Dom Perignon 2012
Er det en ny 1996? Jeg har ikke hørt andre sammenligne, de fleste siger 2008 og Vincent Chaperon, manden bag skabelsen af Dom Perignon siden 2019, sammenligner med 1990. Jeg vil blankt erkende, at jeg ikke har 1990eren i frisk erindring, men der kan være noget om sammenligningen på grund af den rige frugt. Grunden til min sammenligning med 1996 er ganske enkelt kvaliteten og intensiteten. Efter den lidt skuffende 2010 bekræfter 2012 både årgangens evner bredt set og ikke mindst Chaperon og Richard Geoffroys blenderevner og selektionserfaring. 2012 giver næsten de samme kuldegysninger som 1996 Oenotheque-udgaven, som jeg har smagt tre gange, selvsagt med mindre udvikling. Den nye årgang overholder det historiske ”dogme” og rummer 51 % pinot noir og 49 % chardonnay med syv år på bærmen og dosagen er sænket til 5 g/l, blandt andet i lyset af frugtens generelle rigere udtryk og lidt højere alkoholprocent på basisvinen… måske også en tilpasning til markedspræferencer. Dom Perignon er og bliver et slags barometer for markedet med den brede repræsentation og kæmpeproduktion som ingen vistnok har fået fuldt afsløret.

Netop mængden gør 2012erens niveau endnu mere imponerende. Vincent Chaperon fortalte ved pre-release af 2012 om en årgang af kontraster. Mange ved nok, at de store champagnehuses vinmagere ofte har en lidt floromvunden tilgang til vinbeskrivelser, men Vincent Chaperon virker faktisk som en mand, der gerne vil have drejet imaget for Dom Perignon bort fra det marketinghypede til det håndværksbaserede og stedligt afhængige. Han snakker nu om Chouilly og Mesnil, Hautvillers og Mailly og Aÿ og Bouzy fordi han godt ved, at mange af nutidens betalingsvillige champagnelskere ved, hvad de byer står for. Det kan nok være lidt en kamp, men alt for mange vinbonderomantiske champagneelskere bortkaster i udgangspunktet store brands som Dom Perignon fordi vinen indeni ikke kobler med small scale, enkeltmarker, træfade og lav svovling i stedet for at forholde sig til det, der er i glasset. Ja der er kunstnerflasker, David Lynch, Jeff Koons og natklubblærerøvsvin i rygsækken og måske er Vincent Chaperons færd af sisyfosisk omfang, men det der står i glasset her, vidner om nye boller på suppen. Husstilen er reduktiv – det siger de også selv og her er diskret toast, nærmest et visitkort, frisk citrus, røgede og syltede mirabeller, fløde, brændt metal, angriber følesansen, den er afsindig skarp, men har moden syre, fasthed og salt i syren, modige fenoler faktisk, fyldig og let karameliseret, og intensiteten fik tankerne hen på en ny 96er? Syren er ikke helt deroppe, men intensiteten er… næsten. Har cementnoter og er ikke lige så reduktiv som 08 og 06, men heller ikke så mild som 2010. Nærmest som GG-riesling fra skifer i eftersmagen; røget og mineralsk. Sublim. 97

Dom Perignon fås hos diverse velassorterede vinhandlere

 

