Jura-segmentet i vores lille land er dedikeret og aggressivt. Hvis jeg siger at bourgogne smager af tissemand, er der ingen, der tager mig alvorligt og ingen gider at løfte et øjenbryn, mens angreb på juravin giver risiko for hestehoveder i fodenden af sengen og døde solsorte i postkassen. Et eller andet sted forstår jeg godt adfæren. Jura er og bliver en niche, “an aquired taste”, et hjørne af Frankrig, få rammer og sådan vil dem, der har opdaget det gerne beholde det. Vinen skal omvendt også sælges, markedet udvides – et klassisk dilemma. Og jeg kunne i øvrigt aldrig finde på at sige at juravin smager af tissemand.

Her er trousseau trodsigt flyttet til Californien, hvor Duncan Arnot Meyers og Nathan Roberts laver kunster med frugten fra den unge Luchsinger Vineyard i Clear Lake AVA. De overholder samtlige jura-retningslinjer for håndtering af den finurlige trousseau og slutter endda med næsten ingen sulfittilsætning. Og den er skræmmende lys, nærmest orangefarvet med gammelrosa skær – er det rosé eller lys rødvin? Næsen er som Jerusalems gamle bydel, pågående blanding af overgjort parfumering, tørrede krydderier, stegeos fra kebabjern, menneskesved og æselpære, tørrede dadler og granatæblesirup, mens alkoholen er som stærk øl, kun 11,8 % og tanninen er bortvisket og alligevel bider den af bitterhed. Mildhed med besværlighed, utrolig vedvarende eftersmag af urter og rød te med julekrydderi, men fuldstændig uden heftighed.

Fine Wines har Arnot-Roberts