 og 2006 kom på markedet, er der kun strejf af nye barrique, smukt komponeret balance mellem træaroma, trætannin og sangioveses egne aromaer, enkelte er dog lidt for fadstyret lige nu. Dengang var der mange vine med alt for dominerende barriqueindflydelse. Der er klart sket moderation på fadanvendelsen.

Jeg må endnu engang stille mig tvivlende overfor subzonetankegangen. Jeg støtter den stadig, men vinene viser ganske enkelt for lidt stedvariation og indbyrdes ligheder indenfor zonerne. Producentens egen filosofi og praksis i både mark og kælder influerer klart mere end den præcise oprindelse. Der er stadig pænt mange meget modenhedsprægede og sødmefulde vine med alkohol på 15 % fra Montalcinos ”kølige” nordside og der er tilsvarende flere eksempler på friskfyrsagtige og syrestyrede elegantiere på 14 % fra appellationens sydlige lune/varme del.

Farven spiller ikke i sig selv en vigtig rolle i bedømmelsen af vinenes kvalitet, men jeg bemærkede en chokerende homogen lys, tydeligt transparent rubyfarve på alle vinene og det repræsenterer dermed en pointe, som har udgangspunkt i ekstraktionen. Den må være klart mildere end i 0ernes værste excesperiode. Sangiovese har meget lavt niveau af det såkaldte acylerede anthocyanin og vil ideelt set ikke være farvemættet, men mange brunelloer var mørkemænd i en periode. Kun 2-3 vine havde decideret mørk og uigennemsigtig farve. Fraværet af grov bitterhed i eftersmagen underbygger også det overordnede indtryk af klart lettere tryk på ekstraktionsspeederen.

Af tidsmæssig naturlig årsag var der ingen riserva-vine med i smagningerne, de må først frigives fra næste år, men mange enkeltmarksvine deltog og her er det mit indtryk, at der stadig er for lidt påvisning af enkeltmarkernes særlige værdi. En enkeltmarksaftapning kan laves ud fra ren pekuniær beregning; den kan sælges til højere pris, men, hvis ikke den har udgangspunkt i en grundig og langvarig observation af den pågældende parcel, mark, plets unikke performance sammenlignet med producentens andre marker og parceller, har enkeltmarksaftapningen ingen reel relevans. I værste fald tjener den blot til at udvande opfattelsen af ægte stedafhængighed i DOCG Brunello di Montalcino. Enkeltmarksaftapningerne kan faktisk på den måde være med til at ødelægge planerne og arbejdet for subzoneinddeling af appellationen.

Regibemærkninger:
Smagningerne fandt sted ad tre omgange over januar, februar og marts. Alle vinene er smagt grundigt på mit kontor over minimum to dage for at følge udviklingen bortset fra Il Marroneto, Giodo, Poggio Salvi, Molino di Sant’Antimo, Casanova di Neri, Podere la Vigna, La Magia og Castiglion del Bosco, som er smagt grundigt med tid til hver vin over 1,5 timer i enerum. Smageglassene var på kontoret Riedel Sommelier Hermitage og ved de to andre smagninger Spiegelau Authentis Rødvin.

Og SÅ til vinene – listet alfabetisk, kortformsbeskrevet og ratet på 100-pointskala:

Altesino (Philipson)
Ultraklassisk brunello med rust, kirsch, tranebær, pibetobak og c-vitamin. Ret udviklet og vældig harmoni allerede. Heftig tannin, høj frisk syre og old school style. I like very much! 94

Altesino Montosoli (Philipson)
Nu har det sted strålet ved tre smagninger indenfor det seneste år og i 2015 er Altesinos Montosoli intet mindre end fabelagtig. Ultra klassisk som lillebroren, men bare med mere bid, højere intensitet. Ligefrem og uforceret, fantastisk næse med kirsch, tranebærjuice, kaffe og gamle træmøbler af tropetræ. 96

Armilla (BB-vinimport)
Varm og krydret med let rosin, sveske, viol og nellike. En kæmpestor brunello, der leger med overmodenhed, men holder sig fast, heftig med livlig syre og ingen tørret frugt i eftersmagen heldigvis. 92

Brunelli (Otto Suenson)
Krydret og udtalt tranebær med Ramazzotti amaro, blodappelsin, hostesaft og c-vitamin, kirsch. En slank og ultraklassisk brunello, frisk, høj surmoden sangiovesesyre og old school heftig tannin som den bør være. Fantastisk. 96

Casanova di Neri (Supervin og BB-vinimport)
Imponerende friskhed med viol, tranebær og kirsch, cremede tanniner i starten, men vent, de kommer! Imponerende dybde og høj syre, tobak, frugtsødme i eftersmagen, ganske enkelt helstøbt. 95

