Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i verden her… vi kommer nemt i dødelig debat om Barolos fornemste mark. Der findes ingen officiel rangordning af appellationens MGA’er, men vi kan godt være enige om at Sorano eller Liste ikke hører blandt Barolos ædleste marker. Hvis jeg nævner Cerequio, Rocche dell’Annunziata, Cannubi, Vigna Rionda, Brunate, Rocche di Castiglione og Ginestra kunne vi nok også blive enige om at listen ikke skulle suppleres af ret mange for at danne den rigtige elite i Barolo. Og her har jeg selvsagt udeladt de monopollignende marker som Francia og Monprivato. Jeg vil så påstå at Rocche di Castiglione har noget særligt over sig, et ekstra lag, en helt speciel beliggenhed og jordbund, der fremmer de basale egenskaber for storhed som koncentration og intensitet, men vinene fra Rocche di Castiglione besidder ideelt set også det graciøse, elegante og berusende komplekse. Markens historie er da også længere end de flestes som enkeltmark, som ophav til særligt fine druer for de heldige købere tilbage fra i slutningen af 1800-tallet og fra 1960erne og fremefter. På det seneste er det endda som om de to topproducenter Vietti og Brovia har skulptureret endnu mere fornemme udgaver end tidligere…. (fortsættes)