Mine yndlingsvine uge 45

Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse.

Vinene får ikke point – de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

KLASSIKEREN

Cuvée des Vignes Centenaire 2020, Clos de Gamot, Cahors. Frankrig
295 kr. v/ 3 fl.
vinova.dk
For over ti år siden besøgte jeg sammen med gastros redaktør og en fotograf prinsgemalen på Château de Caïx… eller Cayx som det staves nu. På alle måder en mindeværdig tur, men det var ikke Henris vine, der chokerede. Det gjorde derimod nogle af de gamle flasker fra Cahors historiske producenter, som det lykkedes mig at finde i to lokale vinhandler. To af dem fejede benene væk under mig. 1985 og 1988 Clos de Gamot fra Jouffreau-familien, dengang styret af Jean Jouffreau. Nu er det blandt andre svigersønnen Yves Hermann, der kører det historiske domæne videre. De har 1800-talsvarianter af malbec podet på den gamle herbemont-rodstok, som efter vinlusens hærgen var i spil som redning, men blev kasseret fordi den ikke var fuldt resistent overfor insektet. Hos Clos de Gamot har planterne mirakuløst overlevet nu i mere end 130 år! Jeg elsker den slags patois, ultrafranske landmandsklassicisme i landets øde udsteder. Jouffreau-familien holder sig også til malbec og forsager både tannat og merlot. Den almindelige Cahors 2020 er sort, pakket med ren sprød blåbær-kirsebær og grillsod, frisk, bidsk, viril, syrefast og blidt hidsig tannin. Vi er på landet her! Cuvée des Vignes Centenaire 2020 er historisk, gammeldags, uvillig, fremtidsvin. Smertende intens, slank og ufrugtet, mens kernen har kompost, rust, branket oksekød, solbærkvas og kalkstenselegance. Glem argentinske fordomme om malbec. Nærmest burgundisk elegance om end farve og tannin trækker til det dybe skovbeklædte Sydvestfrankrig og cassouletens land.

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop