De vil vist donere organer for at få foretræde, men Augusto Cappellano er ligeglad. Fans belejrer huset, næsten da… spamer den stakkels generte mand og betaler trippel op på udgangsprisen for at få fat i flaskerne. Augusto Cappellano laver vin som sin far, sin farfar og faren før ham og pludselig har barolofans, som er nogle af de mest entusiastiske og dedikerede i vinverdenen, kastet deres kærlighed på huset, som længe levede i skjul og kun var kendt af inderkredsen. Dott. G. Cappellano, som huset egentlig hedder, holder til i Serralunga, huset ligger ud til landevejen SP 125 på vej op mod Baudana og Cerretta, lige nedenfor det imposante Fontanafredda. Man kører nemt forbi uden at bemærke det. Cappellano laver kun vin fra Gabutti-marken på den vestlige side af Serralunga d’Alba, hvor hans parcel er opdelt i to. Stokke podet på amerikanske rodstokke, som alle andre i området, og upodede stokke, plantet så sent som 1989, da farmand Teobaldo Cappellano ville realisere eller i virkeligheden teste en teori om større vin fra originale hele planter. Han fik ret. Kvalitet kan diskuteres, men det er helt sikkert, at druerne opfører sig anderledes, vinen er anderledes og allerede ude på planten kan man se forskel. Planterne bærer færre klaser og klaserne indeholder meget mindre druer, som ovenikøbet sidder løst. Cappellano angiver ikke Gabutti på etiketten, men bruger betegnelserne Pie Rupestris og Pie Franco plus Otin Fiorin, som de kaldte vinen i gamle dage før MGA-systemet blev indført i 2010 og Cappellano mente at Gabutti blev alt for stor og meningsløs som stedangivelse. Pie Rupestris er fra de podede stokke og Pie Franco fra de upodede stokke. Marken dyrkes biodynamisk nu og i kælderen hedder opskriften selvfølgelig lang maceration under capello sommerso og lagring på store botti. Naturgær, ingen enzymer, do nothing i virkeligheden…. (fortsætter)