En dag jeg aldrig glemmer. Furmint i øjne, næse, mund og hals, furmint overalt. Harslevelü og kabar, sagamuskotàly i ørerne og lommerne… nærmest. Jeg hører ö- og ü-lyde overalt, ungarsk er sprogligt nært beslægtet med finsk, jeg har ondt i tandhalsene som efter en riesling-smagning og kan ikke lade være med at tænke på Ungarns leder Victor Orbans skammelige styre, mens jeg får den ene aha-oplevelse efter den anden. Jeg advarer allerede nu: Du skal i det følgende acceptere en del z’er, omlyd og ikke mindst øve dig lidt på udtalen… (fortsættes)