Mine yndlingsvine uge 13

Denne uges yndlingsvine er tilgængelig for alle!

Vi holder de ugentlige anbefalinger åbent for alle frem til og med torsdag den 8. juni 2023. Herefter er udvalgte anbefalinger tilgængelig for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger vil være tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

 

Yndlingsvinene: 4-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse. Vinene får ikke point – de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN” / “KLASSIKEREN” / “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

 

NYHEDEN
L’audacieuse Rosé 2020, La Selve, Coteaux de l’Ardèche. Frankrig
199 kr.
minfranskevinimportor.dk
Direkte pres på syrah, grenache og viognier med 70 % gæring og lagring på 500 liters brugte fade og 30 % på amfora. Se, se… virkelig interessant rosé, hvor viogniers normale genemtrængende aromatiske bidrag er skubbet i skyggen af grenaches hindbær med mækesyre. Meget interessant rosé med creme-fornemmelse, sødmefulde bær, olieret viskositet og betydeligt mere interessant mundfornemmelse end normalt for provence rosé, eftersmagen har viogniers store rige melon og abrikosolie mandelsødme.

 

Listrao dos Profetas 2021, Antonio Macanita+Nuno Faria, Vinho do Porto Santo. Portugal
575 kr.
parcelle.dk
Der star i bøgerne at palomino fino er verdens mest intetsigende druesort og netop derfor er så velegnet til de komplekse processer, som sherry udsættes for og ikke mindst det metodepræg, som vintypen har. Det bliver der lavet om på i øjeblikket. Ude på den solitære ø Porto Santo, som formelt tilhører Madeirense-appellationen kalder man druen listrao. Den hørmer af salte citroner, frisk havvand, østerssaft, dampede muslinger og vulkansk stensaft. Hvis vin kan være salt, så er den her! Fremragende gnistrende intensitet og samtidig magisk lethed. Syrlige drops, drys af kronblade fra tusindfryd eller marguerit. Bemærk mundfølelsen. Det her er ikke aromavin. Let strejf af bitterhed.

 

KLASSIKEREN
Beaujolais l’Ancien Le Buissy 2021, Jean-Paul Brun, Beaujolais. Frankrig
169 kr.
manstedwine.dk
Kan vin være livsglæde? Kan vin give livsglæde? Kan vin vække døde til live? Nok ikke, men Le Buissy bærer en livsgnist, et glimt i øjet, en grænsesøgende friskhed i sig, som provokerer livstrætte gamle mænd. Kalenderen siger kun april, men for min skyld kunne den sige højjuli. Kolossal kirsebærfriskhed, sure skovhindbær, svampeconsommé, let svævende, ja udsvævende frugtighed. Og nej det er ikke overfladisk. Vent, glem den sindssyge bærfrugt med skovtroldeindslag, vent, mærk efter, føl eftersmagen – den vil være seriøs, men fejler. Og så skal du mærke efter igen… den dvæler, den stråler af granitfjeldsmineralitet.

 

KLASSIKEREN
Montagny 2021, Aline Beauné. Frankrig
260 kr.
fine-vine.dk
Nærmest funklende nyt domæne, men Aline Beauné har femten års erfaring før hun sprang ud som selvstændig med adresse i Buxy. Hun har sans for detaljerne og vinens musiske finesse og søler ikke vinen ind i bragende egetræ. Og det er altså nærmest hvid bourgogne som i gamle dage, før moden med nytårskrudtlugt. Meursault-agtig, altså som meursault var engang. Pæresmør, rig og frisk på samme tid. Kærnemælk, kalkstensskærver i indkørslen og fremragende harmoni på 13 % og ikke mindst afslutning på den tyndeste violinstreng. Diiiinnng!

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop