… eller ugens naturvin. Pure S 2013, Jonc-Blanc. Nogle vil gerne vide det, andre er ligeglad, men her er ikke tilsat sulfit. Basta! Det sker ikke ret tit at jeg smager ren tør semillon og når det sker er det australsk og det er rent ud sagt ret ligegyldigt. Franck Pascal, nej ikke ham fra Champagne, bor i Vellines i Bergerac og laver det vildeste tørre semillon, jeg har smagt. Vejen dertil handler efter sigende om lerkalket sand, lave udbytter af hypermoden semillon og gæring på 18 hl. nye egefade UDEN omstikning, klaring og filtrering. Et lydbillede, en brummende bund, dovregubbens vilde dans starter i det stille – tydeligt præg af lang kontakt med døde gærceller, champagneautolysekarakter, mælkesyrefermenteret grønsagsjuice, sukrede hvide asparges afhøvlinger og sødmefuldt indslag fra træfadet, honning og abrikos, men inde i strømmen af godhed ligger en tynd line, en violinstreng spændt til bristepunktet med lyse grådkvalte moltoner, og det er nok bare vinsyre. Det minder om en tænkt blanding af Haut-Brion Blanc og Ganevats chardonnay fra Jura.
Jon Frederik Capoul har den https://ogvinbonden.myshopify.com/collections/jonc-blanc/products/jonc-blanc-pure-semillon