
Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.
Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse. Vinene får ikke point – de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.
KLASSIKEREN
La Source 2022, Y. Amirault, Saint Nicolas de Bourgueil, Loire. Frankrig
140 kr. v/ 6 fl.
Bichel.dk
Okay! Min farmor koger solbærsaft. En direkte lynsendt nervebesked til mit limbiske system og den dybe ubevidste hukommelse. Brager op fra glasset med solbærsaft, solbærbusk og friskhed. Barnlig ligefrem vin på den ene side, men blæreagtig intellektuel og belæst vin på den anden. Madagaskarpeber, aronia, grankogle, enebær, Barolo Chinato, mens smagen vinder din sjæl med det samme. Tungekrøllende syre, sommerlig friskhed, letløbende, men samtidig alvorlig som en gruset pomerol, bare uden overmodenhed og fad. Sirlig tannin, blidt malurtet eftersmag. Den indkapsler det ”nye” røde Loire så flot. Genial afkølet til 13 grader og serveret med paté en croute og dine fineste tørrede salamier.
Se tre endnu vildere anbefalinger med Premier- og Grand Cru-medlemskab
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her