Casanova di Neri Tenuta Nuova (Supervin og BB-Vinimport)
Samme stil som Neris basis-brunello, men mere dybde og intensitet. Medicinsk krydret, helt uden spor af det egetræ, som jeg ved vinen har ligget på. Citrus og tranebær, fornem, statelig tannin og rank syre. Tør jeg sige… Montevertine-eftersmag!! 97

Castiglion del Bosco (Supervin)
Rødfrugtet og tranebærstyret, endda tyttebær og ribs. Komplet integreret egetræ, helstøbt og balanceret, perfekt syre-tannin-frugt-balance, men dog til den letbenede side. 91

Cava d’Onice (Otto Suenson)
En af de få rigtigt mørke vine! Mint og After Eight i duften, igen tranebær, jord, bark og gamle whiskyfade, en smule rosin trækker til overmodenhed, men heldigvis ingen likør, snerpende og lidt tyndbenet… relativt. 88

Cerbaiona Rosso (BB-vinimport)
Ja det er ikke husets Brunello formelt, men rosso med hvid etiket, husets 15er blev aftappet af de nye amerikanske ejere som en superrosso. Fremragende dybde og friskhed, brændende dyrisk, jordisk, himmelsk, krydret, renæssance’isk. Stor vin. 95

Ciacci Piccolomini (Adriat Vinimport)
Sikke en friskhed! Forbavsende lyst farvet, men lad dig ikke narre. Tobakskrydret tranebær og allerede læder, dyb og moden næse, men letløbende utrolig saftig og markant syrefrisk smag med kompakt tannin. 94

Ciacci Piccolomini Pianrosso (Adriat Vinimport)
Igen forbavsende lys farve. Dæmpet, men tæt og kompakt næse med campari, pinot noir, ribs og kirsch. Fantastisk helstøbt og måske velpoleret, men jeg er ligeglad. Elegant i ordets bedste forstand. Friskhed! 95

Collemattoni (Toscavini)
Moden, tenderende overmoden sødmefuld og stærkt bærstyret næse, næsten zin-agtig. Forbløffende, ja skuffende slank og letløbende og savner aldeles brunello-statelighed. 88

Costanti (Bichel)
Som sædvanligt en forknyt herre, der skal have tid i kælderen, men alligevel er der essens af RØD sangiovese, fuld af malurt, malt, spagnum, blodappelsin, bark og tranebærskind. Idealharmoni, en perfekt vellyd, komplet, intet stikker ud, bortset fra heftig gammeldags tannin, men frugten følger med. Sublim. 97

Donatella Cinelli Colombini (Quist Wine)
Kun sekundære og tertiære noter med gammelt træ, sod og røg muligvis fra ristede fade, tobak og kirch fra sangiovese, men skelettet er for markant, det vil sige frugten er væk, måske undertrykt. 90

Donatella Cinelli Colombini Prime Donne (Quist Wine)
Den bedste Donatella-vin jeg endnu har smagt! Sortristet træ ja, men til gengæld er her godt med frugt. Båltomt og frugtlakrids i skøn forening med tryk på friskhed. Fast og tanninstyret, ikke bitter og fuld af ungdommelig sangiovese-virilitet. 93

Fossacolle (Philipson)
Ekstraktionen er tydelig. Mildt bitter, men det er sangiovese jo, krydret aromatisk af tobak, røg, lidt for mørke bær efter min smag for sangiovese. Savner det friske lift, som de bedste fra årgangen har, men er bidsk og kraftfuld på den gode måde. 92

Fuligni (Theis Vine)
Meget lys farve, men heller ikke her skal man lade sig narre. Tydeligt rød og frisk frugt, kirsch, badut, bandit, komplet fraicheur, juicy frugtsødme med livligt bidende syre, kæmperamme, kæmpetannin, der er moden. Helstøbt og tæt på perfektion. 97

Giodo (Supervin)
Av! Komplet styret af nyt egetræ lige nu. Ædel vanilje og nelikke, men det overvælder frugten og jeg er nervøs for fremtidig balance. Næsten supertoscanerikonisk egeanvendelse, saftspændt og fornemt syrerig, men ubalanceret lige nu. 88

Il Marroneto (Distinto)
Fantastisk vin med tørrede kirsebær, frysetørrede jordbær og obligatorisk tranebær. Stor helstøbt smag med løftende forfriskende syre og brovtende tanniner, rig frugt, der holder sig perfekt frisk. Længelevende og hyperintens eftersmage. 95

