Brunello di Montalcino 2018 afsnit 2

I shoppen finder du min store hovedrapport med fotos og portrætter af ca. ti forskellige producenter med fokus på 2018. Her følger anden del af min årgangsgennemgang med godt tyve ekstra vine. Nedenstående vine er blot to ud af disse vine. Se alle med fuldt Grand eller Premier Cru medlemsskab. Du kan også købe min rapport som selvstændigt køb ved at følge linket her.

Brunello di Montalcino Jacopus 2018, La Togata
philipsonwine.com
Lys rubyfarvet med tamarindgående kant. Frisk og uældet i næsen, fokuserer på de røde syrlige og bitre skovbær som tranebær og tyttebær. Der kommer lædernoter med i billedet, tørrede skiver blodappelsin og sød pibetobak. Lige ud ad landevejen, så at sige… som vi siger i Jylland. Harmonisk, tilslebet tannin og egentlig ret letbenet brunello, men den er ren og balanceret og ikke mindst frisk i eftersmagen. Ingen spor af de seneste års overmodenhed. 88

Brunello di Montalcino 2018, Argiano
philipsonwine.com
Sikke en næse. Brager op ad glasset med tørrede tranebær, tørrede kviste af toskanske urter på væggen i vineriet, læder og tørret figen, kirsebær og salvieblomst. Saftig og fokuseret på de røde bær initialt, men tanninen slår langsomt til, sniger sig ind på følesansen og bliver hængende. Forbavsende cool udtryk fra nogle af appellationens varmeste jorder og ikke mindst fuldstændig fadfri. Hvad sker der her?! Superkøb for klassikere. 92

 

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop