Mine yndlingsvine uge 15 – 2025

Mine yndlingsvine i uge 15 lister en trio fra Bourgogne. Jeg er lige kommet hjem fra nogle dage i Meursault og fik smagt 2023 og 2024, som begge lover godt. Min fremhævede vin er til den lidt mere avantgardistiske side. De to andre kan du se med fuldt medlemskab.

 

AVANTGARDEN

Saint-Romain Combe Bazin 2022, Chassorney, Bourgogne. Frankrig
91
395 kr.
Bichel.dk
Er du til Bourgognes lidt mere søgende sider, stedets avantgardistiske elite, så er Chassorney en mulighed. Frederic Cossard er vistnok ude af huset, som hans gode ven Aurelien Verdet nu driver videre. Den her viser igen, hvad Saint-Romain er blevet: Kilde til den præcision og skarphed, som mange topvine ude på frontskråningen savner. Her tilført klar multirytmik. Bitter og fenolisk på den gode måde. En vin, der trækker ned mod jorden, en teksturoplevelse, minder om sprødmør runken og skurvangrevet pære, som man har skrællet og indenunder dukker den mest intense pære’ske pære frem. Mælkesyre tydelig. Jeg er fan.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop