Mine yndlingsvine uge 21 – 2024

Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse.

Vinene får point – og de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

 

KIOSKBASKEREN

Côtes du Rhône Cuvée Sommelongue 2023, André Brunel. Frankrig
93
ca. 135 kr. – importeres af Hans Just og forhandles hos blandt andre udvalgte Meny-forretninger, Uhrskov, Dahls
Ny årgang, frisk fra tappeanlægget hos Fabrice Brunel, arvtageren til Châteauneuf-mesteren André Brunel. Årgangen er sandsynligvis lige blevet stillet på hylderne hos din forhandler/Meny… eller også kommer den meget snart. Det er muligvis den fineste (under alle omstændigheder den friskeste) Sommelongue, som Fabrice har lavet. 90 % grenache fra over 60 år gamle stokke og et skvæt mourvedre og syrah. Stålfremstillet. Rhônes friskhed indkapslet og det siger ikke så lidt i et område, der længe jagtede ekstrakt og topmodenhed. Drævlende lækker. Dyb jord, sødmefuld jordbær, skovjordbærkoncentrat, superfrisk på tungen, men med dybde og sydfransk varme plus rosmarinkrydring, grenache når det er bedst i den saftige afdeling. Kunne blive sommervinen over dem alle.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop