Du befinder dig i en plutrende propelflyver, en lydløs luftballon eller en satellit med zoomlinse. Mosels slangende forløb ligger under dig og ved sommertide er vinmarkerne lysegrønne. Der er en tendens til, at markernes rangorden afgøres af sydvendt eksponering tilsat stejlhed. Mange af de bedste marker vender mod syd og syd-sydvest, og jo smallere markforløbet er, set oppefra, jo stejlere er markerne. Jo bredere og mere udflydende markområderne er, jo fladere er de. Sådan ser der også ud ved Pünderich. På nordøstsiden af Mosel, kurvende 180 grader om landsbyen, der ligger på sydsiden af floden, ligger Pünderichs mest berømte Grosse Lage, Marienburg. Over godt én kilometer strækker den halve hestesko sig. Her har Clemens Busch sine hjertebørn – særaftapningerne fra de gamle kadasternavne Rothenpfad, Fahrlay, Felsterrassen, Falkenlay og Raffe. Clemens Busch er markens eneste VDP-medlem og må betragtes som manden bag markens berømmelse… nogle vil sige berygtede ry.

Den rejser sig 100 meter op over floden og hælder op til 80 % – det er der ikke noget særligt i efter moselforhold, men foran den ligger Pünderich på én nærmest flad ca. 6 kvadratkilometer stor ”halvø” mellem en af Mosels mange smukt svungne mæandere. Konsekvensen er: nærmest nul skygge til Marienburg fra tidlig formiddag til sen aften. Det giver modne druer! Faktisk så modne, at Clemens Busch i nogle år blev kritiseret for at lave alt for alkoholrige moselvine. Hos producenterne i dalen nævnes han (unavngivet) stadig som skræmmereferencen for hvad Mosel IKKE bør være. Det er imidlertid længe siden nu. Clemens Busch holder sig, selv i de mest kraftfuldt koncentrerede vine, under 12,5 %

Der findes både grå, blå og rød skifer i Marienburg. De enkelte parceller er oftest domineret af én skifertype og Busch besidder dem alle. Han overgik til økologisk drift allerede i 1984! Jeg er personligt sikker på, at en del af kritikken af manden stammer fra hans tidlige status som naturvenlig ”særling” i et hav af herbicidsprøjtende moselproducenter. Allerede i 70erne oplevede den dengang 19-årige Clemens Busch, hvordan ormene desperate kom op af jorden når faderen og naboerne sprøjtede med glyfosat. ”Det kan ikke være rigtigt”, tænkte han og søgte inspiration hos nogle af øko- og biopionererne i Alsace. Han droppede sprøjteregimet og den ”nemme” tilgang, købte yderligere parceller i Marienburg, genopbyggede møjsommeligt de ødelagte stenmure under markens terrasser og genplantede hensygnende parceller med langt bedre riesling-materiale. Udbyttet blev stærkt reduceret og han sænkede allerede i 90erne sulfittilsætningen. ”I den periode, fra 1984 til 2018, forsvandt en stor del af Pünderichs vinbønder og markarealet svandt faktisk også. Fra 60 producenter gik vi til 20 i dag”.

I dag er Clemens Busch biodynamisk og kælderarbejdet er komplet ”hands-off”; nul enzym-, vitamin- eller gærtilsætning og muligvis malo, muligvis ikke, vinen bestemmer, mens sulfittilsætningen er meget lav efter moselforhold. Buschs vine får tit skindkontakt, varierende fra årgang til årgang og gæres oftest i over 60 år gamle fudere. ”Jeg har egentlig ingen regler – fire timer skindkontakt, 48 timer skindkontakt… nogle vine har været 18 måneder om at færdiggøre den alkoholiske gæring og siden 2004 har jeg eksperimenteret med gammeldags lang bærmekontakt på op mod to år”, siger Clemens Busch og henviser til den nu fast udsendte Reserve-udgave fra Rothenpfad og Fahrlay.

