
Jeg har kun én yndlingsvin denne uge, men den er til gengæld også banebrydende.
Primordium 2024, Emil Skytte/Haut-Sarpe, Vin de France
95
504 kr. v/ 2 fl.
bichel.dk
Enestående cabernet franc fra Haut-Sarpes kalkstensjorder i Saint-Emilion, men vinificeret af Emil Skytte, som mange nok kender som hovedmanden bag Aux Mages i Californien. Han har styret plukketidspunkt og håndtering af druerne. Har afstilket delvist, infuseret meget blidt i kort tid og har gæret mosten direkte på træfade med kun 10 % nye. Det er der kommet en trylledrik ud af. Roser, granatæble, tranebær, saftighed på absurd højt plan – nærmest intet af druesortens normale grønne udtryk, det ligner ikke Loire, men heller ikke Pomerol. Cabernet franc-varianten er den sjældne, men ædle bouchet, som blandt andre Lafleur og Ausone bruger. Jeg fik den i aftes blindt og gættede trousseau… my mistake! Et brud med klassisk bordeaux, men også et bevis på, at området kan det friske og helt uden at miste intensitet. Jeg fornemmer den som silke og skyer på tungen. Og nej, det er IKKE pjevset. Kun 12,7 %
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her