Mine yndlingsvine uge 47

Udvalgte anbefalinger er tilgængelige for Basis-medlemmer – og alle anbefalinger er tilgængelig for Premier Cru- og Grand Cru-medlemmer.

Yndlingsvinene: 3-5 vine, der har ramt mig, sagt mig mere end andre, provokeret positivt, smægtet mine smagsløg, overrasket, demonstreret vins mangfoldigheder eller ganske enkelt bare har vist klasse.

Vinene får ikke point – de er alle ANBEFALEDE! Men jeg inddeler vinene i kategorierne: “NYHEDEN”, “KLASSIKEREN”, “AVANTGARDEN” og “KIOSKBASKEREN”.

KLASSIKEREN

Barolo Gramolere 2019, Giovanni Manzone, Piemonte. Italien
279,95 kr.
supervin.dk
Vildt køb! Gramolere ligger i Monforte d’Alba og er kommunens næstmindste MGA efter Ravera di Monforte, hvis man ser bort fra den lille stump af Rocche di Castiglione, som ligger indenfor Monfortes kommunegrænse. Højtliggende og mestendels sydvestvendt – især på det stykke, som Giovanni Manzone ejer. Jeg stiftede bekendtskab med Manzones vine første gang i 1998, hvor jeg smagte mig gennem den kontroversielle distributør og konsulent Marc de Grazias portefølje. Dengang var han mentor for en perlerække af specielt Barolos modernister og han tolkede da også markedet den vej, at barolo burde opdateres til moderne forbrugere. I hvert fald, hvis de skulle have succes på hans foretrukne marked; det amerikanske. Manzone holdt fast i det gode gamle og stak derfor voldsomt ud i Marc de Grazias katalog. Ingen præg af fad og det er der heller ikke nu. På den anden side er der modernitet i frugtens udtryk, forrygende frisk tyttebær, ribste og tranebær, klassiske tørrede roser og tamarindpasta. Lækker mund, perfekt afstemt harmoni mellem bister staccatostruktur og flydende maestosofrugt. Grenadine, potpourri, absolut ingen mentol, men blidt udtonende syre. Det sker ikke ret tit, at man kan få klassebarolo til den pris mere.

Se alle anbefalede vine med fuldt medlemskab – tjek link her 

Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til Shop