I går aftes var jeg i Paradis! Sangiovese Shangri-la og på tidsrejse til 80erne, hvor sangiovese i Chianti-Classico generelt var et helt andet sted end i dag. En nær vinven med samme præferencer havde samlet en enestående kollektion af Montevertine-husets 80er-aftapninger. Her følger et lettere opdateret skriv me udgangspunkt i mit kapitel om huset fra bogen Vinmagerne i Toscana samt smagenoter på sjældenhederne.

Sangiovese er rød, derom ingen tvivl, og dens aromaer bør generelt befinde sig i afdelingen for sure kirsebær, tranebær og usødet grenadine – man skal kunne se gennem sin sangiovese, det er jo ikke maling. Martino Manetti siger, at det er sådan! Han tegner den stilart og står som det centrale Toscanas ledende skikkelse i den sangiovese-niche, uerklæret og ikke proklameret eller valgt til det, men set udefra er der ingen, der som han inkarnerer sangioveses transparente finesse, berusende intensitet, jordede mineralitet og sågar madvenlige struktur. Hans far, Sergio Manetti (fortsættes)