
Mine yndlingsvine her i uge 46 tæller en yderst sjælden nebbiolo fra en meget lidt kendt appellation i det nordvestligste Piemonte, en champagne på sjældne druesorter og en old school zinfandel fra før druesorten blev gjort ekstrem. Se dem alle tre med Premier Cru abonnement.
NYHEDEN
Carema etichetta negra 2021, Ferrando, Piemonte. Italien
94
699 kr. v/ 3 fl.
distinto.dk
Der findes kun én stjerne i Carema og i og med, at Carema ikke er kendt, så er han vel ikke rigtigt en stjerne… men så lad mig kalde ham en hemmelig stjerne. Carema ligger helt oppe i det nordvestligste Piemonte, lige ved indgangen til Valle d’Aosta. Der giver nebbiolo alpin finesse, endnu mere lyshed, klarhed og coolness end i de mere kendte Alto Piemontea-appellationer længere mod øst som Gattinara, Lessona og Bramaterra. Producenten er Ferrando. Luigi Ferrando holdt fast da resten af Alto Piemonte og Carema droppede vindyrkning i 1960’erne. Der er næsten ingen terrasser tilbage, men Ferrando holder fast. Her topudgaven med sort etiket. Orangerød og gennemsigtig drik. Duften er alt andet end banal frugt. Blodappelsin, tranebærjuice, berberisbær i bagt udgave, rooisbis te, lys ristet kaffe og først og fremmest næse som en bjesk. Smyger sig initialt som en rød bourgogne på jura-vitaminer, men bider blidt som en langhe nebbiolo, og danser og svæver luftigt op i mundhulen med kinin og rønnebær. Magisk vin.
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her