Henriot 2012
I skrivende stund er 2012eren ikke frigivet endnu – det sker på torsdag, hvor jeg befinder mig et andet sted end foran PCen, hvor Henriot kører online-release af den nye årgang. Derfor iler jeg med foromtale – mon jeg får en bøde for at skrive om vinen før officiel frigivelse? Den æder jeg så. Henriot er et chardonnay-hus – det siger de selv og deres blanc de blancs plejer også at være den purerede smørrede citrons hjemland. Henriots top-cuvée var i mange år den brede, dybe, kraftfuldt hasselnøddeprægede Cuvée des Echanteleurs, oh my God 1996eren fra magnum var og er noget af det største jeg har smagt, kun overgået af 1976eren fra magnum, som svenske Richard Juhlin neglede blindt foran mig under en middag i Stockholm for år tilbage. Henriot skiftede chef de cave sidste år, hvor Alice Tetienne tog over efter Laurent Fresnet og huset samtidig præsenterede deres nye topchampagne Cuvée Héméra, der repræsenterer et stilskifte, hvor Echanteleurs ikke bliver produceret mere og fokus efter sigende bliver mere på præcision, raffinement og friskhed – jeg synes nu det er ærgerligt at Echanteleurs er borte. Alice Tetienne kom direkte fra Krug da hun overtog rattet og hun har selvfølgelig ikke haft noget med 12eren at gøre, men det skal blive interessant at følge hendes arbejde. Hos Krug gærer man som bekendt på gamle træfade og så vidt jeg ved er der intet træ hos Henriot… endnu, og Krug elsker meunier, så mon…? Henriots nye millesime er tidstypisk sænket til 6 g/l dosage, som andre af de større huse både en tilpasning til årgangens vejrlig, varme, frugtmodenhed og ikke mindst laaaangsom ændring i forbrugerpræferencerne. 2012 holder 54 % chardonnay og 46 % pinot noir og stammer udelukkende fra premier cru og grand cru-kommuner – jeg skriver det og gør samtidig opmærksom på at de betegnelser mister mere og mere betydning. Her er total toast med hasselnøddepuré, citronconfit og citronmarmelade, kirsebær, og den er cremet så tårerne presser sig på. Friskhed og næsten gode gamle Echanteleurs-eftersmag, akaciehonning, lindehonning, vel at mærke uden sødme, luftighed sammen med bastanthed, aerosol og jordisk, mild og heftig. Fremragende. 94

Henriot importeres af www.eriksorensenvin.dk

Doyard
Hvordan er det muligt? Jeg anede ikke der findes en lille champagneproducent i Vertus i det sydligste Côte des Blancs med navnet Doyard og hvad værre er, så anede jeg ikke, at Doyard laver guddommelig champagne. Man kan ikke vide alt og mange vil nok grine over mit manglende overblik – jeg tror dog andre vil tænke: hov! Dem kender jeg heller ikke, så det må vi da prøve skat. Og GØR DET! Doyard laver chardonnay, der lægger sig stilistisk midt mellem de biodynamiske growerchampagners vildskab og de blenderbaserede klassicistisk polerede grande marques, men gør det i en afsindig højintens stil, sandsynligvis baseret på lave høstudbytter og naturskånsomt markarbejde. Doyard har blandt andet høj andel marker, hvor den gamle beskæringsmetode cordon de royat praktiseres – en metode langt de fleste er gået bort fra på grund af den påkrævede arbejdsintensitet og de relativt lave udbytter pr. plante. Sølle ti hektar bliver plejet nidkært fordelt ligeligt mellem Vertus, Le Mesnil sur Oger, Avize og Cramant plus en lille plet med pinot noir i Aÿ. Farmand Yannic og sønnike Guillaume blokerer typisk malo – for de to basiscuvéer Vendémiaire og Révolution får 20 % dog lov at gennemgå den malolaktiske omformning. Doyard siger åbent, at de bruger både første og andet pres til deres årgangs-blanc de blancs og det er en vigtig detalje for netop den vin i 2013, hvor subtile fenoliske elementer fra la taille spiller finurligt sammen med la cuvées statelige syre. Kort sagt: Støvsug Doyard fra hylderne.

Vendémiaire Blanc de Blancs CV15
Baseret på frugt fra 2015 suppleret med reservevin, degorgeret 18. marts 2021 med 4 g dosage. Rimelig markant intro til husstilen og kvalitetsniveauet. Bang! Smask, in your face chardonnay fra kalksten med cidernoter, cement, smeltet frisk smør, julemandler, lemoncurd og afsindig bidsk syre, som forbliver i den modne afdeling, nature light, fadgæret for 40 % vedkommende, men i mindst fem år gamle pieces bourguignonnes, så det handler mest om det oxidative bidrag. Gnistrende mineralsk og giver saltcitroneffekt på læberne. 93

