
Ugens anbefalinger er flere end normalt. Den løb af med mig. 8 stk. Lige fra ultrasjælden stillevin på petit meslier fra Champagne over double up på aligoté og baroloverdensklasse, frugtig valpolicella til boblende lystigheder fra Champagne. Se dem alle med Premier Cru abonnement.
KLASSIKEREN
Barolo Castelletto 2021, Giovanni Manzone, Piemonte. Italien
96
304,95 kr. v/ 6 fl.
supervin.dk
2021 er en stor barolo-årgang, Mauro Manzone er en stor vinmager – sig mig lige, hvad der sker her! Barolo er blevet dyrt, men det er som om Manzone ikke ved det – mærkeligt nok er der ikke gået hype i mandens vine. Nu er det vist tredje årgang i træk jeg får kuldegysninger og årgangens generelle egenskaber gør denne gang kuldegysningerne lidt mere dramatiske. For det første er der ingen undskyldninger for tidens modenhed, grænsende til overmodenhed, ingen manipulation eller grovkornet tannin, men bare frit flydende RØD med RØD frugtighed på og drysset med sjælen af en blodappelsin med massala-krydderier, der popper på stegepanden. Sumak kommer der også, Campari, mens tungen indhylles i finkornet tanninbad med skum af tranebær og evighedsafslutning.
Log ind eller Tilmeld dig
Ved køb af medlemskab får du adgang til hele René Langdahls vinunivers med artikler, vinanbefalinger, stil spørgsmål direkte til René, adgang til eksklusive smagninger og meget mere. Tilmeld dig nu – klik her