Hvor blev meunier af? Krug har skiftet ud på posten som chef de cave, men forandringer sker med geologisk hastighed på huset over dem alle. Da jeg forleden smagte den helt nye edition af Grande Cuvée, var det derfor også stadig resultatet af den tidligere chef de cave, Eric Lebels, arbejde, der dannede grundlaget for det mesterværk, som Krug nu sender ud. Den aktuelle kældermester hedder Julie Cavil og hun var selvfølgelig allerede en velintegreret del af det homogene team i 2012, hvor basisfrugten til størstedelen af den nye edition 168 blev høstet og jeg vil vædde min månedsløn på, at Cavil ikke kommer til at rumstere og skabe revolutioner. I Champagne bruger de store huse sidemandsoplæring og vi taler SERIØS sidemandsoplæring i MANGE år, før den næste tager over. Hvorfor skulle Cavil også skabe revolution? Nye chefer på ikoniske virksomheder taler typisk om fintuning, men bare rolig; der bliver ikke lavet om på Krugs opskrift med alkoholisk gæring i små gamle træfade og mikro-mikro-vinificering og dermed adgang til myriader af reservevin fra forskellige årgange og parceller. Sammensætningen af Grande Cuvée er et puslespil. I edition 168 indgår 198 basisvine og ca. 58% er fra årgang 2012, mens de ældste reservevine er fra 1996, men jeg studsede da jeg så andre fakta om udgaven. Blot 13 % meunier mod normalt op mod 20 % Og grunden til mit studseri er faktisk, at edition 168 smager rigtigt meget af meunier.

En anden af forårets helt store champagneoplevelser var René Geoffroys 2013 Les Tiersaudes på gamle meunier-stokke fra parcellen af samme navn i Cumières. Huset er flyttet til Aÿ, men hjemmebanen for druerne er fortsat Cumières. Jean Baptiste Geoffroy laver i øjeblikket noget af La Grande Vallées mest interessante champagne, men de sjoveste er pt. ikke tilgængelige på det danske marked. Helt i top er Geoffroys fieldblend inkl. arbanne og petit meslier fra Les Houtrants-marken, men den rene meunier fra Tiersaudes er formidabel og viser, hvordan meunier netop ikke kun egner sig som enten mængdebasis i kæmpecuvées eller tuttifrutti-ungdommelig fadgæret boblesaft. Den er indtil videre kun lavet i årgang 2013 og tappet i blot 1396 eksemplarer! Frugten kommer fra selection masale-stokke plantet i 1972 og ligesom Krug (normalt) har den ikke gennemgået malo og dosagen er lig med et stort nul. Meunier kan tilføje en sitrende højfrekvent svingning mellem det undermodne og det overmodne og ikke mindst salte indslag ved lave høstudbytter – det giver liv i champagnen og jeg vil klart påstå, at meunier i netop Krugs Grande Cuvée er med til at give den ellers dybe nøddesmagende umamibombe et wake-up-call. Krug bruger muligvis også meunier fra Cumières, men normalt er Lebel og velsagtens Cavil gladest for meunier fra de to landsbyer på Marnes sydside Festigny og Leuvrigny. Jeg tillod mig at smage Krug Grande Cuvée edition 168 sammen med René Geoffroy Les Tiersaudes 2013… min sidste flaske. Jean-Baptiste Geoffrey! Venligst gentag den vin!

Grande Cuvée edition 168, Krug
Jeg kan simpelthen ikke fatte, at der kun er 13 % meunier i vinen! Edition 168 er efter min mening den bedste Grande Cuvée siden 164eren og det er netop meunier-druens vartegn, den sitrende syre-salt-sødme-fornemmelse, der løfter ed. 168 og sammen med 2012-årgangens skræmmende lave høstudbytte af druer med høj koncentration, giver den liv. Sædvanlig gyldendyb farve med både reduktive og oxidative indslag, røg og riesling, bigadej, croissantskorpe og baglokale i en nynordisk restaurant. Grower-funk og kærnemælk… men hov, den har jo ikke gennemgået malo! Syren er kontant, vinsyrestyret og næsten tænderskærende af æblesyre, mundvandet fosser og der er hasselnøddepuré, kirsebærvin, brunet smør, montrachet-intensitet og kaliumsalt i eftersmagen. Dvælende, slæbende, svævende, drævende – fantastisk. Jeg har lyst til at kramme Eric Lebel og Julie Cavil. 96

Les Tiersaudes 2013, René Geoffroy
Maste sure kirsebær på betongulvet, syltet ingefær og højtflyvende aromatik. Trippellagdelt med de parfumerede overtoner af sommerblomster og asienurter, mellemlaget med frugten, sommerbærerne og basis med autolysepræget hønsefond. Mundvandsdrivende syre, moden syre dog og mystiske, men skønne salte indslag, der muligvis ikke kan forklares kemisk videnskabeligt, men blot kan observeres og hjælper med til at skabe kompleksitet. Skoleeksempel på champagnes mirakuløse rigdom, der ligger som fundament under det syredansende. Et grotesk godt køb til 70€ på www.premiersgrandscrus.com 95

Kald mig bare vendekåbe, radikaler eller stilforvirret, men jeg drikker uden brok både langtidslagret champagne og viril drengefrisk champagne, autolyseprægede kompleksiteter og korttidslagrede frugtigheder og blandinger og enkeltmarksvine. I lørdags fik vi Cuvée William Deutz 1996 (96) fra magnum, La Bolorée 2009 (90) og Ursules 2014 magnum (94) fra Cédric Bouchard og ikke mindst Champ Caïn 2005 (96) fra Jacquesson. Deutz var i totalt nøddehumør, blendet frisk hasselnød med abrikospuré og grapeeftersmag, som næsten alle 96eren har. La Bolorée smagte af hvid fersken og cement med anis og lidt prosecco-agtig eftersmag, muligvis på grund af årgangens varme frugt. Ursules var til gengæld hyperintens, sprød, frisk, limepræget og nærmest lige så skarp og mineralsk som en kalkstensbaseret riesling fra Rheinhessen, mens Champ Caïn endnu engang viste spagnum, nutella, bagsiden af citronskal, croissantdej og knibsk tekstur og struktur, der egentlig varslede lagringsmuligheder, men det fik den så ikke lov til.