Jeg har smagt et udvalg af Buschs 2017ere og de senest frigivne GG-vine i 2016 – GGerne fra 2017 er på trapperne. Introen Trocken 2017 er krystalklar, splintrende sprød, skrøbelig og alligevel solid, citronosende og let blomstret med scharfe syre, kun 10,5 % – det er jo som gammeldags trocken. Vom Blauen Schiefer 2017 er indadvendt og reduktiv, fuld af flintegnister og bagsiden af en limeskal. I munden er den decideret ufrugtig, kun klippesaftig og let bitter og leesy, mens Vom Roten Schiefer 2017 har udtalt æblesyre, krydret belle de boskop med ferskenindslag, mere rigdom end den ”blå” udgave, mere cremet og muligvis lidt højere restsukker, men den er aldeles sylespids i afslutningen. Vom Grauen Schiefer 2017 er den rene citrusplantage, amalficitroner, kaffir lime, grape, pære… hov, det var jo ikke en citrusfrugt. Kæmpetryk af mineraler, hele klippevæggen lagt på tungen, løftet af moden syre og let bitter grapefrugt i afslutningen. Marienburg GG 2016 bærer præg af autolyse, let funky gedemælk, cider, champagne, bigadej, fermenteret lime og sprøjtende moden pære. Storslået på en fin måde, nobel på en rustik måde, magtfuld, rig og alligevel luftig, let og syreløftet. Her er til gengæld ingen bitterhed og ovenikøbet tropisk ananas til sidst.

Marienburg Fahrlay Reserve 2016 med to år på bærmen i gamle fudere. Den udvikler champagnearoma af turen. Spidskommen, smørdej, surdej, mælkesyrefermenterede grønsager fra sidste år og røget lime. I modsætning til Felsterrasse har den mistet sin friske frugt og bliver nærmest tørre end tør. Det gør ikke noget – det gør den kun sjovere… hvis man er geolog 😊 Smagen er som saftdråber af grape fordampet af formiddagssol på en grovkornet skiferskærv. Let bitter, kinin og sorte oliven og fuld af kaliumsalt, meget mere bred end Felsterrasse, men lige så intens og evig i eftersmagen, hvor syren spiller lead guitar.

Marienburg Felsterrasse 2016 er ikke angivet som GG i denne årgang, men det er fuldstændig lige meget. Felsterrasse vender mod syd og er vitterligt fem og en halv bittesmå terrasser lidt ovenfor til venstre for Falkenlay. Terrasserne skærmes af rå klippevægge mod nordvest og et dramatisk klippefald mod øst og ser sært pressede ud, mens jorden er næringsfattig ekstra lys grå skifer. Vinen er et sandt mesterværk! Kulsyre sætter sig i perler på glassets inderside og gør klar til at løfte aromamolekyler dybt i næsehulen og gøre smagsoplevelsen flerdimensionel. En aroma af kirsebær, mirabelle, ananaskirsebær og grillet lime brager fra glasset og holder sig alligevel lidt tilbage, tøvende, så anmassende igen. Ca. 80 år gamle stokke leverer saft fra fortid, nutid og fremtid – fra geologisk tid, fra årgangens strutmodne, men syreholdige druer og krystalkuglens antydning af lykkelig tid, der kommer. Med luft og temperatur kommer solbær og fine fileter af citron. Hele bundtrækket, kontrabasserne og paukerne, skaber soliditet for en filigranagtig aromaskulptur, der til gengæld er himmelstræbende. På tungen er den pirrende og rig på samme tid, prikkende syrlig og halsbrandsagtig salt – det er skønsang fra salthorster og rieslings Paradis tilsat ”ulovlig” sødme. Vin på flere plan. Flerdimensionel og både heftig og luftig. Kun 12 % alkohol, men 100 % klippesyre. Det må være årgangens mest velskabte ”tørre” riesling! 13 på den gamle karakterskala for den helt usædvanlige og udmærkede præstation eller 12 drueklaser for den fremragende præstation.

Clemens Busch importeres af Philipson Wine