Revolution Blanc de Blancs CR13
Baseret på frugt fra 2013 med supplement af xx årgange, degorgeret 27. maj 2021 uden dosage. Et ret stort skridt op i intensitet. Mere frugtsødme, muligvis fra baseårgangen, men kan også være fra længere bærmelagring. Citruspuré med vanilje, røgelse, hvid peber, cement direkte fra Portlandposen, skærer nærmest skræmmende umærkeligt i smagsløgene, skalpelagtig syre, men frugtdybde er tvundet omkring syrewiren. Limeskal, hasselnøddepuré og eftersmag, hvor champagnes trolddomsagtige dobbelthed af skarphed og umami forenes forbilledligt. 95

Blanc de Blancs 2013
Degorgeret 2. juni 2021 med to gram dosage. Det er som østerssaft, spæde bøgeblade, æbleblomster, hvide højt svævende sommerskyer kondenseret og blandet med millioner af års geologisk omformning af døde skaldyr til kalk. Cement, citronstøv, katolsk røgelse, røde fermenterede bær fra sidste år, ribs, creme anglaise, sten, sten og flere sten. Det her er montrachet uden bobler, antydet fino/flor-overtone, men jeg gætter på, at her ingen reel flor er til stede, smerte og mundhulevederkvægelse på samme tid. Mit mundvand sprøjtede. En del af druerne heri kommer fra den legendariske Les Carelles-mark i Le Mesnil sur Oger. 96

Clos de l’Abbaye 2015
My God! Det er godt det her. Fra en halv hektar lille mark proppet med aktiv kalk i Vertus, pløjet udelukkende med hest og med ekstremt lavt ydende stokke fra 1956. Kun mellem 35-40 hl/ha (ca. en tredjedel af normalen i Champagne) og fuldt gæret på bourgognefade uden malo og tilsat 2 g. dosage efter fem år på bærmen. Den tager Doyards almindelige Blanc de Blancs og potenserer den. Klare fællestræk, men bare med endnu mere bidende intensitet og overordnet symmetri og vi nærmer os chardonnay-baseret bobleperfektion. Stilistisk et sted mellem Pierre Peters’ Les Chetillons og Agraparts Avizoise, men bare mere kropslig. 98

Les Lumières 2008
Kan det blive bedre? Ja det kan og det kan først og fremmest blive anderledes. 700 flasker til et hungrende marked. 66 % chardonnay fra Avize og Le Mesnil sur Oger og 34 % pinot noir fra Aÿ, fuld gæring på bourgognefade, nul malo og ti år på bærmen. Det er kun pinot noirs skyld, at jeg ved første mundsmag hopper mere over les Lumières for Clos de l’Abbaye har brug for luft. I øvrigt performede begge flasker først for alvor på andendagen! Ribs, granatæblemost, sprødbagt mørdej, bigadej, fermenterede grønsager og citronsmør direkte på surdejsbrød. Jeg bliver suget ind i ”musikken”. Afsindig syre, skyhøj, men pakket blidt i cremet frugtigt vat og det føles som treklange for strygere og man græder lidt. 98

Doyard importeres af www.domainebrandis.dk

Læs om to bragende dygtige spätburgunder-huse i Kaiserstuhl her

 

Alexandre Filaine
Endnu en mikroproducent jeg indtil nu aldrig har smagt før. Fabrice Gass har lært sin metier hos Bollinger og laver vildmandschampagne fra otte parceller ved Daméry i den indre del af Vallée de la Marne, lige ved siden af Cumières og ja, han kender Vincent Laval og har samme koncentration i vinene, men holder til gengæld et mere skolet udtryk uden de oxidative spor som Vincent Laval tit har i sine champagner. Fabrice Gass bruger gamle Bollinger-fade, nogle af dem op mod hundrede år gamle, og lader faktisk reservevinen ligge på fadene. Aktuelt laver Gass ikke årgangschampagne, sandsynligvis på grund af de minimale mængder. Hans dosage består af gammel vin og rørsukker!

