Vi er i meunier-land, men Ecueil er en anomali, et stykke Bourgogne gravet op, kastet i luften og landet lige her, midt mellem småflækker som Viller-au-Noeuds, Sacy og Chamery. Vi er få kilometer sydvest for Reims. Både Chamery og Ecueil har vinmarkerne liggende op ad Montagne de Reims’ bagside, skovklædt med tæt egekrat på toppen. De kalder det Petit Montagne og det lå der muligvis en rangvurdering i i gamle dage – ”ja jo, godt nok, men ikke helt så godt som la Grande Montagne med alle grand cru-landsbyerne og al pinot noir’en”, sagde man. Nu skulle man tro vinmarkerne er nord- og nordøstvendte, enkelte er faktisk, men på grund af halvgrydeformen, hvor en lille højderyg løber fra skoven og mod nordøst midt mellem Sacy og Ecueil, skabes en bakkeside, der vender med syd og på samme måde skråner landskabet generelt mod sydøst fra skoven, hvor landskabet er højest og ned mod Chamery. Ecueil har allerede flere enkeltmarksvine, hvis berømmelse selvfølgelig ikke er på Clos des Goisses eller (fortsættes)