
Uge 46 har yndlingsvin fra Bourgogne og Champagne. En helt ny friskaftappet pinot noir fra en usvovlet kælder i Côte Chalonnaise og champagne fra en kendis, Chartogne-Taillet, og den stærkt udrydningstruede druesort petit meslier fra newcomer’en Liébart-Régnier. Se dem alle med Premier Cru eller Grand Cru abonnement.
Bourgogne Pinot Noir 2024, Club Canon. Frankrig
92
310 kr.
reduktivt.dk
Mikro-negoce og familieprojekt i Côte Chalonnaise, men de må have sans for det. Helt nystartet og her et eksempel på frugt fra den grumme vinbondefjendtlige årgang 2024. Ret dyb, men stadig transparent rubinfarve og næsten mostfrisk næse med frit svævende uhæmmet sour kirsebær og sanseligt stilket pinot-frugtighed. DRIK MIG for satan! Fornuftige 12 %, som vel at mærke kommer fra frugt, der helt sikkert ER modent. Postmoderne syre, læskende og behageligt stikkende, men intet spor af punk, dødsmetal eller uforståelig 12-tone-musik. Der er te i eftersmagen. Tag den til carpaccio eller et perfekt balanceret smørrebrød med gammeldags modnet sild – yes, du hørte det her først!
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her