Il Paradiso di Frassina (Vinomani)
Overraskende præget af egetræ! Røget og ristet, forbavsende slank og nærmest til den benede side og alt for stram smag med bitter og koldte/earl grey-agtig eftersmag. Savner former og vidde. 88

Il Poggione (Otto Suenson)
Endnu engang mageløst at Bindocci-familien kan lave så fornem en brunello i de mængder. Krydret rød sur kirsebær med korender, pibetobak og malurt. Power, kraft, intensitet, lille brændende effekt af alkohol i eftersmagen, livlig syre, slutter med figentone. 94

La Fornace (BB-Vinimport)
Meget mørk, markant mørkere end samtlige andre. Dufter af nyt egetræ! Sangiovese med vanilje og karameltone, supertoscanerstil fra 90erne. I smagen dog sangiovese in purrezza, men stadig fad, fornem tannin og slutter dog ekstraheret! 87

La Magia (Supervin)
Sødmefuld og mørk kirsebærduft, sorte amarenakirsebær med sod og brændt stubmark, urter til bjesk, juicy og har frugtsødme og en del varme fra alkohol, der stikker for meget, fornem tannin og meget ekstraheret undervejs, men slutter forbløffende balanceret og frisk. 92

La Togata Jacopo (Philipson)
Ligefrem og ærlig brunello med kaffenoter, røde bær, pibetobak og allerede den modne rusttone, som sangiovese får med alderen. Savner dog intensitet i forhold til de største, men igen… det her er slet ikke dårligt. 91

Le Ragnaie (Niche Vine)
Stærkt krydret af tobak, aromatiske rødder i kryddersnaps, kräuterbolsje, let naturvinstvist, funk og indslag af brett, men ikke for meget. Slank, fokuseret, letløbende ”rød og saftig, finkornet tannin, burgundisk, men stadig toskansk pga. sandet tannin. Fornem. 95

Le Ragnaie Casanovina Montosoli (Niche Vine)
Endnu en topvin fra Montosoli. Det sted fremstår mere og mere som STEDET! Lys og transparent med kanel, bagepulver, vanilje fra fad, men det er vældigt godt afstemt med den rødfrugtede sangiovese, urtet, mild røgelse, tørret appelsin og diskret funk, der giver spændstighed og interesse, kraftfuld som den bør være, men graciøs. 96

Le Ragnaie Fornace (Niche Vine)
Jamen jamen… Le Ragnaie stråler i denne årgang. Dæmpet initialt, men kommer så med urter fra heksekartoteket, rosenpeber, bitterkrydderurter fra blomster og rødder, bidende tannin, men ædel og igen graciøs og luftig afslutning. Fremragende 96

Le Ragnaie VV (Niche Vine)
Og de bliver ved på Le Ragnaie. Her fra de gamle stokke omkring 600 moh. ved ejendommen, og dermed nogle af appellationens højeste marker. Vidunderlig brunello, der forener moderne vinifikation med indslag af ny eg med naturtro, no-additives-tilgang og vildgæring. Blodrod, rønnebær, malurt, rust, læder, blod og sure kirsebær, frisk og kompleks, slank og ÆGTE sangiovese, heftig cool tannin og alkoholen, der ligger på 15 er fuldt integreret, old school garvesyre… er det mon Biondis BBS11-klon? 97

Le Ripi Amore & Magia (Vinolicious)
Endnu én af dem med tydelig eg, men her også velintegreret så det supporterer den friske sangioveseduft af tørret skinke, spegepølse, læder og tranebær, saftig og slank, brænder en smule af alkohol desværre og har både frugtsødme og krasbørstig tannin på samme tid. 93

Le Ripi Cielo d’Ulisse (Vinolicious)
Overmoden nærmest zin-agtig duft, let rosin og boysenbær og det passer jo ikke til sangiovese. Varmkrydret smag med heftig alkohol og heldigvis livlig syre med bidsk tannin, men det kan ikke skjule den rhum-agtige eftersmag. 87

Lisini (Otto Suenson)
Farmaceuten er på spil igen og har trukket de gamle skuffer ud – her dunster tørrede rønnebær, slåen, tobak, porse og malurt, fokuseret og æterisk helt uden likørtoner og høj markant old school, bister tannin. Rent ud sagt en kæmpe-brunello. 95

Mastrojanni (Vinolicious)
Prop!

