Mine yndlingsvine uge 1 – 2024

Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse.

Vinene får ikke point – de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

 

KLASSIKEREN

Le Potazzine Sangiovese 2021, Le Potazzine, Toscana. Italien
260 kr.
Bichel.dk
Fortryllende kombination af sure kirsebær og soltørret sandet jord. Klassisk toskansk sangiovese og alligevel med mere tryk på frugten. Kælderstøvet på den gode måde, diskret rusten og har blod, tranebær og forårsfornemmelser i næsen. Jeg ved ikke hvor din smertegrænse for pastaskubbervin ligger, men det her kunne fint ledsage min hjemmelavede amatriciana eller endda puttanesca med smeltede ansjoser. På den anden side bærer den også Gorelli- og Gigliola-trioens elegance og raffinement, der sætter den i stand til at ledsage en arosto på gris med rigeligt nyhøstet selvlysende grøn olivenolie og små taggiasche-oliven.

Se flere anbefalinger med fuldt medlemskab

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop