
Ugens yndlingsvine er alle fra Saint-Pourçain og hvis ikke du ved, hvor det er, så er du ikke den eneste. Den lille appellation med omkring 600 ha vinmarker ligger godt 100 km vest for Macon inde i Auvergne-området og departementet Allier. Derinde er der historisk tilknytning til både Bourgogne og Beaujolais. Derfor siger reglerne også at man SKAL blande gamay og pinot noir for de røde, mens de hvide SKAL være et blend af chardonnay og tressallier. Og tressallier er synonym for den ultrasjældne bourgognedrue sacy, som Macon AOP faktisk i år har tilladt anvendelsen af. Årsagen: Behovet for syre i klimaforandringernes tid.
Her er det ren tressallier – se alle de andre vine fra domænet med Premier Cru abonnement.
Tressallier 2023, Domaine du Clos de Breuilly, Vin de France
91
199,95 kr. v/ 6 fl.
pedersbaek.com
Man må ikke lave ren tressallier under reglementet for AOP Saint-Pourçain og derfor angives den som vin de france. Tressalliers historie er knudret og savner succes. Den er barn af gouais blanc og pinot ligesom både aligoté, chardonnay og gamay, men spiller en nærmest ikke-eksisterende rolle i det nordlige Bourgogne i dag, hvor den ellers stadig er tilladt i flere appellationer. I AOP Macon blev reglerne ændret i år så man nu undtagelsesvist må bruge sacy i små mængder – årsagen: Behovet for syre. Næsen er dæmpet, som knasende sprød conference-pære, en smule røget og som lækkert koldt smør, mens syren er brusende og isnende. Lagret på stål og betonæg på bærmen uden omrøring. Der er noget pebret og nærmest madagaskarpeberpræget i eftersmagen. Syren er høj, pH-værdien siger 3,36 og det er jo som en chardonnay, men det virker mere grønt og forfriskende.
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her