Scene 1: Tom Ripley, Dicky Greenleaf og Fausto i Anthony Minghellas The Talented Mr. Ripley synger uptempo entusiastisk swingjazz… Tu vuo fa l’americano, l’americano, americano… uh, hvor det swinger! Svedig natklub i Napoli og filthat i nakken, hysterisk saxofon og hæsblæsende rytmik.

Scene 2: 1100-tallets fremmelig bondeknøs Baudolino fra den piemontesiske provins Alessandria i Umberto Ecos roman af samme navn møder mærkelige væsner som monopoder, enhjørninger og mennesker med ansigter i maven og skriver kaudervælsk folkesprog – mysticisme, snirklet handling og gusten fortid.

Det er mystisk, sært lokkende og tæt på mærkeligt, men alligevel skønt at drikke Daniele Riccis to fortolkninger af timorasso. De er ren vinjazz og middelaldermetoder, folkloristiske og multirytmiske på samme tid. Timorasso er druen med nosser, som de siger lokalt. Eller den hvide barolo eller piemontesisk riesling – det er alvorlige sager, det her. En sjælden druesort, skabt engang i fortiden ved tilfældig pollinering mellem lambruschetto… (fortsættes)