En tur i notearkivet gav ingen resultater, men min muligvis mangelfulde hukommelse siger mig at jeg ikke har smagt Ausone siden foråret 2008 og før det ikke siden slutningen af 90erne, hvor det stadig var muligt at købe bordeaux til menneskepriser, selv mikrohuset Château Ausone. Og så, i aftes, tre årgange af den periodevis noget svagt performende førstecru fra Saint-Emilions høje kalkstensplateau og de stejle erosionsskråninger på sydsiden af byen med mere lerede forhold. Siden Alain Vauthier tog helt over i slutningen af 90erne er det dog blevet en af Bordeaux sikreste kort, hvis man har råd til de minimale mængder blid, men koncentreret vin fra unormalt høje mængder cabernet franc og selvfølgelig merlot. 1995, 2000 og 2002 var meget forskellige, 95eren ældet, fuld af blod, tawny, kerne fra grøn peber, soltørret tomat i olie, tommetykt støv på kældergulvet og irriterende våd hund. 2000 var til gengæld bjergtagende, intens og luftig på samme tid, naturligt koncentreret i vinmarken, kølig, syredrevet, faktisk burgundisk og umuligt silkeagtig tannin i en vin med… (fortsættes)