
Her i uge 22 handler det tilfældigvis om chardonnay. Den verdenskendte druesort overstrømmede af mærkelige årsager mit smagebord og jeg fandt tre yndlinge blandt dem. Her er den ene – se de andre med Premier Cru eller Grand Cru abonnement.
KLASSIKEREN
Auxey-Duresses Les Hoz 2023, Agnès Paquet, Bourgogne. Frankrig
91
319 kr. v/ 6 fl.
wineadvisor.dk
Er du til lidt rigere og federe chardonnay end trenden lige nu, hvor mange går mod det grønne, så prøv Agnès Paquet. Kun 12,7 %, men virker rigere og bredere. Tydelig kærnemælk opblandet med kalkvand og gule pærer med kvædete. Auxey-Duresses er landsbyen inde bagved Meursault, på papiret lillebror, men i stigende grad i stand til at levere den præcision som manglede tidligere fordi dalen var for kold. Den vigtigste faktor er dog de dygtige vinmagere. Agnès Paquet holder til inde i Hautes-Côtes i Meloisey. Stokkene er over 90 år gamle og det må være hovedårsagen til den apollonske harmoni, naturlige balance, jeg finder.
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her