Mastrojanni Vigna Loreto (Vinolicious)
Dyb og krydret kirsebær, tranebær og endda mørk brombær med let antydning egefad. Saftig og rødbærpræget i munden, hindbær og tranebær med fornem sandpapirstannin korn 1000 og luftig viol og sort te i eftersmagen, amarokrydret eftersmag. Fremragende. 95

Mocali (Adriat Vinimport)
Brunello er brunello er brunello… ganske enkelt inkarnationen på brunello med fast og tørt tanninbid, let kornet, markant bidsk syre og mild bitterhed, intet fad stikker ud. Til gengæld heller ikke specielt intens sammenlignet med toppen. 92

Mocali Vigna delle Raunate (Adriat Vinimport)
Intens klassisk kirsch og rust med lyst ristet kaffe, sødmefuld næse med modne træk, men ikke overekstraheret, stor fornem tannin fra druerne, men også indslag fra træfad, men flot komponeret, relativt moderat syre. 92

Molino di Sant’Antimo Paolus (Supervin)
Lidt stegt og støvet på samme tid. Svagt overmoden og confituretone med sødmefuld smag, varm og saftpræget og ikke specielt koncentreret – den ligger meget foran i munden og har stedfalsk blid tannin. 87

Palazzo (Pinochar)
Stærk lugt af tørret oksekød, mildt likorøs næse med tranebær og kirsch, men holder friskheden, ren og dog en smule træpræget med markant bidsk syre og mildt svirp af alkohol undervejs, men slutter med perfekt sandet tannin. Habil brunello. 91

Pian delle Vigne (Vinens Verden)
Jeg er i tvivl her, for min observation stemmer slet ikke med andres. Muligvis en fejlflaske, men her er mostet og let rosinpræg, sveske og meget moderat alkohol samtidig, sødmefuld og mild, svag tannin og forbavsende kort eftersmag med moderat syre. 86?

Podere la Vigna (Supervin)
Mystisk og sandsynligvis en fejlflaske. Støvet og beskidt med rådne blade og kælder, våd hund! Koncentreret med høj syre og forstyrret af geraniol??

Poggio Salvi (Supervin)
Afdæmpet med tranebær, bresaola, kvas og bark, rust og tydelig appelsinskal, stram, tør og mildt bitter med coating af tannin i hele mundhulen og slutter med bravur og lift. Helstøbt. 93

Poggio Salvi Pomona (Supervin)
I familie aromatisk med den alm. Salvi, men mere urterkrydret. Meget større i munden med mere intensitet, tydeligt medicinsk og samtidig poleret og med mild bitterhed. Større og mere møflende tannin. 94

Romitorio (Juuls)
Fornem brunello med urtekrydret tørret kirsebær, men sure kirsebær, ikke sorte søde bær. Rooibuste, lys ristet kaffe, saftspændt i munden og høj syre, der frisker og driver mundvandet. Elegant og old school og ligetil med lang intens eftersmag. 93

Romitorio Filo di Seta (Juuls)
Mørk farve, men lysrød bærfrugt, tørret tranebær, medicinske urter, campari, Dr. Nielsen og allerede komplekse rustnoter. I munden udtalt frugtsødme, men frisk frugtsødme, ikke overmodenhed. Slank og klassisk, endda statelig. 95

San Giorgio Ugolforte (Otto Suenson)
Urteskuffen blev igen åbnet. Fuld af tørret tranebær endda hindbær med søde kirsebær. Klassisk stram tannin, lidt til den hårde side med positiv bitterhed i eftersmagen. Fadsødme trænger igennem til sidst, men den er indtil afslutningen velkomponeret med sund syre-tannin-frugt-balance. 90

Uccelliera (Vinova)
Fantastisk brunello, der taler om sit sted. Tydeligt varmt krydret fra sin placering i det sydøstlige af området. Dog stadig frisk, tydeligt rødfrugtet, tranebær, rønnebær, campari, Fernet Branca. Strejfet af egetræ, men storslået med solid ramme og struktur, og intet spor af brændte druer eller overgjort egetræ. Smækker med halen. 96

Villa I Cipressi (Pinochar)
Meget mostagtig stil, sødmefuld kirsebær, endda amarena, svulstigt moden faktisk med indslag af barrique/tonneaux/nyt træ. Saftig nemt drikkelig og styret af meget moden frugt, der indhyller tanninen, som kommer meget sent, men så kommer den også! Modernistisk/træinflueret, men positivt for balancen. 92

Ville I Cipressi Zebras (Pinochar)
Dyb og meget moden duft. Tørret okse, lakridsrod, sumak og kirsebær… en del træ. Saftig og letløbende i starten, igen sent ankommende tannin og en heftig, men sund syre, der redder den fra det overgjorte. Meget intens og koncentreret, også mere end lillebroren, men træet… træet. 91

Tak for brunello!