
Ligesom rosso di montalcino bliver Langhe Nebbiolo taget MEGET mere alvorligt end tidligere. Det er ikke en lille barolo, det er ikke 2.sortering, det er ikke frugt fra inferiøre placeringer eller vin, som vinmageren har lavet med venstre hånd. I hvert fald ikke for de bedste, som jeg har fundet til jer her. Kategorien spiller naturligt nok generelt på friskere frugt på grund af kortere fadlagring end barbaresco og barolo, men jeg må også melde, at flere af de nævnte sagtens kunne indsættes i blindsmagninger mod store enkeltmarksbaroloer eller barbarescoer.
Langhe Nebbiolo er noget i sig selv, en frisk, let urtekrydret, mindre tannisk og oftest også mindre alkoholisk udgave af nebbiolo fra Langhe og Roero. Om vinbønderne vælger mindre gunstige eksponeringsforhold eller jordbundsforhold eller vælger klaser fra unge vinstokke i topplaceringer spiller en mindre rolle. Drik Langhe Nebbiolo for Langhe Nebbiolos EGEN skyld. Her kommer mine tyve favoritter i komplet tilfældig rækkefølge som min søn havde randomiseret.
Langhe Nebbiolo 2020, Ronchi di Giancarlo Rocca
distinto.dk
14,5 % skal vi drikke Nebbiolo i sommervamen. Ja vi skal så! Det var nebbiolo, der reddede mig sidste år ved Como-søens bredder, hvor hedebølgen og tørken i Norditalien gjorde det tæt på uudholdeligt at være. Tørret appelsinskal, tørret tranebær, rosenblade, rosenpeber, negroni, strammer op initialt, munden snører sig sammen som en hønserøv, spiller på sin fine røde frugt først og slutter ”gammeldags” med grenet tannin. 91
… læs mere med fuldt medlemskab.
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her