Cuvée Speciale
Pinot noir, chardonnay og meunier, hvor de to pinot’er gæres på Bollingerfadene og chardonnay får en tur på akacietræ. Afgrundsdyb pærelugt med Naturmælks håndkærnede smør og kirsebærkompot, tydelig autolyse, fishsauce, parmesanvæske, pandekagedej, røg og cideragtig syre med spændstighed, fylde og let cremet citronsødme og æbleskarphed i eftersmagen. Velkommen i spillet. 92

DMY L16
Så vidt jeg forstår samme drueblend som Cuvée Speciale, men her med mere oxidativ procesteknik, blandet bærmelagring i længere tid og under kork, ligesom hos Bollinger. Lavere dosage end Speciale. Fuld af kirsebær, rancio.-effekt, tuttifrutti… sikke en kombination ja, mørdej, bagt sprød og sødmefuld med let karamel og noget, der minder om Krug-style, mildt reduktions- og oxidationspræget på samme tid, et kort øjeblik lugtede det faktisk af rosato på sangiovese! Kolossal rigdom, men stadig sprødhed og pirrende skarphed, let, men sparkende og salt til sidst. 94

Alexandre Filaine importeres af www.champagneshoppen.com

 

Elise Bougy
Elise Bougy tog over på forældrenes lille ejendom i 2016 og hun besluttede med det samme at realisere drømmen om egen produktion i stedet for at sælge druerne til de store huse. 3 ha har hun mellem hænderne, baseret på hovedparcellen Le Mont Chainqueux i hjembyen les Mesneux, nærmest i de sydvestlige forstæder til Reims. Vi er på den nordvestlige side af Montagne de Reims, hvor kølighed og relativt sandet jord gør pinot noir-frugten frisk og fyrig. Hun har dog også en parcel i le Mesnil sur Oger, endda i berømte Les Chétillons i den øvre del ”op” mod selve landsbyen. Marken er blandt andet gjort berømt af Pierre Peters og som mere eller mindre hemmelig hovedbestanddel i Taittingers Comtes de Champagne. Elise Bougy går imidlertid naturvejen, hun omlagde til økologisk drift i 2018 og praktiserer biodynamisk drift i markerne. Mont Chainqueux tæller pinot noir- og meunier-stokke fra 1965 og Les Chétillons-chardonnay-stokkene står i ren aktiv kalk, et af de steder, hvor overjorden kun er ca. 30-40 cm dyb før man rammer kalklagene. Elis Bougy vinificerer uden sulfit med fuld fadgæring på den røddruebaserede Le Mont Chainqueux og ca. 40 % fadgæring for Les Chétillons de Haut, begge er ufiltrerede og uklarede. Hun driver agentvirksomhed for andre mindre producenter og har overraskende fortid hos Henriot, hvor hendes drømmechampagne faktisk også kommer fra, Cuvée des Echanteleurs 1988 – mildt sagt et udtyk, der ligger langt fra hendes egen naturnære stilart, men åbenhed og ikke mindst villighed til at erkende og anerkende objektiv kvalitet siger noget om hendes personlighed.

Le Mont Chainqueux 18
Degorgeret maj 2021 uden dosage så med lidt hovedregning efter syv måneders fadlagring giver det ca. to år på bærmen – det er jo meget kort, men pointen for Elise Bougy er terroir-udtryk og her er hun på det hold, som mener man bedst rammer med kort autolyse. Proppet med røde bær, ribs, kirsebær, åben og lige i fjæset-frugtighed, endda solbær og strejf af egefad, let antydet oxidativ stil med karamel og så trodsigt ultrafriske og danske syrlige æbler. Let bitter og tannisk på den ekspressive måde – det giver mening. Jeg vover pelsen og siger lidt i stil med Frederic Savarts vine. Fremragende. 93

Chétillons de Haut 18
Degorgeret marts 2021 med 1,5 g dosage. Sølle 1500 flasker – KØB dem før din nabo! Blændende udtryk for den rene kalkjord i Les Chétillons, ti måneder på 600 liters egefade og blot sytten måneder på bærmen, man kan nærmest ikke komme stedet tættere. Uforstyrret af autolysehasselnødderne, kun kendetegnet ved ekstrem intens aroma af cremet pære, hvid te, kalkspand, sprødmør som hvide ribs, saltet citron og lime, pomelofilet, hvedeølgær, forbløffende cremet mousse, måske endda med lavere tryk end normalt for champagne… jeg gætter bare. Fremragende, ja overvældende lækker og umiddelbar saftighed. 94

Elise Bougy importeres af www.champagneshoppen.com

 

Læs om spritnye toptyske rieslings fra Lassak, Markus Hüls, Gut Hermannsberg og gode gamle Koehler-Ruprecht lige her