Mine yndlingsvine uge 2

Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse.

Vinene får point – og de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

 

KLASSIKEREN

Riesling Paulinshofberg GG 2021, Fritz Haag, Mosel. Tyskland
94
300 kr.
smv.dk
Flintegnister, stenslag, urvæske fra skifer, kald det hvad du vil. Oliver Haag har hevet rieslings mest mineralske sider ud af fjeldet i 2021’eren her. Grapeskal, lille ferskentone fra sen høst og kun 12,5 % og hermed endnu et bevis på de tørre vines muligheder i dalen, som ellers er mest kendt for restsøde vine. Litchitone dukker op senere, mens smagen isner og cremer på samme tid. Paulinshofberg ligger ved landsbyen Kesten lidt sydvest for Haags mest kendte marker Juffer og Juffer-Sonnenuhr, men er ofte et bedre køb, ligesom her. Røget pære dukker op endnu senere og det er lige før jeg vil have den op på samme temperatur som en montrachet for fuld nydelse. Den elektricificerer mundhulen.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop